Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 7. april 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Metalmarkedet.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra den 18de til den 27de marts 1902.
Zink (i plader): £ 22.0.0 til £ 22.10.0.
Detaljnotering.
(Med del t ved F. Anker.)
Uforandret. Se no. 8.
Staten og1 privattelefonen.
No. 10
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Rujern: Den 18de marts Skotsk 52/3, Cleveland
og Hematite 59/4Va- Den 27de marts Skotsk 52/9, Cleveland
46/io °g Hematite 5 9/1 Va-
Bly: Den 18de marts Spansk £ n.10.0 og Engelsk
£ 11.17.6. Den 27de marts Spansk £ 11.7.6 og Engelsk
£ 11.13.9.
Metalmarkedet er siden sidste rapport omtrent uforandret.
Kobben noteredes den 18de marts med £ 53.5.0 og den
27de marts £ 52.15.0. Totalomsætningen ca. 5 700 ton.
Tin: Den 18de marts £ 115.5.0 og den 27de marts
£ 116.10.0. Totalomsætningen ca. 2530 ton.
det system gjennem bompenge at beskatte samferdselen
er jo i vore dage hos os helt forladt.
Bestyrelsen for Norsk landstelefonforening har
for nogen tid siden gjennem sit arbeidsudvalg til
arbeidsdepartementet indsendt en forestilling angaaende
det offentliges stilling til de private telefonanlæg.
Det maa ansees at være i det hele samfunds
interesse, at staten i forholdet ligeoverfor de private
telefonselskaber optræder med megen hensynsfuldhed
ikke udnytter sin ret eller magt til det yderste,
men ogsaa lader billighed raade.
1 denne forestilling, der var foranlediget ved rigs
telefonens for en sund udvikling hindrende og hæm
mende konkurrence med Drammens oplands telefon
selskabers anlæg, udtales bl.a.:
Denne opfatning at der bor vises hensyns
fuldhed og tages billighedshensyn ligeoverfor de private
selskaber er ogsaa ved flere leiligheder kommet
tilorde under storthingets forhandlinger om telefon
sagen. Man kan i saa henseende henvise til udtalelser
blandt andet af statsraad Løvland (sth. tid. 1896 side
1258, og 1897 side 1615) angaaende det uretmæssige
fra statens side i at ville konkurrere ihjel private tele
fonanlæg, uden at holde anlægget i rimelig udstrækning
skadeslöst. Naar staten sætter op koncessionsbetingelser
som den gjør, udtaler statsraad Løvland, «saa paatager
den sig derved forpligtelser•, og en af de forpligtelser
mener jeg er at optræde hensynsfuldt og rimeligt».
I modsætning til hvad forholdet er i de fleste
andre lande, hvor telefonen hovedsagelig fremtræder
som et kommunikationsmiddel for de største eller de
større forretningsdrivende, har telefonen i Norge i
en ganske enestaaende grad faaet karakteren af et
alment meddelelsesmiddel. Telefonen findes ikke alene
i nær sagt enhver forretning i byerne, og i større
befolkningscentrer, men har ogsaa fundet indgang i
en raangfoldighed af private hjem og strækker sine
traade op igjénnem tyndt befolkede distrikter fra gaard
til gaard. Det vil ikke møde modsigelse, at dette
resultat kun har kunnet naaes derigjennera, at telefonen
i vort land er taget ihænde og udviklet ved privat
foretagsomhed, og der bør lægges til: ved private
mænds dygtighed, energi og offervillighed. Tele
fonen er paa denne maade i vort land blevet et alment
gode i egentligste forstand, Ud fra det synspunkt bør
ethvert spørgsmaal om telefonens udvikling sees.
I henhold til hvad man her har anført skal man
tilläde sig at henstille til det kgl. departement, at der
ydes Drammens oplands selskab en rimelig erstatning
for tab af indtægter ved de nyaabnede rigstelefon
forbindelser, ligesom man i det hele indtrængende til
lader sig at lægge administrationen paa hjerte, at der
ved rigstelefonens fremtidige udvikling saavel overfor
det her omhandlede selskab som overfor landets private
telefonanlæg forøvrigt tages rimeligt og fornødent
hensyn til, at ikke den private telefons virksomhed
unødig hæmmes i sine bestræbelser for at udvikle
gode og vidt udbredte telefonförbindelser til hele
samfundets gavn.
Det offentliga bør i intet tilfælde ved nogen for
føining foraarsage, at de private telefonselskaber lammes
i sine bestræbelser for at fremme telefonens udvikling
inden sine distrikter paa bedst mulig maade. Den
skade for udviklingen, som derved vil forvoldes, kan
ingenlunde opveies ved, at der tilføres statskassen et
større eller mindre afgiftsbeløb, som i saadant tilfælde
i virkeligheden vil have karakter af bompenge. Og
Telefon- og Telegraf-Tidende.
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
