Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 2. 17. januar 1902
- Professor Birkeland. Den elektromagnetiske kanon. Nordlysexpeditionen
- Larviks elektricitetsværk (Slutn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I sit andragende har professoren bl. a. anført:
*
(Slutn. fra no. I.)
No. 2 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
meisen af den omtalte elektriske strøm vilde med én
station delvis indeholde en gjætning, medens den ved
to stationer er bygget paa sikre slutninger.
udladningsrøret. Men under særlig gunstige betingelser
er de forholdsvis rolige og udmærker sig da ved en
betagende skjønhed. Straalerne, som sammensætter
baandet, varierer i længde, leger og danser ligesom
englændernes «merry dancers» i de virkelige nordlys.
Paa Jan Mayen har professoren af grev Wilezek
i Wien faaet overladt til brug for en eventuel expe
dition to observationshuse med kuldepot. Det er
meningen, at expeditionen skulde arbeide fra næste
sommer udover ca. 10 maaneder.
«Det synes at fremgaa af de i min beretning
offentliggjorte undersøgelser, at aarsagen til nordlys,
magnetiske forstyrrelser og dannelsen af de høieste
skyer (cirrusskyer) kan tilbageføres til en vældig
elektrisk strøm af regelmæssigt forløb, cirkulerende i
de høieste luftlag parallelt med jordens overflade.
Af særlig interesse er sammenhængen raellem vor
strøm og skyernes dannelse, det synes som om de
kjerner, hvorom vanddampene i atmosfæren fortætter
sig til skyer, er af elektrisk oprindelse og kommer
ovenfra, at kjernerne altsaa ikke er støv fra jorden
som man hidtil har troet. En bestemt paavisning
heraf vil frembringe en revolution i meteorologien.
Det er indlysende, at det er overordentlig vigtigt
saa nøie som muligt at bestemme strømliniernes retning
for vor elektriske strøm over hele jorden med det
maal for øie at faa saa at sige kartlagt strømmen i
hele dens løb. Samtidig vilde vi til sammenligning
paa lignende maade samle materiale til og konstruere
et kart over cirrusskyernes udbredelse.»
De mægtige elektriske strømme i atmosfærens
høieste lag ved polaregnene, parallele med jordens
overflade, maa under jordmagnetismens indflydelse
antages at give anledning til lysfænomener ganske
analoge med polarlysene.
I Videnskabsselskabets skrifter (I 1901, no. 1) har
professor Birkeland udførligere redegjort for sine iagt
tagelser og experimenter angaaende nordlysfænoraener.
Professor Birkeland meddeler derom, at anstillede
forsøg havde vist, at om kathodestraaler udvikler sig
under stærke magnetiske kræfters indflydelse, straaler
de ikke ud til alle sider, men synes at udvikle sig
langs magnetkraftlinierne.
Gadetransformatorerne er monterede i søileformede
kiosker, udførte af jern. Selve transformatoren er an
bragt i søilens øvre del, medens den nedre er bestemt
til optagelse af de fornødne høispændte smeltestykker,
og strømbrydere og sikringer for gadebelysningen.
Hver søile er nedentil udstyret med 5 døre, hvoraf
de to fører ind til de lavspændte apparater, de tre til
de høispændte; disse sidste døre er forsynede med
særskilte laase, medens dørene til de lavspændte rum
kan aabnes alene ved en løs vrider.
Om man f. ex. lader kathoden være et lidet
maltakors i centrum af et kugleformet udladningsrør,
som anbringes ret over en stærk elektromagnet, vil
kathodestraalerne holde sig samlet og frembringe en
lysstolpe, hvis tversnit er et kors, i den fortyndede
luft — langs magnetkraftens retning.
Ved nye experimenter har saa professoren godt
gjort, at naar en luftmasse udsender kathodestraaler,
maa disse under magnetiske kræfters indflydelse ud
vikle sig kun langs magnetkraftlinierne. Et af de
interessanteste forsøg er afbildet i vedføiede teg
ning, der viser et artificielt nordlysbaand, som efter
hvad professor Birkeland yderligere forklarer, i alle
dele har samme karakter som nordlyset. Fænomenet
er kunstig frembragt paa den maade, at der sendes
en svag strøm fra en elektricermaskine gjennem røret,
medens dette holdes ret over en kraftig elektromagnet.
De høispændte kabler føres ind nedenfra, og er
forsynede med sikringer i hver ende, saa at en kabel
kan afstænges fra den øvrige strømkreds ved udtagelse
af smeltepatronerne i hver ende. Søilerne er sat i
ledende forbindelse med jord; derimod er selve trans
formatorerne monterede paa isolatorfødder; ved hjælp
af en strømbryder kan de imidlertid forbindes med
jord, naar der skal foretages noget arbeide ved dem.
Efter at have passeret hovedsikringerne, føres den
lavspændte strøm gjennem en rørmast, anbragt paa
transformatorsøilens tag, op til fordelingsledningerne,
der er udførte som almindelige friledninger, uisolerede
og oplagte paa isolatorer. Der anvendes overalt kun
tre traade eller kabler, en for hver fase, og abon
nenternes stikledninger tilknyttes enten alle tre faser,
ved større anlæg, eller udføres som toledere, og til-
Lysbaandet er sammensat af lysnaale, der lige
som er presset sammen side ved side; disse naale er
alle rettede langs de magnetiske kraftlinier og deres
længde kan være høist forskjellig.
De knnstige nordlysbaand er i almindelighed
meget föränderlige og flyver undertiden vildt om i
Larviks elektrieitetsværk.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0019.html
