- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 9. Haabløs /
187

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187
S tra f derfor kan han aldrig faa Ro og aldrig naa den
Havn og Frelse, han lcenges efter. Undertiden trceffer
man ogsaa hans Skib liggende inde paa Bredden af en
ode Kyst og Folkene iland for at hente Vand eller lave
Mad paa Strandbredden. Pludseligt forsvinder det igjen,
og Ingen veed, hvor det er blevet af."
Drengen havde under Fiskerens Fortcelling taget
Plads ved Bordet, med Hovedet ststtet til begge Hoen-
der, han horte paa Sam med dyb Andagt.
„Og Husbond har selv seet Folkene paa Dods-
seileren?" vovede han omsider at sporge.
Sam nikkede bekræftende.
„Paa en Reise i Sydhavet," vedblev han, „var
engang vort Vand sluppet op. V i havde ligget ,flere
Dage for Blikstille, i Lce af en af de mange Oer, som
findes i dette Farvand. Capitainen soetter altsaa Land-
gangsfartoierne ud for at faa vore Fade fyldte. Da vi
kom om paa den anden Side af Pynten, saae vi et
stort Skib, svaiet op mod Bredden, inde i Bugten, hvor
vi skulde hente Vandet. Enhver af os kjendte skrap
Dodsseilerens sorte Skrog og den gammeldags Takkelage.
Et Stykke oppe paa Strandbredden mellem Klipperne
sad sex eller otte gamle Somoend, med store Skoeg og
rsde Huer paa Hovedet, omkring en stor Messingkjedel,
under hvilken de lidt iforveien havde gjort Ild . De
spiste og drak uden at moele et Ord dertil. V i gik lige
forbi dem; men de syntes ikke at loegge Moerke til os;
vi hilste paa dem, Ingen svarede; vi stoiede og sang
det bedste v i kunde, mens vi fyldte vore Fade; de
vendte sig ikke om efter os og lode ikke engang til at
ane vor Noervoerelse. De vedbleve at sidde stille og
lydlose som en Forsamling af Dovstumme, stirrende stivt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/9/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free