Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 16. september 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 26
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
det ikke noget, at maskinerne spredes over et stort
areal, dette lader sig derimod vanskelig gjøre, naar
der anvendes mekanisk kraftoverføring. I moderne
anlæg med enkeltdrift skulde tabene i kraftöverföringen
ikke gjerne overstige 20 °/o, i mange tilfælde er det
dog muligt at formindske disse tal, saa at 85 °/o af den
frembragte totalenergi nyttiggjøres. Opnaaelsen af et
saa lidet tab forklares derved, at tabene ved at maski
nerne løber tomme fuldstændig falder bort, idet mo
toren kun løber, naar den virkelig udfører arbeide.
dertil. Paa steder, hvor der er forskjellige kraftstatio
ner, maa man ikke sjelden anvende flere gange saa
store omkostninger, som naar man anvender et moderne
anlæg. Hvor der er mange enkelte dampmaskiner i
gang, behøves flere maskinmestre, og naar kjedlerne
ikke er i samme bygning, forlanges der et langt større
antal fyrbødere. Endvidere er udgifterne til transport
af kul og aske større.
Hvad angaar bekvemmelighed, tilpasning efter
forholdene og sparsommelighed frembyder den elek
triske drift meget store fordele. Særlig maa man se
en stor fordel deri, at man kan anbringe arbeids
maskinerne saa bekvemt som muligt for lyset, idet denne
stilling jo ikke er afhængig af transmissionsaxlens
retning. Endvidere kan man ved at vælge passende
motorer faa den omløbshastighed, som er den gunstigste
for det specielle tilfælde. Det fladerum, der staar til
disposition kan saaledes udnyttes paa bedste maade,
ligesom renligheden forøges. Faren for liv og lemmer
er saaledes meget ringe, brandfare og assuranceudgifter
formindskes ligeledes. I hygienisk henseende kan man
let opnaa betydelige forbedringer, naar elektrisk drift
staar til disposition. Reparationer er langt billigere
ved elektrisk drift, idet en elektrisk motor jo kun for
drer ringe reparation, hvilket ikke er tilfældet med
axler, hængelagere, transmissioner, remme og remskiver.
I almindelighed skjelner man ved anvendelsen
af elektrisk drift mellem to systemer; for det første det,
hvor motoren er koblet direkte med sin arbeidsmaskine,
enkeltdrift, og for det andet, hvor motoren er opstillet
saaledes, at den driver et antal maskiner ved hjælp
af en kort transmissionsaxel, gruppedrift. Den første
er den ideale metode, dog maa man give den anden
fortrinet i enkelte tilfælde, f. ex. naar man skal gaa
over fra mekanisk til elektrisk kraftoverføring i en fabrik.
En anden stor fordel ved anvendelsen af elektrisk
drift er den lethed, med hvilken man kan lade en en
kelt del af anlæget være i drift uafhængig af den øv
rige del. Naar der skal være overarbeide, kan en af
deling arbeide uden større energitab, medens hele den
øvrige fabrik staar stille.
At man fuldstændig kan beherske omdreinings
hastigheden er en sag, der ogsaa er af uvurderlig betyd
ning. Naar der forlanges, kan man holde omdreinings
hastigheden konstant, og tilfældige variationer er ude
lukket. Endvidere kan man ved en enkelt direkte kob
let motor variere hastigheden og kan uden videre variere
den indenfor de ønskede grænser.
Den elektriske drifts overlegenhed ligeoverfor den
mekaniske transmission ligger i hovedsagen i undgaa
elsen af de uhyre tab, der stedse finder sted ved den
sidste form for kraftoverføring. Energitabene i den
mekaniske kraftoverføring naar meget store tal i de
forskjellige fabriker, da de navnlig afhænger af den
mere eller mindre nøiagtige og omhyggelige montage
af transmissionsdelene. Disse tal er navnlig saa høie,
fordi hovedtransmissionen maa være igang, seiv om
kun enkelte af arbeidsmaskinerne er i gang.
I sanitær henseende frembyder den elektriske
enkeltdrift betydelige fordele. Den stadige fare for
arbeidernes liv og lemmer er stærkt formindsket sam
tidig med, at axler og drivremme bortfalder. En ulempe,
som ogsaa bortfalder, er, at den mekaniske transmis
sion stadig sætter støv og smuds i bevægelse. Frisk
og ren luft samt meget lys er ting, som kan opnaaes
ved den elektriske kraftoverføring, og som fabrikherren
bør sætte pris paa, idet arbeidernes sundhedstilstand
bliver bedre, hvorfor de kan udføre mere arbeide.
Dette punkt er meget vigtigt, naar der er spørgsmaal, om
en fabrik skal forsynes med elektrisk anlæg eller ikke.
Den grundflade, der behøves til opstilling af et
bestemt antal maskiner og værktøier, naar de skal
drives af direkte koblede motorer, er ca. 2/g af den
grundflade, der behøves, naar axeltransmissionen an
vendes.
Ved valget af et kraftanlæg ligger afgjørelsen dog
ikke alene i driftsudgifterne, men her spiller anlægs
omkostningerne ogsaa en stor rolle. I denne henseende
stiller den elektriske enkeltdrift sig dog ikke saa gun
stig, da der til hver arbeidsmaskine maa anskaffes en
motor, svarende til det maximale kraftforbrug. Denne
ulempe maa dog ogsaa sees i belysning af motorens
gode egenskaber, som i høi grad opveier denne ulempe.
Disse egenskaber er bl. a., at man til enhver tid kan
udvide driften iet hvilketsomhelst omfang. Endvidere
bortfalder tandhjulsoverføringen, krydsede remme osv.
Det er næsten altid bedst i alle nyanlæg at lade
hver motor paa 5 hk. og derover drive fra sin sær
lige motor. Dette fordrer vel større anlægsomkost
ninger, end hvis man lod en større motor drive flere
maskiner, men ved anvendelsen af hver sin motor har
man den fordel, at den ene maskine er fuldstændig
uafhængig af den anden.
Der spares store udlæg og ligeledes megen ærg
relse og ubehagelighed, naar den elektriske drift kan
anvendes uden mange drivremme og axler. Aarsägerne
til driftsforstyrrelser i fabriker med mekaniske trans
missioner er f. ex. meget ofte, at et lager er løbet varm.
Uen konsulterende ingeniør har vidt spillerum med
hensyn til bygningernes anbringelse, naar der er tale
om anvendelsen af elektrisk kraftoverføring. Han er
ikke bunden til en bestemt retning af bygningerne i
forhold til hinanden af hensyn til kraftöverföringen.
Han behøver med hensyn til anbringelsen kun at tage
hensyn til, at lokalerne faar saa meget lys som muligt,
er let tilgjængelige, saa lidt som muligt er udsatte for
brandfare og iøvrigt, at deres beliggenhed passer til
den paagjældende fabrikation, Paa samme tid gjør
Endvidere kan man let holde driften vedlige i
bygninger, der er under ombygning eller reparation,
seiv om der føres elektriske ledninger igjennem dem.
Ligeledes er det elektriske ledningssystem fuldstændig
ufølsomt overfor ydre indvirkninger f. ex. frost o. s. v.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
