- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
202

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kei rettede sin Gang op t il den danske Kirke.
Vognene, der havde bragt Bryllupsgjcesterne, holdt i
M ette udenfor Kirkedoren. Han styrtede ind. Lysene
stammede fra Alteret. Kirken var fuld af Mennesker:
den gamle G raver havde fundet Fornoielse i at udsprede,
at en fremmed Greve skulde formoeles om Eftermiddagen,
og Enhver, som kunde, maatte derop for at voere Vidne
til Stadsen. B rud og Brudgom knoelede. Prcesten lyste
Velsignelse over dem. Johanne var bleg som den hvide,
folderige Kjole, hun var ifo rt. Aftensolen kastede en
enkelt rodlig S traale hen over hende og gav hendes
Ansigt et besynderlig zart og gjennemsigtigt Udtryk, som
et Voxbillede. Brudeparret reiste sig. Hun saae ned
foran sig, medens Brudgommen, en noget oeldre M and,
betragtede hende med Deeltagelse. A ltin g lob rundt for
den ulykkelige Keis Dine, han vaklede og skottede sig til
en af Pillerne.
Vielsen var endt, Orgelet begyndte igjen og vakte
ham. Folk strommede ud af Kirken for at se de Nygifte
stige i Vognen, som var kjort frem for Doren. Kei blev
staaende, han kastede sit B lik op t il Alteret. Johanne
stod med D alvig i Haanden, hun havde slynget sin Arm
om Moderens H als, lamede sit Hoved til hendes Bryst
og groed. Kei vilde gaa, men moegtede det ikke, og da
nu Johanne, ledet af sin M and og Moderen, med lang-
somme S kridt og soenket B lik gik ned ad G angen,-und-
slap et Suk hans Bryst. Johanne vendte sit Hoved hen
mod Stedet, hun kunde intet se for Menneskemoengden,
som opfyldte Kirken.
Nogle M in u te r blev Kei staaende, han syntes at
betomke sig, derpaa ilede han hurtigt ned ad Gangen.
Han maatte se Johanne, det koste hvad det vilde. D a

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free