Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Kant. Dragonerne stege af deres Heste og bare deres
saarede General bort fra Stedet. — Gregers blev fort
ned til Landsbyen, ind i den samme Stue, der Aftenen
tilforn havde vceret Vidne til hans Mmygelse.
Kong Frederik traadte hen til hans Leie, boiede sig
over ham, idet han rakte ham Haanden og udbrod:
„H vor Eders Ulykke gaaer mig til Hjertet, min
kjoere Hr. General! jeg har sendt Bud efter min Liv-
loege, han kommer ftrax, han v il gjore alt for at bevare
Fædrelandet et saa dyrebart Liv som Eders."
„ I tager feil, min hoie Konge!" svarede Gregers.
„Loegen v il intet kunne udrette, og jeg veed ogsaa at
finde mig i min Skjoebne. — H vis Eders Majestcet
havde vceret min Lige igaar Aftes, da I tilfoiede mig
den Mmygelse at tvivle om m it Mod, saa havde jeg
droebt Eder; siden det ikke er Tilfceldet, maatte jeg jo
lade mig drcebe, Kuglen sidder i m it Bryst, den v il op-
fylde m it Onske."
Kongen ytrede halvsagte nogle Ord, fuld af Be-
undring over et Heltemod, der gik i Doden for en
uoverveiet Dtring fra hans Side.
Efterat Gregers havde talt, vendte han sit Hoved
bort fra Kongen. Hans Dine modte Kruse, der knoelede
paa den anden Side Leiet. Et blidt og lykkeligt S m il
foer hen over den Doendes blege Ansigt, idet han rakte
Capitainen sin Haand.
„D u seer altsaa at min Anelse ikke skuffede," hviskede
han mat og klanglost. „N u v il hun blive glad, — og
D u ogsaa. — Nu ftulle I holde af hinanden — altid,
— uforanderligt. — Og naar I ere gladest, — engang
imellem — tcenk — saa ogsaa lidt paa mig, — en
gammel Mand, der var uvidende om, at han var til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>