- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 15. Aarg. 1902 /
192

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 8. november 1902 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 31
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
ledende forbindelse med broncerøret. Paa denne
maade bliver de bagre viklinger indkoblede, efter
hvert som projektilet bevæger sig fremover.
Det er allerede nævnt, at udkoblingen af sole
noiderne kan ske uden gnistdannelse, paa grund af,
at den gjennem projektilet i solenoiderne inducerede
modspænding vilde slukke gnisterne. For tydelig at
klarstiIle dette meget vigtige punkt, skal under hen
visning til skemaet, fig. 8, de fænomener som finder
sted i kanonen, nærmere forklares.
følgelig traadenderne anordnet parvis ved siden af
hverandre, saa begge kontaktarme altsaa kan væie
rettede forover. Disse kontaktarme kan forskyves
sidevis fra hverandre, hvorved den gjensidige berøring
mellem samme ophæves, og strømmen gjennem ved
kommende solenoidgruppe saaledes afbrydes. Til at
skyve kontaktarmene fra hverandre tjener en kile
formig næse /, som bæres af en af isolerende materiel
bestaaende slæde. Denne slæde har sin føring i til
svarende formede spor paa indersiden af kanonrøret
og tages med af projektilet, ved at en rib paa bagre
ende af slæden stikker ind i et ringformigt spor k i
projektilet. Nævnte næse er ved det paa tegningen
viste exempel netop trængt ind mellem anden solenoid
gruppes bagre kontaktarme. Eftersom projektilet be
væger sig fremover træffes kontaktarmene af kilen og
skyves fra hinanden i sideretningen. Kontaktarmene
kan ved at anordnes som smekfjedre let holdes i den
aabnede stilling samt presses mod hverandre i skud
stilling.
Fig <9
«fllllÉÉÉII
’f"T
4 i jé
Hvis axen a—a’ i skemaet fremstiller længden
af kanonen, kan den paa projektilet virkende drivende
kraft i hvert punkt af sammes bevægelse repræsenteres
af en lime d— d’, hvilken lime, da den drivende kiaft
ved begyndelsen (a—d) er den samme som ved slut
ningen, bliver paralel med axen. Saasnart projektilet
har paabegyndt sin bevægelse, vil det inducere en
modsat rettet spændingsbølge, hvis maximalværdi vil
stige fra o til det mangedobbelte af den drivende
kraft; den maximale modspænding kan saaledes repræ
senteres af en linie a—c’.
Ved et vist punkt a° vil modspændingen have
naaet samme størrelse som den drivende kraft, d. v. s.
co bliver lig a°—d°, og fra dette punkt vil det,
som man ser, være muligt at bryde strømmen uden
Til mætning af projektilet med magnetisme, før
det begynder sit løb gjennem røret, kan man ved
bagre ende anordne en spole med en særskilt
strømkilde; under mætningen kan projektilet sættes 1
rotation ved hjælp af en motor, hvis axel paa en let
løsbar maade koblek til projektilets bagre ende.
Med hensyn til de forskjellige udførelsesmaader
for opfindelsen er forøvrigt følgende at bemærke. Ved
det sidste exempel har man gaaet ud fra, at samtlige
solenoider fra begyndelsen af tilføres strøm; man kan
imidlertid træffe en saadan anordning, at strømspira
lerne foran projektilet gjøres strømførende i en pas
sende afstand foran dette, efterhvert som det bevæger
sig fremover.
gnistdannelse.
Den inducerede modspænding vil fremkalde en
modsat rettet strøm, hvis størrelse vil afhænge af mod
spændingen og den tid, hvorunder samme virker,
d. v. s. den tid, som den magnetiske pol behøver for
at passere vedkommende solenoid. Da denne tid vil
være saa meget kortere jo nærmere projektilet befin
der sig kanonmundingen, hvor modspændingen er saa
meget større, vil det af beregningen fremgaa, at den
modvirkende strøm ved begyndelsen af bevægelsen vil
være omtrent den samme som ved slutningen.
Den nødvendige energi kan leveres af et system
1 dette øiemed specielt konstruerede generatorer, som
kan forsynes med overordentlig svære svinghjul, ine
dens det drivende maskineri kan have forholdsvis ind
skrænkede dimensioner. Et system af 10 saadanne
dynamomaskiner, der hver i det øieblik, da koitslut
ningen gjennem kanonen finder sted, f. ex. kan levere
2 000 volt og 50 000 ampére vilde være tilstrækkeligt
til at forsyne et helt batteri store kanoner med kraft.
Svinghjulenes kinetiske energi vilde da momentant
delvis overføres paa projektilet.
Man kan eventuelt ogsaa anvende akkumulatorer
I ovennævnte exempel vil modstrømmen, om man
har anvendt en strøm paa 200 ampére, udgjøre ca. 90
ampére, saa at den drivende strøm i afbrydningsøie
blikket vil være ca. 110 ampére.
Linien a—c’ i skemaet, hvortil netop blev hen-
som kraftkilde.
Benyttes som kraftkilde akkumulatorer med meget
ringe indre modstand, kan kanonen ogsaa anordnes
saaledes, at der om røret lægges en eneste vikling af
et forholdsvis tyndt, paa høi kant staaende bredt
kobberbaand, der isoleres paa tjenlig maade og som
fortrinsvis er saaledes dimensioneret, at viklingens
modstand er omtrent den samme som strømkildens
indre modstand. Af saadanne strømkilder kunde man
let erholde f. ex. 100 000 ampére ved 2 000 volt.
Strømkildens ene pol forbindes f. ex. med bronce
røret og dens anden pol med den ved kanonens for
reste ende liggende ende af viklingen, og strømkildens
kortslutning gjennem viklingen kan i dette tilfælde
fortrinsvis istandbringes ved hjælp af en slæde, som
tjener til at sætte den indre side af viklingen i
vist, repræsenterer som nævnt maximumsmodspændingen
i hvert solenoid. Denne rhaximumsmodspænding naaes
netop, naar projektilets forreste magnetiske pol passerer
solenoidet d. v. s., naar solenoidvindingerne gjennem
skjæres af et maximum af kraftlinier i tidsenheden.
Under henvisning til skemaet fig. 9, repræsenterer
en række solenoider og p projektilets forreste pol i
bevægelse i pilretningen. Kurven t vil da repræsentere
den ved forreste pol i de af kurven omfattede sole
noider i iagttagelsesøieblikket fremkaldte modspænding.
I solenoiderne .s8 vil modspænding være størst, og det
vilde derfor med hensyn paa undgaaelse af gnister være
fordelagtigst at afbryde strømmen ved dette punkt.
Da dette imidlertid er uøkonomisk, paa grund af at
192
Fig. 8.
* —Ä
fl| —
C’ ——

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free