Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 27. april 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gauldals telefonsamlag.
Redaktionen sluttet 24. april.
Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør; Berg
bogtrykkeri.
Morten Johansens
No. 12
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
linger med telegrafdirektøren gjennem 3/4 aar opnaar vi da
endelig koncession paa denne forbindelse, men vi faar den kun
paa saadanne betingelser, at den naarsomhelst kan tages fra os,
og desuden har vi maattet indgaa paa ikke at optage nye abon
nenter paa visse kanter af anlægsomraadet. Paa samme tid
negtes Vaale at komme til Tønsberg, og forbindelsen med Horten
over vore linier er blevet Vaale-selskabet frataget. Paa den
maade staar sagen. Og hvad er følgen? Jo, for det første den,
at vi naarsomhelst kan miste Holmestrand. Videre er følgen
for Ramnes den, at der staar en del, som vil ind som abonnenter
i vort selskab, men de kan ikke komme ind, da de af telegraf
direktøren salte betingelser er til hinder derfor. Der er andre,
som gjerne vil være abonnenter, men de tør ikke komme med,
da de frygter for, at vi skal miste koncession paa Holmestrand,
og da vil de ikke have større nytte af telefonen. Endelig har
vi en del abonnenter, som var kommet med, fordi de kunde
komme til Plolmestrand, men mister vi denne forbindelse, saa
gaar abonnenterne væk, og det har igjen til følge tab for vort
selskab. Og det har igjen til følge, at telefonen ogsaa bliver
mindre nyttig for de andre abonnenter. Der staar altsaa Ramnes,
efterat vi med adskillige bekostninger har anlagt to telefonlinier
for at faa forbindelse med Plolmestrand. Og hvorledes er Vaale
stillet? Vaale er negtet forbindelse til Tønsberg og frataget den
frie forbindelse til Horten. Følgen for Vaale er, at de har en
del, som vil til Horten, men ikke kan gaa ind som abonnenter,
da Horten er negtet. Og de har en hel del, som gjerne vil
være med, naar der var forbindelse til Tønsberg, men som altsaa
ikke kommer med, fordi Vaale ingen forbindelse med Tønsberg
kan opnaa. Saaledes var ialfald forholdene for ganske kort tid
siden; det er muligt, at der i den senere tid for Vaales ved
kommende er skeet nogen forandring, men det har jeg intet
kjendskab til. Jeg forstaar ikke, hvilke interesser for det offent
lige det er, som skulde skades ved, at saavel Ramnes som Vaale
telefonselskaber faar koncession paa förbindelser med alle tre byer,
saaledes som de ønsker det. Saaledes som forholdet er, er det
til skade for baade de to telefonselskaber og for de distrikter,
som berøres af dem. Jeg har allerede tilstrækkelig paavist dette.
For statskassen vilde det kun være til fordel, om disse för
bindelser kom istand, da der vilde komme en hel del nye abon
nenter til, som vilde komme i forbindelse med rigstelefonen og
og tilføre denne indtægter. Saaledes som det nu gaar, gaar
rigstelefonen glip af ikke saa ganske faa indtægter. Ramnes
selskabet har omkring 80 abonnenter og Vaale-selskabet om
kring 50. Men det gjælder ikke alene disse telefonselskaber,
men det gjælder ogsaa andre distrikter, som gjerne vilde faa
telefon istand, men som ikke kan gjøre det, da det offentlige
stiller sig paa en saadan maade, at de ikke tør gaa igang dermed.
Ramnes-selskabet har havt gjentagne anmodninger om at företage
nogen udvidelse, forat flere kunde faa gvdt af vort telefonanlæg,
men vi har maattet afslaa det, da telegrafdirektøren har stillet
sig paa en saadan maade, at vi ikke har turdet tage resikoen
derved. Jeg kan ikke skjønne rettere, end at disse forhold tages
paa en urigtig og urimelig maade. Her bevilges der til det ene
rigstelefonanlæg efter det andet paa forskjellige andre kanter af
landet; men naar man pai disse kanter vil skaffe sig telefon seiv
og forsøger at ordne det paa den maade, man kan have mest nytte
af den, og saaledes, at den kan komme saa mange som muligt til
gode, saa lægges der kindringer iveien for, at den kan udvides,
saaledes af den kan gjøre tilstrækkelig gavn for distrikterne. Der
knytter sig store interesser til vor telefons udvikling i land
distrikterne, men paa den maade, som der nu lægges baand paa
distrikterne, hindrer det ikke alene telefonens, men ogsaa vore
landdistrikters udvikling. Jeg vil bringe dette frem til departe
mentets overveielse, og jeg vil haabe, at det maa lede til en
ordning, som disse telefonselskaber og distrikterne kan være tjent
med. Jeg kan forresten i det hele taget slutte mig til de ud
talelser, som idag faldt fra repræsentanten hr. Haga.
