Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1902 - Fra redaktionen - Larviks elektricitetsværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
N<b 1. KRISTIANIA 7. JANUAR 1902. 15. AARG.
Udkommer 3 gange raaanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. I. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Ddenlandske resp. 25 og 50 øre.
I rid ti old.:
Larviks elektricitetsværk. — Dampkraft og vandkraft for drift af elektricitetsværker. — De asynkrone motorers grafiske theori.
Statstelegrafens vedligehold; — en masse forfaldne slolper.
— Josef Virag J-. — Metalmarkedet. — Telegrafvæsenet —
telegrafdirektør. — Snestormen i
— Et elektrisk slag paa 10000 volt. — Wittenberg-Halfredsfossen.
Vedligeholdsprocenten for telegraf og telefon. — Bagateller for en
juleugen. — Statstelegrafens personale.
Fra redaktionen. sætning af dampdrift eller Dawsongas. Sagen tog
imidlertid en afgjørende vending, da hr. Treschow-
Fritzøe, der disponerer over en betydelig vandkraft
indenfor selve byens grænser, besluttede sig til at orn
bygge sit vandindtag ved Farris og anlægge en rør
ledning istedetfor de tidligere trærender. Herved blev
der aabnet adgang til at nyttiggjøre mere af vand
kraften, end der udkrævedes til Fritzøe værks for
skjellige bedrifter alene, og der opnaaedes en overens
komst mellem firmaet og kommunen om anlæg af en
elektrisk kraftstation. I sine hovedtræk gik denne
overenskomst ud paa, at Treschow-Fritzøe skulde an
lægge kraftstationen og levere kommunen elektricitet
til en vis pris pr. kilowatt, og kommunen seiv sørge
for elektricitetens fordeling og salg til konsumenterne.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Larviks elektricitetsværk.
Larvik hører til de byer, der allerede forholdsvis
tidlig fik elektrisk belysning. I 1892 erholdt nemlig
konsul J. Christiansen koncession paa anlæg af et
elektricitetsværk, der i en meget beskeden maalestok
sattes igang samme aar, i forbindelse med lysanlægget
i det hr. Christiansen tilhørende bryggeri. Anlægget
blev i 1894 betydelig udvidet og ombygget, og om-
Paa grundlag heraf er elektricitetsværket udført i
den forløbne sommer, og kraftstationen overtoges af
Treschow-Fritzøe i slutten af oktober, efter at have
været i regelmæssig drift fra midten af september.
Larviks elektricitetsværk har, som det fremgaar
af ovenstaaende, en blandet karakter, idet det er saavel
privat som kommunalt. Vi skal i det følgende give
en nærmere beskrivelse af anlægget.
Kraftstationen ligger i den ene ende af byen,
hvilket i forbindelse med dennes betydelige udstræk
ning var bestemmende for valget af strømsystem;
anlægget er udført for trefaset vexelstrøm med en
spænding af 2000 volt, der omtransformeres til 3X120
volt i forbrugsledningerne.
I kraftstationen er opstillet 3 maskinpar, hvert
paa 250 kilowatt ved induktionsfri belastning. De til
driften leverede turbiner er udførte af Kværner brug,
Kristiania, og arbeider ved 375 omdreininger direkte
koblede til generatorerne; hver turbine leverer normalt
ca. 270 hk., men kan uden vanskelighed præstere
ca. 350 hk. ved normalt vandtryk; de er forsynede
med automatiske hastighedsregulatorer, hvis ømfindt
lighed ved en sindrig konstruktion og ved hjælp af
en liden elektromotor kan forandres fra apparattavlen,
hvilket i høi grad letter parallelkobling af maskinerne
og belastningens fordeling paa disse efter ønske.
fattede i de sidste aar to dampmaskiner paa tilsammen
80 hk. og et mindre akkumulatorbatteri.
Imidlertid voxede behovet for et billigere elektrisk
lys og en billig drivkraft for smaamotorer, og der blev
i den anledning for et par aar siden af formandskabet
nedsat en komité, der skulde tage anlægget af et
kommunalt elektricitetsværk under overveielse. Denne
komité bearbeidede forskjellige projekter, dels under
forudsætning af indkjøb af Aabyfos, et vandfald i
Langen nogle mil ovenfor Larvik, dels under forud
Vi skal senere give en nærmere beskrivelse af
turbinanlægget.
Rørledningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
