Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 16. mai 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
ligt at skaffe et smeltestykke, som virker sikkert for
en 16 n. 1. lampe med 1ji ampére strømstyrke.
Formanden gjorde opmærksom paa, at tyskerne
kun regner isolationsmodstanden paa gjennemslag; det
maatte ansees berettiget, at de norske forskrifter angav
lignende regler.
Overlærer, ingeniør Schøyen delte ikke den op
fatning, at forskrifterne skulde indeholde saa særdeles
mange detaljer. Der burde være mindst mulig af
hindrende detaljbestemmelser. Bestemmelser angaaende
underjordiske kabler burde helst overlades den enkelte
kabeleiers afgjørelse efter hans egen interesse.
Steen: De tyske regler havde ved siden deraf
begrænsning af isolationen i forhold til strømstyrken.
Steen fastholdt værdien af normaler, der tvinger
fabrikanterne til at levere godt arbeide. Ellers faar
vi alt det skrab, som tyskerne ikke seiv kan bruge.
— Hr. Schøyens sidste bemærkning gav taleren sin
tilslutning. Han vilde anse det meget betænkeligt,
ora Kristiania elektricitetsværk vilde bryde nulledningen
seiv for kort tid.
Ingeniør Melgaard: Jordforbindelsen paa nulled
ningen har til øiemed at sikre mod, at der opstaar
for stor spænding mellem en af ledningerne og jord;
paa samme tid er der bestemmelser om ledningsnettets
isolationsmodstand mod jord. Dersom der ikke er
adgang til at bryde jordforbindelsen, hvorledes skal
man da kunne kontrollere dette? Taleren kunde ikke
se nogen fare i disse strømbrydere.
Løitnant, ingeniør A. Nicolaysen fremholdt betyd
ningen af, at forskrifterne ogsaa tager sigte paa at
forebygge, at vexelstrømanlæg generer telefonen.
Ingeniør H. Mørk: Statens forskrifter for be
lastning af de underjordiske kabler syntes fuldstændig
optrukken paa maafaa. I sin tid (1900) havde dr.
Apt og overingeniør Wilkens — samtidig og uaf
hængig af hverandre — experimenteret og ved bereg
ning fastslaaet formler for kablers varige belastning.
Det eneste hensyn, som for saadan fastsættelse var at
tage, var jo opvarmning og de skadelige indflydelser,
denne kunde have for isolationerne. Det viste sig at
de ovennævnte herrer var komne til praktisk talt samme
resultat. Gik man nu ud fra, at grænsen for opvarm
ning var 40 0 C. (absolut), viste det sig at staten til
lader en 1000 mm.2 kabel belastet med ca. 700 ampere
for meget.
Formanden sluttede sig til den opfatning, at for
skrifterne bør være detaljerede, ogsaa af hensyn til
konkurrenceforholdet; ellers bliver man altfor afhængig
af tilsynsmændene.
Paa forespørgsel af direktør Boe, om forskrifterne
var udarbeidede af den samlede elektricitetskommission,
gav kommissionens tilstedeværende sekretær intet svar;
derimod erklærede direktør P
. Meinich, at han som
suppleant ikke havde deltaget i sagens behandling.
Steen troede, at samtlige tilsynsmænd havde del
taget i udarbeidelsen af et udkast, som derefter var
sigtet af elektricitetskommissionen.
Efter forslag af bestyrelsen besluttedes derefter
nedsat en komité bestaaende af d’hrr. direktør Meinich,
driftsingeniør Steen og ingeniør Bjerke til at gjennem
gaa de nye forskrifter og fremlægge en udredning for
elektrikergruppens første møde til høsten.
Det handlede sig imidlertid sjeldnest om varige
belastninger, oftest om variable; men man havde neppe
nok lov at tro om dem, der var reglernes forfattere,
at de med reglerne ogsaa havde sat grænsen for de
høieste kurvespidser; var dette ikke tilfældet, havde
vi altsaa ingen regler for de almindelige belastninger.
Elektrisk lys og kraft til Kristiania ydre bydele.
Ved forsøg havde det vist sig, at en kabel først
efter ca. 3 timers forløb naar den maxiraale opvarm
ning — praktisk talt; i virkeligheden endnu ikke efter
maaneder. Dette viste, hvor nødvendigt det var at
tage med i betragtning, hvorlænge en strømkurves
forskjellige værdier bibeholdes.
Vi har tidligere redegjort for hovedpunkterne i
de koncessionsbetingelser, som er opstillede af en af
formandskabet nedsat specialkomité, og vi har tilføiet,
at kommunen i disse betingelser synes at have be
regnet sig en klækkelig prutningsmon. Vi nævner
blot saadanne punkter, som, at der ved siden af en
relativt kortvarig koncession forbeholdes kommunen
seiv eller endog andre leverandører fri konkurrence
inden kocessionsomraadet, at der forlanges en ganske
drøi afgift af vedkommende koncessionerede selskabs
Æ/-«//<?indtægt, seiv altsaa om driften maatte gaa med
tab, osv.
Hos os antages temperatursvingningerne paa en
halv meters dybde i jorden at være ca. 20 0 C. —
Dette gjør, at en 1000 mm.2 kabel med samme sikker
hed skulde kunne belästes med ca. 600 ampére mere
om vinteren end om sommeren. Hertil tog statens
regler ikke ringeste hensyn.
Endvidere var det ikke ligegyldigt, hvor dybt en
kabel laa; i hvilken afstand fra nærmeste kabel; om
enkelt eller dobbelt kabel; hvad slags isolation o. 1.
Statens forskrift om at strømføringen maatte
mindskes i forhold til ledningsevnen var neppe heller
korrekt, da der ikke var taget hensyn til ledningernes
øgede afkjølingsflade i forhold til opvarmningen.
Der vil blive anledning til at komme nærmere
tilbage til dette for Kristiania by vigtige koncessions
spørgsmaal senere, og vi har paa nærværende tidspunkt
kun ønsket foreløbig at at fæste opmærksomheden ved
de vestlige — og i det hele de ydre — bydeles krav
— som nu ikke længer kan skydes tilside — paa at faa
nyde godt af fordelene ved en elektrisk kraftfordeling.
V
Angaaende formelen 5000 —— var det taleren
uforstaaeligt, hvorfor af 2 ellers nøiagtig lige anlæg
med samme spænding og af samme udstrækning det
anlæg skulde have blot den halve isolation, som havde
den største (dobbelte) anvendte energi; men saa sagde
reglerne.
Dette hensyn bør tilsige de kommunale autoriteter
at medvirke til, at der nu ved rimelig gjensidig imøde-
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
