Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telegraf-Tidende
Ganske saa enkel er dog sagen ikke.
No. 2 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
eller direkte overføring af stærkstrøm i svagstrøm-
samme tid som telefonens jordledning maa an
ordnes saaledes. at jordstrømmen mindst mulig
passerer det af elektricitetsværket inficerede terræn.
ledninger.
Resultaterne af de foretagne prøver kan vistnok
Er specielt denne sidste forholdsregel omhygge
lig iagttaget eller jordbundens ledningsevne god,
vil seiv en isolation af byanlæget paa 800 ohm
for 220 volt med store belastninger trefaset vexel
strøm ikke skaffe synderlig telefonsus.
give anledning til andre interessante slutninger, men
vi anfører kun disse som de mest afgjørende for
telefonsagen.
Vi har imidlertid nedtegnet forsøgene i samme
orden som de er tagne, idet man deraf lettere kan se,
hvorledes det ene forsøg bragte os ind paa det næste.
Telefonsusen undgaaes selvfølgelig derfor bedst
ved, at der lægges dobbeltledning. Saa usikker og fremmed grund man igrunden nu
her staar paa, er det ogsaa meget vanskeligt at trække
sikre slutninger. Den eneste støtte vi har for dem er,
at vore antagelser har slaaet til, og telefonsusen er
bleven reduceret til ikke længere at være synderlig
generende ved de valgte fremgangsmaader.
Men da faar man vel sige, at stærkstrøman
lægene har nok med sine bestræbelser for at
faa sine anlæg teknisk fuldkomne som mulig, og
at det faar paahvile telefonselskaberne at ind
rette sig saaledes, at de kan taale at være i nær
heden af stærkstrømanlægene. I forskrifterne om
beskyttelserne, der skal gjøres overfor svagstrøm
anlægene, har det selvfølgelig aldrig været ment,
at stærkstrømanlægene, om de kommer sidst, har
at företage andre sikkerhedsforanstaltninger end
de, der kræves for at hindre mekanisk skade
Vi forbeholder os imidlertid at fremkomme med
en definitiv udredning af sagen sammenholdt med
videre indhentendes erfaringer andetsteds fra for det
næste aarsmøde, idet vi da ogsaa vil behandle spørgs
maalet om, hvorledes de forskjellige telefonselskaber
har forholdt sig overfor værkerne.
det magtpaaliggende, at telegrafdirektørens fremstilling
undergives en kritik, som forekommer mig paakrævet.
Er rikstelefonen lonnende
forretning* eller bringer den stats
kassen tab?
(Foredrag af redaktør Berg-Jæger i Statsøkonomisk förenings
møde den 5te januar.)
Telegrafdirektøren synes efter det foreliggende
referat fra det nævnte møde at være bleven noget
stødt over hr. Hagerup Bulls bemærkning om, at det
har været «stillet i udsigt», at rigstelefonanlæggene skal
kaste saavidt store indtægter af sig, at anlægsomkost
ningerne derved skal kunne forrentes og amortiseres;
telegrafdirektøren fremholder, at telegrafstyrelsen saa
langt fra har stillet i udsigt større driftsoverskud —
det fremgaar af sammenhængen, at herved menes bruito
overskud paa driften —, end regnskaberne senere
virkelig har vist, at tvertom det modsatte har været
tilfældet.
I et foredrag i denne förening i februar maaned
indeværende aar om botemidlerne mod statsgjældens
væxt berørte hr. høiesteretsassessor Hagerup Bull bl. a.
ogsaa den norske stats gjældsstiftelse i anledning af
statens udførelse og overtagelse af telefonanlæg.
Under diskussionen om dette emne i det følgende
møde leverede hr. telegrafdirektør Rasmussen en længere
iraødegaaelse af assessor Hagerup Eulls betænkeligheder
og søgte at paavise, at de telefonanlæg, hvorom her
var tale, gav saa god afkastning, at det allerede af
den grund maatte ansees som en fordelagtig kapitab
anbringelse fra statens side at sætte penge i disse
anlæg, bortseet fra, at statsmidlers anvendelse til
kommunikationsvæsenets udvikling i og for sig maatte
ansees at virke snarere styrkende end svækkende paa
landets kredit.
Telegrafdirektøren har her vistnok været uop
mærksom paa, at der fra det forhaandenværende brutto
overskuds størrelse intet direkte kan sluttes med hensyn
til afkastningens evne til at forrente og amortisere
anlægskapitalerne-, og jeg mener, at en objektiv be
dømmelse af telegrafvæsenets driftsresultater vil vise,
at en saadan evne ikke er tilstede.
Telegrafdirektøren forklarer, at driftsoverskudet
i de sidste 5 terminer har udgjort vel U/2 mill. kr.
eller tilstrækkeligt til at forrente med 4 pct. en
laant kapital paa vel 6 millioner og derhos at afbetale
gjælden med over 1 million. «Jeg tror», fortsætter tele
grafdirektøren, «at man skal indrømme mig, at dette
er bevis nok for, at der just ikke er vist nogen let
sindighed i anvendelse af laanemidler».
Näar jeg i anledning af den saaledes førte dis
kussion har ønsket og velvillig faaet adgang
til at udtale mig noget nærmere om dette spørgsmaal,
er det, fordi telegrafdirektøren efter min opfatning har
et altfor optimistisk syn paa tingen, og hans frem
stilling derfor ikke er ganske veiledende.
Som bekjendt har Norge fra 1855 havt sit telegraf
væsen, som frem gjennem aarene er udviklet under
afveien af kravene mod statens økonomiske evne
langSomt, men efter forholdene meget respektabelt. Tele-
Da spørgsmaalet om lønsomheden af statstele
fonens drift er reist, og dets aktualitet er blevet skjærpet
ved dets behandling i denne förening, har jeg fundet
Telefon- og
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
