Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
„D e ri seer jeg da intet ondt."
„Ak nei, det kom forst dengang hun blev oeldre
og begyndte at lytte efter de Unges Sm iger og glatte
Ord. D a var der ingen Vei i Sognet saa alfar som
den til Prcestegaarden; der kom Junkeren fra Skiern og
Herren til Palstrup og Krigsfolkene nede fra Randers,
alle maatte de ind og sige Goddag til Proesten og saa
et Ord i Londom til lille Ane. Hun var saa ung, og
faldt saa dybt, fordi hun krob saa hoit De meente
dengang, at Junker Hans havde forlangt hendes Haand
af Proesten."
„Junkeren til S kiern!" gjentog Bissekroemmersken
med en spottende Latter.
„N u ja, Folk sagde det, og A n’ troede det. T idlig
og sildig red han ned til Lovskal; hans Hest stod bunden
udenfor Proestens ligesaa tidt som foran sin Krybbe. Ane
lo og sang, og blev rod naar han kom, og saae efter
ham naar han red bort, og lyttede og lyttede til hans
Ord, in d til der laa et lille B arn i hendes Skjod; men
efter den Dag blev Junkeren borte."
„D e t toenkte jeg nok," ytrede Bissekroemmersken,
„hvor kunde hun ogsaa voere saa enfoldig?"
„Ak, lille Kesten! det gaaer i Verden ikke ander-
ledes med en Kvinde: naar hun behover sin Klogt, saa
har hun endnu ikke faaet den, og naar hun har faaet
den, saa behover hun den undertiden ikke mere. — De
joge A n’ Steffens fra Proesten, hvor ynkelig hun end
groed og bad for sig. Hun tog da sit B arn paa sin
Ryg og gik olldr til Skiern S lo t, men ogsaa der blev
hun viist bort, og den strenge Herre, Junkerens Fader,
svoer paa, at han skulde lade hende piske ud af Byen,
naar hun noeste Gang viste sig for hans Oine. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>