Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
„Karen stal have siir V illie ," ytrede Tonne, „lad
hende tage hvem hun v il, i Guds Navn, men hun maa
blot ikke forlange, at jeg for hendes Skyld stal afstaa
nogen af de Rettigheder, som tilhore Godset og min
Son Hans. E r I saa fornoiet?" spurgte han med et
tvungent S m il. Karen og Abel grebe hans Hcender,
Tonne lod til at veere bevoeget. „ I kan bo nede paa
den lille Gaard, jeg eier i Ostervelling," tilfoiede han
lidt efter.
D a Obersten og Abel en halv Time senere forlode
Gaarden, fulgte Hans og Tonne dem ud paa Trappen.
„ V i sidde min Sjcel godt i det, lille H ans!" hviskede
Herremanden, idet de vendte tilbage til Salen. „G ud
maa vide, hvorledes Jorgen har baaret sig ad, men han
veed alt, hvad der angaaer Christines Testamente."
„J a , desvcerre!" svarede Hans. „H an veed mere
end det."
„ V i have tabt vort hele S p il, D u, og det mod
saadanne T o ."
„Endnu ikke!" svarede Junkeren med et morkt og
truende B lik. „Jeg troer tvoertimod at vi have vundet."
„H vilket?"
„ A lt ! "
„Hvad v il det sige?" spurgte Tonne forundret.
„ M in kjoere Fader stal saa det at vide iaften!"
hviskede Hans og aabnede med disse Ord Doren til
Salen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>