Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 17. 16. juni 1902
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefon- og Telegraf-Tidende.
Staten og* privattelefonen i Sverige.
Isvand i blodet I Lad os ikke skryde.
Folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.
Kjendelse:
*
*) Udhævet lier.
No. 17 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Utskottets ræssonnement virker i sin nøgterne tør
hed ganske velgjørende ligeoverfor alle de forespeilinger,
man saa ofte faar sig præsenteret om rigstelefonens
herligheder og glimrende økonomiske driftsresultater.
Efter opdrag af den svenske regjering sammen
traadte, som før meddelt, den norske og den danske
telegrafdirektør samt en svensk bankmand i en komité
for at afgive betænkning angaaende det af den svenske
telegrafstyrelse foreslaaede indkjøb for statens regning
af Stockholms telefonnet m. v. for en samlet kjøbesum
af kr. 13 753 807.
Ligeoverfor komitéens kategoriske; staten bør og
maa! lyder utskottets sindige betragtninger om den
tvivlsomme rentabilitet og om privattelefonens fordele
unegtelig som et meget betimeligt:
Komitéen anbefalede indkjøbet. paa det varmeste
under henvisning til, at den fastsatte kjøbesum angav
en billigere pris paa abonnentapparat, end hvad til
svarende rigstelefonanlæg har kostet staten, og tillige
billigere end de priser, som i udlandet er betalt
af staten ved indløsning af private telefonanlæg, samt
at indkjøbet forretningsmæssigt seet var meget fordel
agtigt for staten. Og komitéen tilføiede, at telefon
driften kan ikke ordnes paa en tilfredsstillende maade
uden som et samrnenhængende, hele landet omsluttende
hele. Og derfor bør og maa staten tage dem i sin
haand, dekreterede komitéen.
I august maaned ifjor — no. 24 — bragte vi
en meddelelse om, at jernbanestyrelsen havde opsagt
statsbanernes abonnement ved Drammens oplands tele
fonselskab paa telefonförbindelse for jernbanestationerne
inden selskabets driftsoraraade. Aarsagen til opsigelsen,
der var lige uheldig for selskabet som for distrikternes
befolkning, var den, at statsbanerne forlangte en ens
artet afgift — 50 kr. — for alle förbindelser, uanseet
liniernes længde. Den tidligere aarskontingent var op
til 200 kr. for den længste forbindelseslinie. Selskabet
kunde ikke imødekomme jernbanestyrelsens krav, men
tilbød en ensartet aarsafgift af 100 kr. pr. apparat,
hvilket jernbanestyrelsen afslog.
Statsutskottet fandt de af d’hrr. komitérede frem
holdte ulemper ved den private telefondrift ingenlunde
at være af den betydning, som man havde villet til
lægge dem. Efter utskottets mening turde den maade,
hvorpaa almenhedens behov for telefonkommunikationer
for nærværende fyldestgjøres, ikke give berettiget an
ledning til klander, og det kan være et spørgsmaal,
hvorvidt der i det hele taget vilde være til fordel for
trafikanterne, om landets hele telefonvirksomhed blev
lagt i statens haand. I saa henseende, mener utskottet,
maa konkurrencen tillægges betydning, medens der
paa den anden side ikke er grund til at frygte for, at
konkurrencen i nævneværdig grad vil kunne øve ind
flydelse paa de økonomiske resultater af rigstelefonens
virksomhed. I henhold til disse betragtninger fandt
utskottet det ikke, hverken fra statens eller fra almen
hedens synspunkt seet, paakrævet at de omhandlede
net blev indforlivet i rigstelefonen.
«Dagbladet» satte — ret bemærkelsesværdigt —
opsigelsen af disse abonnements i forbindelse med den
gamle kamp; privattelefon contra rigstelefon —; vi
henviser herom til vor omtale af sageh i det ovenfor
nævnte no. af tidsskriftet.
Efter adskillig forhandling gik «Drammens op
lands selskab» med paa at lade tvisten om afgiftens
størrelse afgjøres ved en voldgiftsret, sammensat af
statsraad E. Rygh som formand, telegrafdirektør Ras
mussen og direktør Knud Bryn.
Paa samme tid som utskottet af principielle grunde
fraraadede indkjøbet, stillede det sig ogsaa meget kjøligt
overfor den i udsigt stillede forrentning af kjøbesummen.
Utskottet fandt, der var grunde for den at
den forlangte kjøbesum ikke ubetydelig overstiger den
virkelige værdi af de omhandlede telefonnet med til
hørende faste eiendomme, «ligesom det ogsaa turde være
ganske tvivlsomt, om denne eiendorn i statens haand vil
give en saa stor afkastning so?n beregnet».*)
Denne voldgiftsret har under 26de f. m. afgivet
følgende enstemmige
For hver forbindelse med i apparat fra jernbanens
stationer til nærmeste selskabet tilhørende centralstation
betaler jernbanen 100 — et hundrede — kroner aarlig,
for hvilken afgift jernbanen erholder uindskrænket, afgifts
fri opringningsret til selskabets samtlige linier. Ved de
centralstationer, hvor selskabet modtager abonnement
paa lokalforbindelse til centralstationens nærmeste om
kreds, uden ret til afgiftsfri telefonering paa længere
linier, — f. t. Hønefos og Kongsberg — skal jern
banen være berettiget til, om den ønsker det, at tegne
saadant lokalabonnement mod en aarlig afgift af 50
— femti — kroner, hvilken afgift giver jernbanen ret
til afgiftsfri telefonering til abonnenter inden en afstand
af 1 kilometer fra centralstationen, medens der for tele-
Utskottet indstillede paa afslag af den kgl. pro
position ang. det omhandlede indkjøb, hvilken ind
stilling blev rigsdagens enstemmige beslutning.
Vi har redegjort her for statsutskottets motiver for
at fraraade indkjøbet af de private telefonnet, fordi vi
tror, at den fremførte motivering vil læses med interesse
af telefoninteresserede ogsaa her i vort land.
og jernbanestyrelsen.
Drammens oplands telefonselskab
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0117.html
