Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingenting idag; det bramder i m it Hoved, som det en-
gang bramdte her i m it Hjerte; se mine Been, hvor de
ryste og skjoelve, det er as Sorg over, at de skulle gaa
og flcebe saa tungt et Loes Ulykke omkring i Verden."
„Kom blot," sagde N ille utaalmodig. „Tiden ile r!"
„J a , det gjor mig ondt at maatte sorlade D ig, lille
M andrup!" vedblev Jorgen, „isorr siden D u trakterer;
men hvis D u blot v il tove lidt, skal jeg skynde ung at
komme igjen, og saa kan D u stole paa, jeg skal drikke
desbedre."
„Korn dog. Herre Oberst!" raabte Taterkonen, medens
hun greb ham i Armen og forte ham ud af Krostuen.
Obersten ravede hen til sin Hest, men det var ham
ikke m uligt at komme op paa den. D a saae Mandrup
N ille lcegge sin Arm om Jorgens Liv og loste ham op
i Sadlen. Derefter tog hun Hesten ved Bidslet og skred
foran den, ned ad Veien over Molledammen, til Skiern,
med lange og hurtige Skridt, skottende sig til den hvide
Stav, hun holdt i Haanden.
„H vor forer D u mig hen, N ille?" spurgte Jorgen,
da de vare komne Mandrup af Syne.
„ T il S kiern!" svarede hun. „ T il Eders Fjender."
„A a, lad mine Fjender fare i Fred," svarede Jorgen,
hvis Runs syntes at tiltage i den kolde Luft, „de ere
mig ligegyldige alle tilhobe. De have hugget Kjodet af
den Faldnes Krop, nu giver Benene dem Doden og
Djeevelen!"
„Kom dog til Jer selv. Herre Oberst!" bad Nille
oengstlig. „ I glemmer jo dem, der have sat deres Lid
til Eder, dem, som I lovede at hjoelpe."
„J a vist, lille N ille! men Vinen faaer mine T in -
dinger til at banke. Gud veed, hvad det var for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>