Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
„Jeg beder Dem ," vedblev han med en stedse blo-
dere og mere skjcelvende Stemme, „ncegt ikke min B on!
Frygter De mig, Jeanne, ffjondt jeg i disse lange Aar
har bevist, hvor tryg De kan vcere ved min Side? —
Eller frygter De sor, at Deres B lik skal mode Skoven
histovre, hvor De en Eftermiddag lovede at elske mig,
hvor Solen skinnede og Fuglene sang, medens Gud mod-
tog dette Lofte, som siden saa grusomt blev forraadt."
Jeanne brast i Graad. „M e n saa reis D ig dog,
Ulykkelige! horer D u ikke, der kommer Nogen. Det er
min M and."
„Lad ham kun komme, han er dog ikke min vcerste
Fjende i dette Oieblik."
Jeanne tilkastede ham et smertefuldt og bebreidende
B lik, men rakte ham paa samme Tid sin Haand. Kruse
sprang op.
„D e har da Medlidenhed med alt hvad jeg taalte
og led," sagde han. „D e v il ikke lade mig reise uden
et venligt Ord til Afsked?"
Hendes Hoved bolede sig ncesten umærkeligt, men
dog tilstrækkeligt sor ham, hans Oine straalede, hans
Loeber skjoelvede som i en heftig Bevcegelse.
D a Gregers atter traadte ind, sade Begge tavse og
rolige som sor.
Lidt efter tog Kruse Afsked og red bort. En Tim e efter
sneg en ungdommelig Skikkelse sig ud fra en Sidedor, som
forte fra Generalindens Voerelser ned til Haven. Hun var
indhyllet i et stort Torkloede og bevcegede sig langsomt og
ligesom modstræbende fremad. Kruse kom hende imode ved
Havegjcerdet. Jeanne modtog ham mere koldt end dette
Diebliks Gunst syntes at give Anledning til. Men han
kjendte hende saa nole, han havde ikke ventet andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
