Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 26. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania, 8de januar 1903.
Ærbødigst
* Berg-Jæger.
Zink (i plader): Fra £ 22.17.6 til £ 23.0.0.
Rigstelefonen som forretning.
Ærbødigst
Ebbe Hertzberg.
0
Ærbødigst
Berg-Jæger.
Telegrafvæsenets anlægsbudget 1903/04.
Redaktionen sluttet 21. januar.
-Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg
Morten Johansens bogtrykkeri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 3
Kobber noteredes den 6te januar med £ 53.10.0 og den
17de januar £ 53.5.0. Totalomsætningen ca. 8 500 ton.
feilen er netop den, at ikke fra første stund af de to
virksomhedsgrene er holdt ud fra hinanden, forat man
derigjennem kunde havt absolut sikkert materiale til
at følge udviklingen af rigstelefonen, dette telegrafens
— diebarn, hvis begjærlighed synes at medføre be
tænkelige følger for moderens sundhed.
Tin: Den 6te januar £ 122.10.0 og den 17de januar
£ 128.10.0. Totalomsætningen ca. 6250 ton.
Rujern: Den 6te januar Skotsk 53/3, Cleveland 46/6,
Hematite 58/0. Den 17de januar Skotsk 53/9, Cleveland
47/10Y21 Hematite 58/4 1/2 .
Bly: Den 6te januar Spansk £ 10.18.9 og Engelsk
£ 11.2.6. Den 17de januar Spansk £ 11.10.0 og Engelsk
£ 11.12.6.
Naar jeg under diskussionen i den statsøkonomiske
förening tillod mig i nogle faa ord at betegne hr. Berg-
Jægers inden sin ramme meget instruktive foredrag som
«ensidigt», saa valgte jeg med flid dette udtryk for at
fremhæve, at sagen ogsaa havde andre sider end de
af ham fremholdte. Selvfølgelig staar det en foredrags
holder frit for at begrænse sit emne til en enkelt side
ved et spørgsmaal; men saa maa det ogsaa staa andre
aabent at udtale, at de kunde ønske at se de andre
momenter belyste, inden de opgjør sig en endelig
mening. I foreliggende tilfælde er det baade telefon
anlæggenes saakaldte indirekte eller, som den vel
hellere burde benævnes, direkte nytte for stat og sam
fund, og telefonvæsenets historiske udvikling i nøie til
knytning til telegrafvæsenet, som i mine øine hører
med til en fuldt objektiv og alsidig bedømmelse af
det hele forhold.
Referatet af redaktør Berg-Jægers foredrag med
diskussion i statsøkonomisk förening supplerer vi med
nedenstaaende replikvexel indtaget i «Morgenbladet»
den 15de d. m.:
Under diskussionen i statsøkonomisk förenings
sidste møde angaaende spørgsmaalet om rigstelefonens
direkte lønsomhed betegnede de mit foredrag som en
sidigt, idet efter Deres mening foredraget havde opnaaet
sin effekt ved at tage rigstelefonen ud af den ramme,
hvor den hørte hjemme sammen med telegrafen. Rigs
telefonen var endnu at betragte som barnet paa tele
grafens arm, og det var derfor for tidlig, mente De,
at företage en saa bestemt sondring mellem disse
virksomhedsgrene, som jeg havde gjort.
Forøvrigt kan jeg ikke staa til tjeneste som del
tager i nogen avispolemik om disse ting; dertil er jeg
personlig ikke kjendtmand nok paa omraadet.
Professor Jæger paaviste strax, at Deres karakteristik
allerede forsaavidt var feilagtig, som der i indlednings
foredraget var gjort rede for, at seiv om man slaar
indtægtsbudgettet for telegraf og telefon sammen, faar
man endda ikke et tilstrækkeligt beløb tilovers til for
rentning af de til telefonanlæg laante kapitaler; men
forøvrigt var Deres udtalelse neppe heller i og for
sig begrundet.
Til hr. professorens svar skal jeg kun faa lov at
bemærke, at spørgsmaalet om rigstelefonens direkte
eller indirekte nytte for stat og samfund laa helt uden
for rammen af mit foredrag.
Jeg leverede kun materiale til belysning af, at
telefondriften absolut ikke er en lønnende forretning for
staten. Denne belysning vil hr. professoren ikke kunne
betegne — og har saavidt jeg forstaar heller ikke be
tegnet — som ensidig, og jeg tør saaledes, hvad
denne side af sagen angaar, helt ud tilegne mig profes
sorens erkjendelse af föredragets effekt.
Den opgave, som forelaa for mig, var at søge
udredet, hvorvidt den med statens telegrafvæsen kom
binerede rigstelefon, der er fremmet ved hjælp af
statslaan, giver saadan afkastning, at den som paa
staaet kan betegnes som en direkte lønnende for
retning for staten; og jeg tør da spørge hr. professoren,
paa hvilken anden maade dette skulde kunne udredes
end ved en beregning af den specielle branches, rigs
telefonens, udgifter og indtægter. Hvori stikker med
andre ord den ensidighed, som det omhandlede fore
drag skulde skylde sin effekt? — Jeg noterer med til
fredshed erkjendelsen af denne effekts tilstedeværelse.
Jernbanekomitéens flertal indstillede paa en reduk
tion af det foreslaaede extraordinære budget af ca.
kr. 100 000, af budgetmæssige hensyn. Et mindretal
holdt paa propositionen (med undtagelse af bevilgningen
til traadløs telegrafi; det spørgsmaal kommer op under
driftsbudgettets behandling). Ved sägens behandling i
storthinget seirede mindretallet. Referat senere.
Jeg tror forøvrigt ogsaa, at hr. professoren ved
nærmere overveielse vil erkjende, at det netop bliver
vanskeligere at foretage en nøiagtig udsondring af de
to virksomhedsgrenes indtægter og udgifter, jo længere
tid der gaar, og jo mere de filtres ind i hinanden;
Til hr. professor Ebbe Hertzberg!
Telefon- og Telegraf-Tidende.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
