Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 3. 28. januar 1902
- Skiensfjordens mekaniske fagskole
- Metalmarkedet. Ved Olaf R. Olsen
- Telefon- og Telegraf-Tidende
- Vedligeholdsprocenten
- Telegrafadministrationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Metalmarkedet. Zink (i plader); Fra £ 21/0 til £ 21/10.
Deta/jnotering.
(Meddelt ved F. Anker.)
Uforandret. — Se no. 35.
Telefon- og Telegraf-Tidende.
Vedligeholdsprocenten.
I Frankrig, Tyskland, England, Amerika 6—10 pct.
Men i Norge — — — 1,8 pct.!
Telegrafadministratlonen.
*
No. 3 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
indrømmeise i priserne for at kunne blive repræsen
terede ved sit fabrikat i en saadan undervisningansstalt
Kobber noteredes den 8de januar med £ 47.7/6 og den
17de januar £ 46/15. Totalomsætningen ca. 6100 ton.
Den nødvendige elektriske energi for afdelingen.
Drift tages fra Porsgrunds elektricitetsværk, som netop
samtidig er bragt til fuldendelse; derved kan skolen
delvis spares for eget kraft- og lysanlæg (dynamo
maskine og akkumulatorbatteri), som oprindelig var
foreslaaet.
Tin: Den 8de januar £ 102/15 °g den 17de januar
£ 104/15. Totalomsætningen ca. 1 850 ton.
Rujern: Den 8de januar Skotsk £ Cleveland
£ 43/9 og Hematite £ 55/9- Den 17de januar Skotsk £ 49/3,
Cleveland £ 44/0 og Hematite £ 56/0.
Bly: Den 8de januar Spansk £ 10/10 og Engelsk £ 10.17/6.
Den 17de januar Spansk £ 10.8/9 °g Engelsk £ 10/15.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra den 8de til den 17de januar 1902.
Kobberpriserne synes nu at have passeret den laveste pris,
og amerikanerne synes atter igjen at være ifærd med at søge
priserne forhøiet.
Og en af den lovgivende forsamling i Michigan
nedsat komité har for de amerikanske telefonanlæg
regnet 8 a 10 pct.; kun for kobbertraad og underjordiske
kabler 2 pct. (Vi henviser herom til vort tidsskrift
no. 33, 1901.)
En amerikansk telefoningeniør har — til sammen
ligning med, hvad han kalder «den mer end latterlige
beregning af 0,9 pct., der er opstillet af telegrafdirek
tøren» (den norske altsaa) — sendt os afskrift af
en artikel i «El. Review» af den franske rigstelefon
ingeniør Marquis G. de la Touanne.
Skjønt terræn- og klimatiske forhold i vort land
byder særlige vanskeligheder for bygning og vedligehold.
I anledning af det særlig gunstige resultat, som
driften af Glasgows telefonanlæg skal udvise, skriver
hr. de Touanne, at han antager, «ingen telefonbestyrer vil
acceptere 3I/3 pct. som tilstrækkeligt til vedligehold.
Han anslaar vedligeholdsprocenten for apparater og
centralborde til 12 pct.; for ledninger og kabler an
sætter han den aller lavest tilladelige vedligeholdsprocent
til 5 pct. Og idet han løselig anslaar værdien af
apparater etc. til Ys og af anlægget forøvrigt til 2/s
af det samlede kapitaludlæg, kommer han til en
gjefinemsnitlig vedligeholdsprocent af /1/g pct. Naar hertil
lægges renter 3,2 pct., kommer man op i en gjennem
snitlig udgift til vedligehold og renter af 10 pct. af
den i anlæggene nedlagte kapital.
Enten er vor statstelegrafs vedligehold af linier
i retning af billighed noget i den hele verden ene
staaende.
Eller den 1,8 pct.s beregning er ret og slet
humbug og blaar i øinene.
Vi har tidligere omtalt, at telegrafvæsenets ad
ministrationsudgifter i løbet af faa aar er steget med
— hvad telegrafdirektør Rasmussen betegner søra en
ren bagatel — kr. 140830.
Som man vil se, falder den franske rigstelefons
ingeniørs regnemaade temmelig noie sammen med den
beregning, vi tidligere har opstillet angaaende vedlige
holdsomkostningerne.
Hvorvidt denne administration i sig seiv er kost
bar, har vi ikke udtalt os om. Hr. Rasmussen udtalte
paa 2 det landstelefonmøde, at han vilde «betegne som
uberettiget enhver tale om, at telegrafadministrationen
var kostbar».
Dette var altsaa den franske rigstelefon.
Den regner /Ys pct. til vedligehold.
Det er jo ikke saa let at dømme om den ting.
Nogen veiledning for bedømmelsen kan dog maaske
hentes fra en sammenligning med de tilsvarende ud
gifter i andre lande.
Den tyske rigstelefon regner, som i en notis i
no. 1 d. a. meddelt, 6 pct.
De engelske telefonselskaber regner, som vi for
har redegjort for (E. T. T. no. 15, 1900) 10 pct.
Yi har da bemærket, at medens de samlede ad
ministrationsudgifter for vort telegrafvæsen for kom-
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0027.html
