Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
alt er gaaet til, de ville da kunne domme, hvor ringe
Skyld jeg har i det, som Junkeren lceqqer mig til
Last."
„A a ja, lad os saa din Forklaring," ytrede flere af
Adelsmandene.
„N ei, det behoves ikke," svarede Hans, som havde
sine Grunde til at modsoette sig Abels Bon. „Jeg ind-
seer heller ikke, hvad et Forhor idag skal nytte til. Lad
den S lyngel blot blive fort hjem til os paa Skiern og
sidde nogle Dage nede i Kjcelderen, saa skal I hore
hvor rart hans Hukommelse vaagner, og vi faa ham
min Sjcvl nok til at bekjende, hvad v i ville. B lo t et
Ord endnu! Hvor var D u, mens jeg gik ind med
Oberst Jorgen i Smedehytten? D u lurede vel udenfor,
paa det vi forhandlede der?"
„N e i!" svarede Abel, „jeg pleier ikke saa. Jeg
holdt Eders og Oberstens Hest."
„D u horte ikke, hvad vi talede sammen?"
„Obersten trak jo Doren til efter sig."
„D u saae heller intet?"
„D e r er jo ingen Vinduer paa Smedien."
„T o r D u bande din Saligheds Ed paa, at D u
ikke veed hvad der foregik?" vedblev Hans med et lumskt
og frittende B lik.
„Jeg horle blot I skreg."
„G id D u ske en Ulykke, som D u lyver mig paa,"
raabte Hans, „det var jo Obersten der skreg, da jeg
kastede ham overende for at komme ud. Synes I ikke,
at han staaer og holder os for Nar Allesammen? N ylig
vilde han gjore sin Ed paa, at han ikke horte det ringeste
af hvad der foregik i Smedien, og nu paastaaer han, at
jeg skreg derinde."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>