Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 27. juni 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
KRISTIANIA 27. JUNI 1903. 16. AARG.
N2: 18
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Ddlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 ©re.
Indhold:
Den amerikanske fare. Rammet af 5 000 volt vexelstrøm. Dræbt af 500 volt ligestrøm. Brandallarmapparater. Elek-
tricitetsværks-statistik. St. Louis-udstillingen 1904. As
Gnisttelegrafien. Marconistation i Italien. Forskjellige
Assosiazione ellettrotecnica Italiana. International konkurrence.
;r. Metalmarkedet. Ny telefon- og telegraflov.
meddelelser,
Telefonkoncessioner,
Fra redaktionen. til 1897 med 66 pct., fra 1898 til 1902 med hele
242 pct. Som paa dette enkelte omraade, saaledes
kan den elektrotekniske industri i De forende stater
ogsaa paa alle andre gebeter se tilbage paa en glim
rende æra. Siden 1880 er produktionen aarlig forøget
20 pct. og derover. Medens den i 1880 endnu beløb
sig til kun 2655000 dollars, beløb den sig i 1902
til 140 millioner. Det svarer til 2 pct. af De for
enede staters samlede industrielle produktion. Den
eneste produktionsgren, hvor Tyskland kommer paa
høide med De forenede stater, er fabrikation af akku
mulatorer og bygning af dynamoer; derimod viser
fabrikationen af motorer i De forenede stater en samlet
værdi af 108 millioner mark mod kun 4V2 million
mark i Tyskland. Selv om man tager hensyn til
Amerikas enorme behov for elektriske baner, saa be
viser dog disse tal, hvor langt Europa endnu staar
tilbage med hensyn til udbredelse af elektrisk drivkraft.
Originale arheider, meddelelser om nye anlceg 0.1.
t det hele om emner, der interesserer tidsskriftets leesere,
modtages gjerne og honoreres.
Den amerikanske fare.
Et af de mest læste amerikanske blade «Elektrical
World» indeholdt fornylig en artikel af Henry A. Geissel,
i hvilken forfatteren indgaaende behandler udsigterne
for exporten af elektrotekniske fabrikata til Europa i
aaret 1903. Han fremstiller chancerne for amerikanerne
som yderst gunstige, og giver dem anvisning paa, hvor
ledes de, ved at organisere et net af agenturer, kunde
erobre det europæiske marked. Dette spørgsmaal om
handles i et foredrag af hr. Emil Hougmann, hvoraf
«Electro-Teknicher» bringer et referat. Foredrags
holderen henviste først til de forskjellige vanskelig
heder, som stiller sig i veien for oversøiske fabrikafas
indtrængen i Europa, og omtalte, under benyttelse af
et omfangsrigt statistisk materiale, den økonomiske
situation i De forene stater sammenlignet med de store
europæiske industrilande. Med hensyn til rigdomme
og aarlig industriel produktion, rangerer De forenede
stater som no. 1 i verden; med hensyn til verdens
handelen er de no. 3, men deres samlede inden- og
udenrigske handel viser en overmaade rask væxt, særlig
efter hundredeaarsudstillingen i Philadelphia i 1876.
De forenede stater havde i 1898 et jernbanenet paa
293000 km. mod 240000 km. i Europa, omendskjønt
Europa har 6 gange saa mange indvaanere og 10 pct.
større fladeindhold. De forenede staters telegrafnet
har en længde af henved IV2 million km. og er 3
gange saa stort som Storbrittanniens og Tysklands. I
aaret 1900 befordredes der i De forenede stater over 63
millioner telegrammer mod 44 millioner i Tyskland.
Disse tal karakteriserer ikke blot samfærdselen, men
ogsaa den mængde lønnende arbeide, som er tilflydt den
elektriske svagstrømindustri. Endnu mere frapperende
virker telefonvæsenets udvikling. Et eneste selskab viser
i aaret 1902 en produktion af over 3 millioner telefon
apparater. Produktionen af disse apparater steg fra 1891
Om i fremtiden en økonomisk invasion fra Amerika
vil kunne hindres, afhænger i første række af de
europæiske staters almindelige økonomiske politik.
Foredragsholderen paaberaabte sig Werner Siemens,
som allerede for mere end 10 aar siden forudsaa
de nu bestaaende forhold og erklærede, at fjer
nelsen af alle indeneuropæiske toldskranker vilde
være det eneste middel til at opretholde Europas
dominerende stilling. Foredragsholderen delte den
geniale elektroteknikers og industridrivendes mening
og sammenlignede de høie toldbeskyttelser med en
rustning, som vistnok beskytter den stærke kjæmpe,
men som trykker til jorden den svage, som ifører sig
den. Mac. Kinleys prohibitivsystem havde saaledes
gjort det muligt for amerikanerne at føre sit lands
uudtømmelige rigdomme til en storartet udvikling, men
vil visselig ikke virkeliggjøre de forhaabninger, som
vore socialøkonomer nærede for de enkelte europæiske
staters vedkommende. Kampen med Amerika vil til
en begyndelse ikke udkjæmpes i selve de lande, hvor
den elektrotekniske industri allerede er naaet til et
høit udviklingstrin, men i de lande, som nu giver
marked til Tyskland, Østerrig-Ungarn og Schweiz, og
derved kan der øves en farlig tilbagevirkning paa
industriens blomstring i produktionslandene. Som
midler til at afværge faren anbefalede foredragsholderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
