- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
204

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204
„N u vel! jeg har da ogsaa m adfort mig med m it
Hjerte og troer jeg v il bekvemme mig til at prove det
nogen T id som Deres Trolovede!"
Hun rakte ham skjcemtende Haanden, og hendes
store, morkebrune Dine hvilede paa ham med et Udtryk
af O prigtighed; men Theodor trykkede hende til sit Bryst,
og Bianca unddrog sig ikke hans Kjoertegn.
„D e tillader altsaa, at jeg siger Deres Fader alt?
Eller onsker De jeg skal tie, for at De selv kan under-
rette ham derom?"
„H vo r De taler! De gaaer strax ned t il Fader og
beder ham om m in Haand, jeg holder ikke af hemmelige
Forbindelser; naar jeg knytter m in Skjcebne t il en M and,
man han vlvre saaledes at jeg uden F ryg t tor vise V er-
den m it V alg, h v o rtil da denne Hemmeligholden?"
D et var ved Foraarstid, Storken var kommen. Et
stort G ilde stod paa Hindsholm, Theodor og Bianca
havde B ry llu p . Selskabet var talrigt og G ildet prcrgtigt:
store Sosterkager, M andelllrrter, fine Vine, Buddinger,
Dyrestege, alvorlige og spogefulde Skaaltaler: alt var
tilstede i Overflod. Degnen fra Thorsted havde endog
forfattet en ny og deilig Vise, som vel ikke blev udfort
saa godt som den fortjente, det paastod Flere; men den
var vel meent. Enhver sang som han bedst kunde, og
Forfatteren tabte intet derved. Alle roste ham, og han
fremstammede undseelig sin Tak derfor. Bordet var
dcekket nede i Havesalen, hvis Dore stode aabne, en
krydret D u ft af Biancas Blomster fyldte Vcerelset,
Taffelmusikken kostede ikke noget, den blev opfort af
Fuglene, i Guds fr i Luft.
Disse forstummede efterhaanden, ligesom de S y n -
gende derinde. Aftenen brod frem. Solen var ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free