Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 8. november 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 31
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Efter nogen diskussion af herhen hørende spørgs
maal erklærede Sejersted sig villig til at samle videre
oplysninger og forelægge disse for föreningen.
hensigtsmæssighed m. v. Specielt vil oplysninger om
muligheden af et mere ensartet hovedgrundlag for
tariferne være af interesse. Han udtalte som sin op
fatning, at gruntariferne i vort land i adskillig grad
var sat for lavt, og at det rigtige vilde være ved en
høiere grundtarif at gjøre en større rabatgivning mulig
for de større forbrugere.
Mode den 15de september kl. 10.
Sejersted foreslog, at der tilstilles telegrambureauet
til videre bekjendtgjørelse et kortfattet og fagligt re
ferat af modets förhandlingen Efter nogen diskus
sion gaves formanden i opdrag at besørge dette.
Efter henstillen erklærede Muriaas sig villig til
at skaffe og bearbeide oplysninger om dette spørgs
maal.
Næste møde besluttedes afholdt i Kristiania.
Man diskuterede referatets trykning og besluttede,
at det i uddrag bliver at tilstille «Elektroteknisk Tids
skrift», efteråt det er tilstillet og gjennemgaaet af del
tagerne.
Formanden berørte spørgsmaalet om elektricitets
maalere, de forskjellige systemers anbefalelsesværdighed,
anvendelse og størrelse af maalerleie, udstrækning og
hyppighed af kontrol m. v.
I forbindelse med dette spørgsmaal ansaa Neer
gaard det ønskeligt, at de forskjellige methoder for
strommaaling behandledes, særlig med hensyn til
maaling af maximalforbruget f. ex. ved Wrights raaaler
samt anvendelse af automater, timemaalere m. v.
Derefter afholdt Neergaard et foredrag om elek
triske anlags isolation og atmosfæriske udladningers ind
flydelse paa stærstrømanlæg.
Referat af foredraget og den dertil knyttede dis
kussion vil senere blive meddelt.
Norstrand erklærede sig senere villig til at levere
en udredning af disse spørgsmaal.
Norberg-Schulz gav derefter meddelelser om spæn
dingsmaalinger, foreiagne mellem træstolper ogjord, naar
de høispændte ledningers forskjellige poler paa to
steder direkte kommer i forbindelse med stolpebeslaget,
og dette er isoleret. Spændingerne mellem jord og
stolpe var maalt i en høide af 1, 2 og 3 m. over
marken. Vi anfører exempelvis nogle tal:
Man diskuterede spørgsmaalet om erfaringer med
glødelamper og buelamper, specielt angaaende lampernes
varighed, strømforbrug m. v. Der besluttedes at op
tage dette spørgsmaal ved kommende leilighed. Det
samme ansaa man rettest ligeoverfor spørgsmaalet om
isolerede ledninger, erfaringer med varigheden og god
heden af de forskjellige fabrikata m. v.
Der var observeret:
Der meddeltes enkelte erfaringer med Nernst
lamper. Formanden forespurgte, hvem der betalte ud
skiftning af lampelegemet ved Nernstlamper, naar der
anvendtes fast aarspris. Samtlige repræsenterede værker
meddelte, at kunderne selv betalte udskiftningen.
Max. strøm
styrke (amp.)
Modstand fra
jern til jord
Max. spænding
(volt) mod jord
Høide over
marken
408 000 ohm
407 000 »
416000 »
960 0,017
0,01o 1 7
1 m.
2 »
3. »
1 380
1 652 o,ox 68
Neergaard berørte spørgsmaalet om elektriske varme
og kogeapparater. Han meddelte, at man ved vand
anlæg maa kunne sælge strømmen saa billig, at elek
trisk kogning maatte kunne lønne sig, naar anlægene
er indrettede derpaa. De kogeapparater, man nu har,
er imidlertid for dyre og for daarlige. Det kan under
tiden ikke undgaaes, at forbruget tildels vil falde ind
under belysningstider, og da stiller spørgsmaalet sig
tvivlsomt. Hvis man kunde indrette sig saaledes, at
den gjenstand, der koges, kunde gjøres til den ene
elektrode, vilde man antagelig opnaa bedre resultater.
Der tiltrænges for en almindelig familie ca. 12 15
amp. ved 110 volt.
Spændingen mellem vexelstrømledningerne var
ca. 6500 volt, og det ene stolpebeslag var i dette
tilfælde forbundet direkte med jord. Efter maalin
gerne vilde et menneske, som berørte stolpen, kunne
udsættes for indtil ca. 250 volt vexelstrøm og erholde
en strømstyrke paa indtil ca. 0,021 ampere.
Resultatet af maalingerne (der senere vil blive
gjenstand for et fyldigere referat) var i hovedtrækkene
den, at der ved brækage m. v. paa isolatorerne under
visse omstændigheder kan optræde farlige spændinger
mellem stolper og jord, saafremt jernene ikke er sat
i god metallisk forbindelse indbyrdes eller med jord.
I den efterfølgende diskussion fremholdt Neer
gaard, at man muligvis med fordel maatte kunne
træffe anordninger, hvorved jernene isoleredes fra
stokken, og hvorved overgangsmödstanden mellem jern
og jord blev større og koncentreredes i en ufarlig af
stand fra jorden.
Mødet sluttet.
Tharaldsen antog, at forbruget vilde udjevne sig
adskillig ved saadan leverance. 1 Kristianssand er
forsøgt anvendelse af strømmen til at varme vand,
naar lyset ikke benyttes. De hertil benyttede appa
rater m. v. blev beskrevne; de er konstruerede med
varmeplader fra Hellberger. For opvarmning af 180 1.
vand i dagens løb er strøm for 7 glødelamper å 50
nl. tilstrækkelig. Forsøg skal au gjøres med gamle
glødelamper som varmekilde, disse anbringes i en
metalbox i kärrets bund. Tal. beskrev endvidere en
kjøkkenindretning, han har under udførelse. Den er
baseret paa, at det under benyttelse af hékognings
kasser kun er nødvendigt at anvende strøm for et
apparat ad gangen eller 2,5 amp. ved 220 volt.
Norske elektricitetsværkers förening
bestaar for tiden af folgende 20 elektricitetsværkei .
1. Aktieselskabet Barbu.
2. Bergens Elektricitetsværk. Kommunalt.
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
