Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Vagabonderende stremme.
Kontorchef Leth, Danmark.
(Forts.)
No. 20
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
der konstrueres efter drosselspoleprincipet, stor selv
induktion, liden virksom modstand. B’or kabler kon
struerer Felten & Guilleaume selvinduktionsrullerne som
jernringe, der er beviklede med tætvunden isoleret
kobbertraad. En enkel spole danner en halvcirkel.
Selvinduktionen skal i kabler, udrustede med nævnte
spole, blive 45 gange saa stor som i de ældre kabler.
Med de gamle kabler kan man efter talerens mening tale
85 km., med Fehmern-typen 304 og med den fore
slaaede Pupintype 875 km, Taleren fremholdt, at
punkteret selvinduktion blot er og bør være et surro
gat for kontinuerlig fordelt selvinduktion.
holde. Taleren antydede en methode, hvorefter for
holdene blev mere letfattelige, naar en kabels nytte
virkning eller forholdet mellem den ankornmende og
afsendte strøm angives i procenter. Grænsen bliver
da 3 pct., hvilket svarer godt til de praktiske er
faringer. Selvinduktionen forbedrer ogsaa artikulationen.
For ogsaa at erholde en bestemt maade at udtrykke
kabelens godhed paa med hensyn til artikulation, fore
slog taleren en formel for den eventuelle sammen
ligning. Det vil være bekvemt til bedømmelse af
kabeltyper at finde funktionen af de størrelser, som
udtrykker kabelens godhed, naar hensyn tages baade
til lydstyrke og artikulation. Taleren foreslog en
formel, som han mente vilde tilfredsstille kravene og
lette sammenligningen. Af telefontheorien fremgaar,
at kabelens virksomme modstand bør være mindst
mulig; det samme gjælder kapaciteten. Endvidere at
selvinduktionen, som nævnt, bør være størst mulig.
Efter at have redegjort for de forskjellige forslag til
konstruktion af telefonkabler med reduceret modstand
og kapacitet og forhøiet selvinduktion, omtalte taleren
de forholde, der havde bragt ham til at foreslaa
kabelens kobberskjærm omgivet af blødt jern. Efter
forslag af ingeniør Petersen anbragtes jernet i form af
et tæt vundet lag af fin, blød jerntraad, hvorved der
opnaaedes en stor permeabilitet tilligemed andre for
dele. Ved konstruktion af Fehmern—Lolland-kabelen,
hvor kobberledningen gjordes af 7 X 1.35 mm., tog
man en jerntraad af 0.3 mm. Derved bliver selv
induktionen 5 gange saa stor som ved de gamle kabler.
Isolationen bestod af ca. 15 lag tætviklet impregneret
papir, hvorved kabelen blev forholdsvis billig. Af
hensyn til fugtighed blev lederne omgivet af 2 bly
cylindere udenom hinanden. Armeringen bestod af
jerntraade med trapezformet tversnit. Disse traade er
Felten & Guilleaumes specialitet og byder mange store
fordele. Taleren betegnede dette som et stort frera
skridt paa kabelteknikens omraade. Ved den nye
kabel er hver enkelt del, leder, isolaion og armering,
konstrueret saa rationelt som muligt uden hensyn til
de forældede traditioner fra forrige aarhundredes midte.
Resultatet skyldes et samarbeide mellem det tyske
og det danske telegrafvæsen. Jerntraadbespindinger
skyldes, som tidligere nævnt, dansk initiativ, de øvrige
forbedringer tysk. Taleren paaviste, at jerntraadbevik
lingen ogsaa havde en forringelse af kapaciteten til
følge. Efterat taleren havde paavist, at der dog meget
snart sættes en grænse for jerntraadbespindingernes
gode virkninger, omtalte han Pupins system. Med
udbredelsen af kjendskab til Heavesides formel, blev
erkjendelsen af selvinduktionens nødvendighed mere og
mere almen. En række af famlende forsøg udførtes.
Alle søgte at løse problemet ved indførelse af konti
nuerlig fordelt selvinduktion. Den beskrevne kabel
tør være det bedste resultat af disse. Pupins store
fortjeneste var den at simplificere formlen og derved
godtgjøre først theoretisk, siden experimentelt, at konti
nuerlig fordelt selvinduktion kan erstattes af den samme
selvinduktion, punktformig fordelt, naar blot afstanden
mellem de indskudte selvinduktionskilder er en vis
brøkdel af den bestemmende tones bølgelængde. Selv
induktionen kobles ind i ledningerne i -form af spoler,
For at svække virkningerne af de vagabonderende
strømme aflaster man skinnerne, idet der føres retur
ledninger fra forskjellige punkter paa skinnerne tilbage
til værket eller værkerne samtidig med, at den elek
triske modstand i skinnestøderne gjøres saa liden som
mulig. I Kjøbenhavn er returpunkterne anbragt saa
tæt, at potentialforskjellen mellera 2 vilkaarlig valgte
punkter paa skinnerne ikke överskrider 1,5 volt.
Maalinger af de vagabonderande strømme viste,
at den totale vagabondering kunde blive ganske betyde
lig, for en enkelt strækning helt op til 29,5 pct.
Vagabonderingen er forskjellig paa de forskjellige stræk
ninger. Den afhænger af strækningens længde, de
lokale jordbundsforhold, rørenes antal og størrelse
samt deres afstand fra skinnerne. Strømmen i rørene
naaede i forhold til den samlede vagabondering tem
melig store værdier, varierende fra 30 til 50 pct.
Forskjellige forsøg er foretagne med hensyn til vend
ning af strømmen. Af de forskjellige rørprøver frem
gik, at jerntabet, som gjør sig gjældende der hvor
strømmen gaar ud, bliver betydelig mindre, naar strøm
retningerne vexles.
Skiensfjordens mekaniske fagskole (Porsgrund)
afsluttede sin virksomhed den 3ote juni d. a. med
uddeling af vidnesbyrd til de udgaaende elever, som
havde bestaaet den i mai og juni af holdte theoretiske
og praktiske afgangsexamen, hvortil ialt go elever
fremstillede sig. 81 elever bestod examen, hvoraf i
den elektrotekniske afdeling 34 elever; 19 erholdt karak
teren udmærket godt, 56 meget godt og 6 godt.
Som censor i elektroteknik med maalinger, elek
troteknisk tegning, fysik og kemi fungerede overlærer
W. Grundt, Kristiania og i praktisk arbeide ved den
elektrotekniske afdeling telefon-driftsbestyrer E. Abra
hamsen, Skien.
Fagskolen har i det forløbne skoleaar været frekven
teret af 164 elever fra landets forskjellige kanter.
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
