Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jjDagdbladet"
Ærekrænkelser mod telegrafinspektøren.
Sagen er sendt byretten til optagelse af forhør.
(«Mgbl.»)
Redaktionen sluttet 22. juli.
Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør: Berg
bogtrykkeri.
Morten Jobansens
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 21
skifteretten. Den vei slipper naturligvis rigstelefonen at
gaa; — statens haand finder altid vei til skatteydernes
lommer.
sees at have taget til gjenmæle mod vor paatale af
det uberettigede i statsminister Blehrs henvisning til
rigstelefonens forretningsmæssige lønsorahed. Vi spørger: Hvad vilde man dømme om den
disponent, som animerede godtroende folk til at sætte
sine penge i en bedrift, hvor intet blev afsat til værdi
forringelse, — under henvisning alene til et respek
tabelt brutto-overskud af det enkelte aars drift, medens
anlægget endnu var nyt.
«Dagbladets» redaktion udtaler herunder bl. a.:
«Selvfølgelig er de 800 000 kr. ikke brutto-overskud.
De repræsenterer den indtægt, som er tilfaldt stats
kassen, efterat der i telegrafvæsenets regnskab er med
regnet som udgift det beløb, som trænges til «voxende
vedligehold». Man maa derfor være berettiget til at
antage, at nettet ikke er værdiforringet i aaret.» — Hvad de af «Dagbladet» anførte tal angaar,
er det tilstrækkeligt at gjøre opmærksom paa, at bladet
godskriver rigstelefo?ien, til forrentning af telefonmil
lionerne, aarets hele brutto-overskud af telefon- og
telegrafdriften uden hensyn til, hvilken del deraf maatte
være at tilskrive telegra/væsenets drift.
Jo, de 800 000 kr. er brutto-overskuddet, efter
at aareis vedligehold er dækket; der er intet afsat til
«voxende vedligehold», — deri tager «Dagbl.» feil.
Ethvert mekanisk værksted, ethvert spinderi, bryg
geri — kort sagt ethvert industrielt anlæg, dampskibs
selskaber osv. holder selvfølgelig, naar de administreres
ordentlig, til enhver tid sin eiendom i försvarlig stand,
og det beløb, som medgaar til dette aarlige vedlige
hold, føres paa det enkelte aars udgiftsregnskab; men
ved siden deraf afsætter derhos ethvert försvarlig ad
ministrere! industrielt anlæg ell. lign. bedrifter — før
der bliver tale om udbytte — en aarlig sum, der
repræsenterer den erfaringsmæssige gjennemsnitlige
værdiforringelse. Bygninger, maskiner, kjedler, alt
materiel er forgjængeligt, og trods det aarlige vedlige
hold maa der fra tid til anden företages hoved
udbedringer: der maa indsættes en ny kjedel; en
maskine maa udbyttes med en ny, kanske mere tids
mæssig osv., og dertil kræves betydelige beløb.
En herværende grosserer har ikke altid været til
freds med telegraf- og telefonvæsenet her i byen, hvor
for han oftere har sendt telegrafstyrelsen skrivelser og
beklaget sig i mere eller mindre skarpe udtryk over
for sen expedition eller andre uregelmæssigheder. Nu
nylig har han fremsendt til styrelsen en saa skarp
skrivelse, at han er forlangt tiltalt for ærekrænkende
beskyldninger. Sagen dreier sig efter forlydende om
et telegram, som grossereren for en tid siden modtog,
og som det hastede med, og som han formener at
have modtaget for sent. Det skulde være ankommet
hid omkring kl. 4.50 eftm., afleveret til telegrafbudet
kl. 4.55 og af dette leveret til grossereren kl. 5.5.
Dette samme hensyn maa ogsaa ethvert forstandig
ledet &A/<?«selskab, i vort land som i den hele verden
forøvrigt, iagttage. Klin for rigstelefonen i Norge
gjælder ikke det samme. Dens net værdiforringes ikke,
naar den kun faar det almindelige aarlige vedligehold.
Grossereren mener imidlertid, at telegramet først
blev leveret ham kl. 5.25, hvad der efter hans för
mening er en altfor sen expedition for et iltelegram
at være. Og han mener, at budet falskeligen har
paaført afleverings-klokkeslettet kl. 5.5 istedetfor rig
tigen kl. 5.25.
«Dagbladet» vilde visselig gjøre almenheden en
tjeneste ved at give en redegjørelse for, hvorledes det
kan ske, at den norske rigstelegraf- og telefon kan
undgaa at företage afsætning for voxende vedligehold
og værdiforringelse og alligevel ledes forretningsmæssig
sundt. Kan telegrafvæsenet gjøre det, maa ogsaa andre
bedrifter kunne gjøre det.
I den anledning har grossereren fremsendt en
skrivelse til telegrafinspektøren, hvori han bl. a. ud
taler, at det er et falskneri, naar budet paafører kvit
teringen, at telegramet er afleveret kl. 5.5 og videre,
at det hele er som sædvanligt, nemlig, at der, i saa
danne tilfælde som dette, fremkommer usande svar
paa reklamationer, der indsendes til telegrafinspektøren
eller telegrafstyrelsen.
Grossereren er nu efter ordre fra rigsadvokaten
sigtet for ærekrænkende beskyldninger ligeoverfor of
fentlig tjenestemand.
Selvfølgelig kan ethvert industrielt aktieselskab
undlade at företage afskrivning som nævnt og re
klamere med store dividender; men naar saa de store
hovedudbedringer melder sig, hvor tages da pengene fra?
En privat bedrift kan visselig paa denne maade i
flere aar give overmaade smukt udbytte; men katastrofen
vil ikke udeblive — knald og faldl hele historien til
Redaktionen besørget ved elektroingeniør Thorne.
Et telegram.
Telefon- og Telegraf-Tidende.
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
