Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
senere, hverken cedru eller drukken, glad eller fortvivlet,
skal kunne glemme denne stakkels Pige, som for levede
i Fred med Gud og alle Mennesker, hende, som D u
bragte til Fordcervelse, som D u drog ned til D ig, fordi
D u ikke kunde naa op til hende, som D u spottede og
forfulgte, hvorefter D u endte med at prale af din egen
Skjcendsel. Saaledes har jeg tcenkt at vedligeholde din
Erindring herom."
Med disse Ord greb Obersten den forbavsede Junker
i Skulderen og tvang ham ned foran sig paa Steen-
gulvet. Hans bad om Naade uden at fatte hans Hen-
sigt, gjorde Modstand og slog fortvivlet omkring sig.
Men under Jorgens vcegtige Hcender blev han behandlet
som et Barn, Obersten rev hans Vams op og blottede
hans Ryg, derefter tog han Jernet, som han nylig havde
stukket ind i Ilden, og satte den glodende Ende paa
Junkerens Skulder, Hans udstodte et gjennemtroengende
Skrig. Jorgen flap ham og lod ham reise sig. Den
Ulykkelige vred sig under Smerten, han groed og ston-
nede, hans Ansigt var fortrukket af Raseri og Mmygelse.
Ligeoverfor ham stod Obersten, alvorlig og streng, hans
B lik udtrykte Foragt og Modbydelighed.
„For at D u kan vide det," ytrede endelig Jorgen,
idet han vendte sig for at gaa, „saa befinde vi os her
i Bodlens Hytte, „D u er broendemoerket med hans Jern.
Jeg formoder at D u preuter D ig denne Aften i din
Erindring."
Efter disse Ord forlod Jorgen Brok Hytten og red
sin Vei i Morket.
Haablss 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>