Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 16 ELEKTROTEKN1SK TIDSSKRIFT.
Patentefterretninger.
Tilstaaede patenter.
Pt.no. 10803. Patenthaver; Direktør H. Stub af Kristiania paa
«elektrisk reguleringsanordning for hydrauliske turbin
regulatorer». 24de september 1902.
— 10826. Pateuthavere: Professor E. Arnold samt elektro-
teknikere O. S. Bragstad og I. L. la Cour af Karlsruhe
paa «strømfordelingssystem for uafhængige polycycliske
strømme». 9de januar 1901. Fuldmægtig; Ingeniør
Alfred J. Bryn, Kristiania.
— 10841. Patenthavere; Elektroingeniører Alexander Jay
Wurts, Henry Noel Potter, Edward Bennet og Murray
Charles Beebe af Pittsburg, Pa., U. S. A., paa «anordning
ved ophedningsspiraler for glødelegemer i Nernst-lamper».
26de juni 1900. Fuldmægtig; Internationalt Patent-
Bureau, Kristiania.
Indkomne patentansøg-ning-er.
Fra ingeniør J. Bovver af Laxevaag pr. Bergen, ved ingeniør
Alfred J. Bryn, paa anordning af elektromagneter og elektriske
ledninger til øieblikkelig stængning af almindelige stopventiler
eller hurtiglukkende stopventiller for dampkjedler m. m.
Fra direktør M. Stub af Kristiania paa elektrisk regulerings
anordning for hyrauliske turbinregulatorer.
Fra gaardbruger F. W. Wulff af Stamsund paa roterende
transformator med motor.
Telefon- og Telegraf-Tidende.
vart gode kjøreløner upp igjenom all vegen», —
uagtet der ifølge beretningen var telefonstolper at faa
deroppe. Det heder herom: «der stod dei mest
attved handi heile vegen og vilde kunne faaast baade
gode og billege. Han kjøpte daa sama slags trei,
som me saga upp til slipertar.»
Rigstelefonen i Lofoten.
En med forholdene i Lofoten særdeles vel kjendt
mand skriver til os bl. a.:
«Jeg har læst Deres kritik over rigstelefonanlægget
i Lofoten og som personlig bekjendt med forholdene
tør jeg betegne denne som vel beføiet. — Trods den
bekvemmelighed, som Lofottelefonen yder os i mange
tilfælde, saa var det dog ikke nogen absolut paakrævet
foranstaltning fra statens side, og den hidtilværende
drift har vel nærmest vist, at det er en økonomisk
fiasko. — Havde ikke staten grebet ind, vilde der
utvivlsomt nu have været privattelefon i samme ud
strækning i Lofoten samt ogsaa forbindelse med Vester
aalen og da utvivlsomt til større nytte som kommuni
kalionsmiddel end den nu paa mange maader ind
skrænkede rigstelefon. Der var allerede stærkt paa
tale at forbinde Vesteraalen og Lofoten med privat
telefon, men rigstelefonens optræden i at hindre ud
vikling af privattelefon satte bom for tankens reali
sation.»
Der er ikke mange sandhedskorn at finde i denne
beretning.
Det er en vitterlig usandhed, at der blev kjørt
telefontømmer fra Veblungsnæs til linien gjennem
Lesjeskogen. Tømmeret til Lesjeskogen kom fra Lesje;
— til Romsdalen derimod fra lager 1 Nordmøre og
indkjøbt der, — ikke fra Levanger.
Det er vel ikke umuligt, at der i en enkelt
skogteig nær gaarden Kylling kan findes nogle træer
brugbare til telefonstolper. Erfarne landsfolk, som
har arbeidet for telegrafen paa den kant, og ligesaa
en af de bedst kjendte eiendomsbesiddere der oppe
fra udtalte bestemt, at det slags tømmer, som tele
grafen trænger, kan ikke leveres.
Beretteren lægger da ogsaa fuldt for dagen, at
han enten har villet levere en skrøne, eller at han
ikke forstaar sig paa skogsbrug, naar han siger at
«han» (staten) «kjøpte daa sama slags trei, som me
saga upp til slipertar.» — Det falder vel neppe nogen
skogeier ind at sage op til sleepers slige rankvoxede,
slanke træer af malmrig furu eller af fjeldgran, som
telegrafen maa have til 14 alens stolper. Han vilde
faa høist én sleeperslængde af disse fine træer. Selv
følgelig passer rodtykke og, om end kvistfulde, svære
fjeldvoxede furuer bedst til at udnyttes som materiale
Atter og fram er lige langt.
Under denne overskrift gjengiver Elektroteknisk
Tidsskrift no. 8, efter bladet «17de Mai» en historie
leveret af en romsdøl om, at staten, som ifjor lod
kjøre telefonstolper opover fra Veblungsnæs, «kjøpte
telefonstolpane, som skulde til os» (romsdølerne) «og
opp over heile Lesjeskogen, paa Levanger, so det
103
Detaljnotering .
(Meddelt ved F. A n k e r.) Pr. 100 kg.
Svensk stangjern . . Grundpris kr. 18.OO
Engelsk og tysk stangjern — 13.OO
Baandjern, sort IÖ.OO
— galvaniseret — 26.00
Engelsk hjul-, slæde-, og fjederstaal. . , . — IÖ.OO
Borstaal, helsmidt — 30.00
Jernplader, engelske — I4.OO
— Staffordshire og tyske — 18.OO
— svenske — 2 3-5°
— galvaniserede — ) 27.00
— — bølgeformige . .
— » 24.00
Zinkplader under 250 kg — ) 47.00
Kobberplader
— » 150.00
Kobber i blokke — s> 120.00
Messingplader — 130.00
Stang- og blokketin under 50 kg — 260.00
Bly i blokke — * 26.00
Blikplader 14X10“, ioX 2 8", 14X 20 " IC pr. kasse 21.00
— 28 X 3°" plader JXX . — 35-50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
