Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 18. juli 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 20 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
har man hovedsagelig lagt vægt paa en hurtig slukning
af lysbuen. Alle lynafledere er opsatte ien afgrening
til den ledning, lynaflederen skal beskytte. Det bliver
da vistnok rigtig, at lynaflederens ømfindtlighed øges,
jo hurtigere denne brydning af lysbuen kan finde sted;
men erfaringerne viser, at man ved de nuværende
lynafledere ikke er altid beskyttet. Dels ser man, at
uagtet lynaflederens virksomhed slaar lynet igjennem
dynamomaskinen, og dels, at udladningerne kan være
saa smaa, at lynaflederen ikke funktionerer; i begge til
fælde erholder man en fin gjennemboring af dynamoens
isolation. Disse lynslag i maskinerne gaar ikke, som
man skulde vente, den nærmeste vei til jord. Man
har iagttaget, at udladninger ved faststaaende ankere
og roterende magneter saaledes finder sted mellem en
ankertraad og polskoene, omendskjøndt denne vei var
betydelig længer til jord end en hvilkensorahelst anden
og ogsaa meget længere end lynaflederens funke
strækning. Det synes som om et kraftigt magnetfelt
har evne til paa bestemte steder at aflede udladningerne
eller binde dem til bestemte retninger, hvorved de
større modstande lettere overvindes, og hvorved lyn
aflederens virksomhed ikke kommer til sin ret.
Til apparatets fuldstændiggjørelse hører to kul
poler F, der staar diamentralt modsat i ellipsoidens
længdeaxes ender ret overfor zinkrammen og med et
luftlag imellem ellipsoiden og polen. Disse tvende
poler staar i god forbindelse med jord.
Dette hele apparat virker paa følgende maade,
indsat i ledningen til dynamoen:
En atmosfærisk udladning følger ledningstraaden
indtil apparatet, her breder den sig over den ydre
konvexe skaal og fordeler sig paa denne. Herfrå kan
den overgaa dels gjennem luftrummet og dels over
de sammehholdne skruer til selve ellipsoiden, over
hvis forskjellig formede flade den fordeler sig paa en
bestemt maade. Fra ellipsoiden har den to veie at
gaa, enten over kulpolene til jord eller direkte til
dynamoen. Ved paavirkning fra de ovennævnte to
magnetiske felter drives udladningen imidlertid mod
ellipsoidens ender og til at springe over de to funke
strækninger dersteds, saaledes at veien til dynamoen
praktisk talt ikke kan passeres.
At mærke er, at funkestrækningerne kan være
større end ved de ældre lynafledertyper.
Til brydning af funken benyttes gjerne den sæd
vanlige hornlynafleder i forbindelse med apparatet,
denne monteres paa samme vis som nu.
Dette nye apparat er bleven benyttet allerede
ved en flerhed af anlæg og har vist sig at funktionere
udmærket, idet man ved at anvende dette har helt
undgaaet lynnedslag, hvor man med de ældre typer
stod hjælpeløs. Disse apparater er konstruerede af
ingeniør G. Gola og ovennævnte gjengives fra «E. T. Z.».
Af 280 større og mindre tilfælde af ildløs i
Kristiania, der i 1901 er kommet til brandvæsenets
kundskab, angiver branddirektøren de 5 eller maaske
6 at være foranledigede ved elektricitet.
Da de nuværende lynafledere ikke viser sig paa
lidelige, har man for at opnaa en virkelig beskyttelse
mod lynslag konstrueret nye lynafledere, hvorved er
gjort brug af det magnetiske og elektriske felts ind
flydelse paa udladningsretningen. Ved disse har man
ikke taget saa meget hensyn til at opnaa en hurtig
brydning af lysbuen som i et af dynamoen uafhængigt
apparat at hidføre de samme følger af en udladning,
som er iagttaget i dynamoerne seiv.
En modstandsspiral, der var fæstet direkte under
scenegulvet i «Eldorado» var ophedet paa grund af
ledningsbrud. Vagthavende brandmand tilkaldte strax
mandskab fra hovedvagten. Statens tilsynsmand, der
blev underrettet, beordrede samtlige elektriske varme
udviklende apparater ildfast monterede.
Apparatet bestaar hovedsagelig af to kalotter A
og B ellipsoideformet og af jern, der udvendig er for
synede med et ikke magnetisk metalovertræk. Begge
kalotter er fastskruede til en zinkramme F og danner
tilsammen et hullegeme af ellipsoideform. Over den
ene kalot befinder sig en skaal C af jern; denne er
monteret i en vis afstand fra kalotten, saaledes at der
dannes et ensartet luftlag mellem kalottens overflade
og skaalen. Dette luftlags tykkelse kan reguleres.
Apparatet er sat i forbindelse med en elektromagnet
F
, saaledes at der danner sig et magnetisk felt mel
lem skaal og kalot og mellem de to kalotter, der er
adskilte ved zinkrammen. Elektromagneten ligger mel
lem skaalen og nedre kalot og i serie med den led
ning, den beskytter, idet denne brydes ved apparatet,
og den ene ende forbindes med skaalen, medens den
anden ende tilknyttes den nedre kalot.
En traadspole i det automatiske igangsætnings
apparat i Vor Frelsers kirkes orgel var antændt. Det
var monteret i en jernkasse paa marmorplade. Efter
at anlægget er udført, er en høiere spænding indført
i nettet. Endel forbedringer forlangtes af statens
tilsynsmand.
Kortslutning i en elektrisk motor i et kjælder
rum. Kortslutningen foregik i motorens igangsætnings
apparat. Strømmen blev strax brudt. Kjælderrummet
var ildfast.
I en lagerbygning antages ilden opkommet i et
lidet motorrum af træpaneling for en elektrisk heis
og har derfrå forplantet sig gjennem gulvet ned til et
stort fyrstiklager.
Kortslutning i en lagerbygning antages opkommet
ved en förgrening med kryds af ledningerne, hvor
Disse tilfælde er følgende:
Ildsvaader foraarsagede ved elektricitet.
127
® op1 ijjjl
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