dels andetsteds ogsaa — fordi de er saa mange smaabyer, som
ligger tæt ved hverandre, og under konkurrencen mellem disse
smaabyer vil de stikke sit telefonnet ind i samme bygd, og
bygderne har stærkt behov for at komme i forbindelse med flere
af byerne. Derved faar man interurbane linier. Det, som er
tilfældet her med Horten, Holmestrand og Tønsberg, er ogsaa
tilfældet f. ex. med Arendal, Grimstad og Krislianssand. Vi har
naturligvis søgt at lette det saa meget som muligt, men har
maattet fastholde det princip, at den interurbane forbindelse har
staten övertaget, og vi har derfor søgt at lette saa meget som
muligt tilknytningen til statens interurbane förbindelser. De
lempninger, som kan bestaa med de regler, som er gjennemført,
søger vi efter bedste skjøn paa den loyaleste maade at gjøre.
Dette er kun almindelige bemærkninger. Enkelthederne husker
jeg ikke — jeg har ikke dokumenterne her, og jeg skal ikke
indlade mig derpaa.
Sanderød: Jeg haaber paa velvillig behandling, naar vore
andragender paany kommer ind til telegrafdirektøren og regje
ringen. Efter de udtalelser, som nu er faldt fra statsraaden, tør
jeg haabe, at der bliver en ordning, vi er tjent med. Det er
vist ikke vanskeligt at faa en saadan ordning istand, naar vi
bare bliver gjenstand for lidt velvilje.
Skaadeti; Jeg skal ikke optage tiden længe, jeg vil bare
udtale min tilslutning til, hvad min amtskollega, hr. Sanderød,
har udtalt. Vi har i Vaale følt det meget generende, at vi ikke
længer pr. telefon kunde komme frit navnlig til Tønsberg, saadan
som vi tidligere var vant til; ikke engang til nabobygden Ramnes,
eller til flere af bygdens egne folk kunde vi nu komme frit
saaledes som før af den grund, at disse sidste var blevne med
lemmer af Ramnes telefonselskab, før vort blev stiftet. Det er
jo meget generende dette, at vi ikke kan samtale frit med flere af
vore egne bygdefolk. Imidleriid haaberjeg nu, efler hvad hr. stats
raaden har tidfalf, at mangt og meget af dette vil blive rettet paa,
saaledes at vi med større lethed kan komme til de byer, i hvis
ncerhed vi bor, og til nabobygder. Idet jeg haaber paa den mest
mulig velvillige behandling af departementet, skal jeg ikke videre
udtale mig om sagen; men jeg slutter mig fuldt ud til, hvad
min amtskollega har udtalt.
Bergan: Ogsaa jeg vil henstille til arbeidsdepartementets
chef, at der fra administrationens side maa blive vist noget større
imødekommenhed, end tildels er skeet overfor de private telefon
selskaber. Det er navnlig forholdene i Gauldalen, som foran
lediger mig til at gjøre denne henstillen. Efterat rigstelefonen
blev anlagt mellem Støren og Trondhjem, maatte Gauldals nedre
telefonselskab opgive sin telefonförbindelse med Støren, derimod
beholdt den forbindelsen med Trondhjem; men i dalens nedre
del er korrespondancen tiltaget i den grad, at den linie, man
har, ikke længer er tilstrækkelig for behovet. Selskabet har
derfor søgt om at faa anlægge en dobbeltlinie mellem Melhus
og Trondhjem; men efter hvad jeg ser oplyst i «Elektroteknisk
Tidsskrift», er dette andragende blevet afslaaet. Jeg synes ikke,
der skulde være nogen grund for administrationen til at negte
selskabet denne udvidelse og hindre det fra at indrelte sin for
bindelse saa godt som muligt, og det saa meget mere som der
ikke er centralstationer for rigstelefonen mellem Støren og Trond
hjem. Jeg vil derfor henstille til administrationen at lade sel
skabet faa ordne sig slig, at det kan besørge den nødvendige
korrespondance dernede. Som det nu er, maa man i Gauldal
f. ex. ved Ler, som ligger omtrent midtveis mellem Støren og
Trondhjem, naar man skal henvende sig til amtsdyrlægen i
Støren, først gaa om Trondhjem og saa opover paa rigstelefonen
igjen til Støren. Dette synes jeg er noget upraktisk og uhensigts
mæssig ordning; det maatte kunne gaa an at indrette sig langt
mere praktisk. Jeg vil derfor henstille til departementet, naar
der kommer fornyet andragende fra dette selskab, at administra
tionen da maa vise sig saa imødekommende som muligt.
Statsraad Løvland; Om enkelthederne i det berørte for
hold nede i Jarlsberg kan jeg ikke svare her. Det er noksaa
vanskeligt at faa ordnet. Jeg har bestræbt mig for at imøde
komme det, som kan imødekommes uden at bryde den ordning,
som staten har fastslaaet. Det er netop de distrikter i Jarlsberg
og Nedeneskysten, som har budt særlige vanskeligheder — til-
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
