87 (Elektroteknisk Tidsskrift / 15. Aarg. 1902)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 16. mai 1902 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende.
—’•r3** -HEN» —j*—
14. KRISTIANIA 16. MAI 1902. 15. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 Øre.
Indtiolci :
Elektrisk kogning og opvarmning. (Forts.) — De nye forskrifter for elektriske anlæg. (Slutn.) — Elektrisk lys og kraft til Kri
stiania ydre bydele. — Ny mikrotelefon. — Udnyttelsen af vore torvmyrer. — Kristiania elektricitetsværk. — Værdien af jevnlig
rapport mellem et tidsskrift og dets læsere. — Den norske fagpresses förening. — Metalmarkedet. — Rigstelefonen stænger for ud-
og telefonanlæg,
viklingen. — Lov angaaende exproprialioner for telegraf- — Forskjellige telefonmeddelelser. — Telefonkoncessioner.
Fra redaktionen. strømme. Forslaget synes ikke at have meget for sig,
og jeg skal ikke gaa nærmere ind paa det.
Origi?iaIe arbeider, meddelelser om nye anlæg o. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Hvorfor jeg har omtalt konstruktionen af flere af
de vigtigste fabrikata af de nu i handelen værende
apparater, og nævnt, at de forskjellige firmaer arbeider
systematisk videre, er for at faa pointere, at man,
hvad apparaternes fuldkommenhed angaar, forlængst
er naaet forbi det stadium, hvor man famlende prø
vede sig frem. Man er nu kommet ind i en fast
gjænge og der föreligger virkelig praktisk brugbare
apparater.
Elektrisk kogning og* opvarmning’.
(Foredrag i N. I. A. F. af ingeniør A. T. Bull.)
(Forts, fra no. 13.)
Foruden disse systemer findes der flere andre,
men alle de, der har faaet praktisk betydning, ligner
i mere eller mindre grad de hidtil omtalte. Der an
stilles stadig videre forsøg paa at finde bedre systemer.
Blandt disse turde de, der gaar ud paa at benytte
andet material end metaller i varmemodstanden have
god fremtid for sig.
En indvending, man endnu ofte hører, er, at
apparaterne ikke er driftssikre. Saadanne paastande
gjendrives aldeles ved udtalelser fra folk, der i aarevis
har haft apparater i stadig brug uden at behøve at
underkaste dem reparation en eneste gang.

Backmann i Wien forsøger saaledes paa at an
vende en blanding af kaolin med oxyder af ædel
metaller. Blandingen skal have modstand og taaler
høie temperaturer.
Jeg skal nu foreløbig se bort fra alle de før op
regnede fordele, man har ved den elektriske kogning
og opvarmning med hensyn til bekvemraelighed, hen
sigtsmæssighed og renlighed, og gaa over til at be
handle den økonomiske side af sagen.
Vogt i Wien benytter kul, præpareret som bue
lampekul, som modstand.
Som jeg har udviklet, var det fra begyndelsen af
de store omkostninger, man havde ved driften, som
stillede sig hindrende iveien for den praktiske anven
delse af de elektriske koge- og varmeapparater. En
lang tid var de indvendinger, man gjorde i saa hen
seende, meget berettigede.
I Amerika har flere prøvet at anvende grafit
modstand eller blandinger af grafit og lere.
Der findes imidlertid ogsaa apparater, der ikke,
saaledes som alle de forhen nævnte, er baseret paa
den Joulske varmevirkning, hvor altsaa varmen ikke
udvikles ved at lade strømmen gaa gjennem en ohmsk
modstand. Den gamle idé at benytte den elektriske
lysbues varme er ogsaa udnyttet. Den oprindelige
elektriske smelteovn, der udnyttede dette princip, er
nu, betydelig forbedret, opstaaet igjen.
Spørgsmaalet er; Er tiden nu moden derfor, er
den elektriske energi bleven saa billig, at man i øko
nomisk forstand kan forsvare at anbefale udbredelsen
af apparaterne?
Ved enkelte af disse smelteapparater er der gjort
anvendelse af elektromagneter for at afbøie lysbuen i
en bestemt retning. Principet med lysbuen er ogsaa
med fordel anvendt for ovne, loddebolte, strygejern,
brændstempler og andre apparater, hvor man maa have
høie temperaturer.
Efter de undersøgelser, jeg har anstillet herover
og efter alle de oplysninger, jeg har indhentet, kan
jeg med god samvittighedbesvarespørgsmaaletmed «ja».
Elektriciteten har allerede længe været saa billig,
at den elektriske kogning har kunnet gjøre berettigede
krav paa at faa praktisk anvendelse.
Der er ogsaa bragt i forslag at gjøre anvendelse
af de elektriske hvirvelstrømmes varmevirkninger. Saa
danne apparater kunde kun konstrueres for vexel-
Naar fremdeles de økonomiske indvendinger an
føres, sogar af elektroteknikere af fag, saa beror dette
paa, at vedkommende ikke har fulgt udviklingen og

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ett/1902/0095.html

		Elektroteknisk Tidsskrift / 15. Aarg. 1902 / 87 Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|