Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Ansigt udtrykte den samme Ro og Kulde som tilforn,
en Ligegyldighed, der forresten ligesaavel kunde voere en
Folge af det Herredomme, hun havde tilkoempet sig over
sine Folelser som af Mangel paa disse.
Efterhaanden som Skaren noermede sig de berygtede
Taterhytter, aftog Larmen, en vis oengstelig Tavshed
traadte istedet. M an erindrede hverandre med en sagte
Hvisken om alle de Historier, som Sagnet tillagde dette
Sted. Alene den gamle Krigsmand vedblev sin Gang,
uanfoegtet og bestemt.
„N u horer jeg dem komme oppe paa Skovveien,"
hviskede Nille til Abel. „S k ju l D ig, Jceger, til de ere
gaaede forbi."
„N e i!" svarede Abel, „jeg kan ikke bekvemme mig
til at krybe ned i dette H ul."
„Loeg D ig da idetmindste ind i Alkoven og doek
D ig til med min Kaabe. Jeg toenker nok, jeg holder
dem udenfor; Folk her fra Egnen ere ikke meget for at
komme i Lag med vor Sloegt."
Abel adlod nolende. Nille trak de to Halvdore til,
idet hun gik udenfor og gav sig Arbeide med at klove
nogle Brændestykker, som laa adspredte foran Hytten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>