Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 6. juli 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
HIH—
KRISTIANIA 6. JULI 1903.
NA 19. 16. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar,
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i b
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. p
ar, iberegnet po
i bogladerne og
;. petitlinie; paa
t postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
paa Iste side 40 ore. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
IndlrolcL
Telefonen
Roald Amundsens expedition til den magnetiske nordpol.
Grimstad elektricitetsværk. — Metalmarkedet. -
ien i de forenede stater. — Elektrisk lokomotivlanterne.
telegrafi Sørvaagen—Røst. — Telefonkoncessioner.
Traadløs
Fra redaktionen. toges af James Ross under hans store antarktiske op
dagelsesreise med «Erebus» og «Terror» i 1839 —43,
en beliggenhed for den magnetiske sydpol af ca. 74 0
S. B. og 148° L. E. Gr., medens den efter de observa
tioner, som blev udført under vor landsmand Carsten
JBorchgrevinks sydpolar-expedition med «Southern Gross»
i 1899—1900, da skulde ligge et par hundrede kilo
meter længere mod NE. Den tyske expedition med
«Gauss», der nu er paa hjemveien og navnlig den
ovenfor nævnte engelske med «Discovery», som for
haabentlig kommer hjem til næste aar, vil maaske
medbringe sikrere og fyldigere oplysninger til mulig
løsning af de sydpolare magnetiske gaader.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg o.l. —
i det hele om em?ier, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjeme og honoreres.
Roald Amundsens expedition
til den magnetiske nordpol.
Af Aksel S. Steen.
Efter adskillige vanskeligheder, væsentlig af øko
nomisk natur, kom endelig «Gjøa» afsted fra Framnes
bryggen i Kristiania tidlig om morgenen den 17 de juni
1903. Alle er enige om at ønske kaptein Amundsen
og hans 6 ledsagere held og lykke paa denne ene
staaende expedition, hvortil der knytter sig saa store
videnskabelige forhaabninger.
Den magnetiske nordpol er, som ovenfor nævnt,
direkte paavist af James Ross i 1831, da han deltog
i sin onkel Sir John Ross’ berømte arktiske expedition
1829—33 med «Victory», hvilken expedition nærmest
var anlagt paa at finde nordvestpassagen, hvad man
dog ikke opnaaede. Derimod opdagede man Amerikas
nordligste halvø Boothia Felix, og her paa 70 0 5’ N. B.
og 96° 46’ L. E. Gr. fandt James Ross et punkt, hvor
inklinationsnaalen stillede sig vertikal.
Som bekjendt har der kun en gang for været
anstillet observationer paa og lige ved den magnetiske
nordpol, nemlig af James Clark Ross i 1831. Af det
amerikanske geografiske selskab blev der i 1892 plan
lagt en større videnskabelig expedition for igjen at
opsøge magnetpolen, men den valgte leder Colonel
W. H. Gilder maatte, da de nødvendige pengeraidler
ikke kunde skaffes tilveie, opgive foretagendet. Saa
meget glædeligere er det derfor, at vort land, takket
være Roald Amundsens seige energi, har kunnet binde
an med løsningen af en opgave, som man i det rige
og raægtige Amerika har maattet lade ligge.
Senere er der paa flere steder i de arktiske egne
anstillet magnetiske undersøgelser, der gjør det sand
synligt, at den magnetiske nordpol er i bevægelse;
men disse undersøgelser er dels saa faatallige og dels
saa ufuldstændige, at det ikke er muligt at danne sig
nogen sikker mening om denne bevægelses egentlige
natur. Til løsning af dette spørgsmaal, der er af den
allerstørste vigtighed for forstaaelsen af jordmagnetis
mens indviklede problemer, kræves der, mener dr.
Schiitz, i hvert aarhundrede raindst 2 å 3 direkte be
stemmelser af det magnetiske polpunkts beliggenhed,
og da der nu er gaaet over 70 aar siden Ross var
deroppe, er det paa høi tid at der företages en ny
bestemmelse. En saadan er det da, at den norske
«Gjøa» -expedition forhaabentlig vil bringe os, og der
for omfattes ogsaa denne expedition med den mest
levende interesse af alle dem, der beskjæftiger sig med
jordmagnetiske studier. Herom föreligger der talrige
udtalelser fra de mest kompetente hold.
I en nylig udkommet bog «Die Lehre von dem
Wesen und den Wanderungen der magnetischen Pole
der Erde» giver forfatteren dr. Er?ist Schiitz, lærer
ved sømandsskolen i Bremen, en oversigt over hvad
man for tiden ved om jordens to magnetpoler, og det
er ikke særdeles meget.
Hvad den magnetiske sydpol angaar, saa har
endnu ingen menneskelig fod betraadt dens enemærker,
medmindre den for tiden i sydpolaregnene overvintrende
engelske expedition med «Discovery» skulde være saa
heldig paa sine slædereiser at komme frem til den.
Dens beliggenhed er derfor hidtil kun indirekte be
stemt ved beregning efter observationer, udført i tem
melig stor afstand og kun paa den ene side af den.
Saaledes giver de magnetiske iagttagelser, som fore
Løsningen af den opgave, Roald Amundsen har
stillet sig, er forbundet med mange vanskeligheder.
De hindringer, som polaregnenes naturforhold lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
