Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 27. august 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maalinger af Isolatorer.
No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
eller mindre grad en afstemningsindretning, der er ind
koblet mellem induktionsapparatet og jord. Herved
forstyrres den tidligere resonants mellem afsender og
modtager. Telegraftegnene afgives ved forandringer
i bølgernes karakter.
I «The American Institute of Electrical Engineers»,
New York, i marts redegjorde Mr. Blackwell for
enkelte erfaringer og resultater fra maalinger af høi
spændingsisolatorer, hvoraf følgende hidsættes.
Afstemningen foregaar ikke ved hjælp af spoler,
men ved flere par parallelt udspændte traade. Disse
par er forbundne i serie; men kan man ved hjælp af
bevægelige kontakter udkoble større eller mindre dele
deraf, hvorved en større eller mindre del af selv
induktion og kapacitet lægges i shuntforbindelse til
den hele anordning, og afsenderkredsens svingnings
periode forandres. Ved forstyrrelse fra en uvedkom
mende station, der maatte benytte samme bølgelængde
som de korresponderende stationer, kan disse let ind
stille paa en anden svingningsperiode.
En regelraæssig drift af en kraftoverføring med
en længere fjernledning beror for en stor del paa de
anvendte isolatorers effektivitet. Det bliver derfor nød
vendigt at sikre sig isolatorer, som ikke svigter under
driften, og dette kan man kun opnaa ved at under
kaste hver isolator en indgaaende maaling.
Det potential, som man med sikkerhed tør an
vende for kraftoverføringer, er nu begrænset ved den
spænding, som isolatorerne kan udholde, da man godt
kan bygge paalidelige og ikke for kostbare trans
formatorer til den dobbelte spænding af den, som an
vendes for hvilkensomhelst fjernledning nu.
Modtagerstationen er ogsaa i betydelig grad for
andret fra de tidligere systemer. Istedetfor den sæd
vanlige coherer har Fessenden konstrueret et apparat,
en indikator, hvis modstand ved bølgernes gjennem
gang opvarmes og derved forhøies, Denne opvarmning
er imidlertid liden, saa afkjøling meget hurtig ved led
ning igjen finder sted. Til fremstilling af sin indikator
anvender Fessenden en sølvtraad med en platinakjerne.
Denne traad er fæstet til to indføringsspoler af platina
og danner med disse en sløife i en omgiven lufttom
glaspære, i lighed med kultraaden i en glødelampe.
Paa et mindre stykke af denne kun 0.051 mm. tykke
sølvtraad er sølvet borttaget, saa platinakjernen ligger
bar. Ved at anvende en sølvhylse om platinakjernen,
har Fessenden opnaaet en større modstandsvariation.
Indikatorsløifen har en længde af 0.25 mm. og en
modstand af 30 ohm. Til et modtagerapparat hører
flere saadanne indikatorglaspærer af forskjellig øm
findtlighed. Disse er monterede saaledes, at man blot
ved en dreining kan ind- og udkoble.hvilkensomhelst
af modtagerstrømkredsen.
Da desuden den afstand, over hvilken en over
føring af kraft kan finde sted, forudsat et bestemt
kostende af ledningen, varierer med potentialet, er
ogsaa længden af en kraftoverføringslinie i stor ud
strækning begrænset ved isolatorernes effektivitet.
Det er derfor særdeles vigtigt at finde nye og
forbedrede typer af høispændingsisolatorer, og disse
kan kun udvikles ved experimenter i forbindelse med
passende maalinger. Man har som maalemethode til
at forvisse sig om en isolators værd ingen bedre end
en praktisk prøve under almindelige driftsbetingelser.
Det gaar imidlertid ikke an at anvende nye isolator
typer ved en i drift værende kraftoverføring, med
mindre isolatorerne har tilfredsstillet endel maalinger.
Disse maalinger gaar ud paa at prøve isolatorerne for
det dobbelte af det elektriske og mekaniske tryk, som
isolatorerne under de haardeste betingelser kan blive
udsat for i en fjernledning.
Ved disse maalinger er der flere ting at tage i
betragtning. Det er bekjendt, at alt isolermateriel er
mest tilbøielig til at svigte, naar det i længere tid er
udsat for en elektrisk spænding. Saaledes vil baade
glas- og porcellænsisolatorer ofte ødelægges ved an
vendelse af en i længere tid stadig vedligeholdt lavere
spænding, end den de under kortere tids maaling har
udholdt.
Parallelt forbundet med indikatoren er anbragt et
telefonhøreapparat, hvori man som hørbare tegn kan
opfatte de i indikatoren ved bølgernes indflydelse frem
bragte forandringer.
Enhver stations modtagerapparater er saaledes
förbundne med afsenderapparaterne ved hjælp af en
vender, at naar et signal afsendes, udkobles automatisk
modtagerapparaterne og omvendt. Denne vender sættes,
naar stationen er fri, i forbindelse med et uhrværk,
der bevirker, at stationens afsenderkreds med bestemte
tidsintervaller sluttes, hvorved der udsendes bølger af
en bestemt art til underretning for korresponderende
stationer.
Ved gjennembrydning af isolation har formen af
spændingskurven en vis betydning. Spændingskurven
kan enten være flad eller spids, saa at dens momentane
maximumsværdi enten er større eller mindre end en
sinuskurve med tilsvarende voltaflæsningsværdi. Disse
maximumsværdier kan ofte staa i et forhold af to til en.
Hvor man kun har med en elektrisk strøms gjennem
brydning af et luftlag at gjøre, der er spændingskurvens
maximumsværdi det afgjørende for, hvor tykt luftlag
strømmen kan slaa igjennem. For andre isolerings
materiels vedkommende spiller dog kurvens gjennem
snitspotential ofte en vigtigere rolle end maximums
værdien.
Da det oftere hænder, at modtagerstationen ikke
forstaar afsenderstationens signaler, indkobler afsender
stationen efter hver sats ved venderen sine modtager
apparater en kort stund, for i tilfælde at forstaa om
modtagerstationen arbeider.
Fessenden har ved hjælp af sit system erholdt
udmærkede resultater, der, hvad hurtighed og sikkerhed
i overføringen angaar, skal overgaa de andre systemer.
Atmosfærens tilstand har ogsaa betydning, Udsat
for damp vil en strømovergang let kunne foregaa paa
den dobbelte og i taage paa en ca. 25 pct. større
afstand end under almindelige forhold. Paa høiere
liggende steder, hvor luften er tynd, vil ogsaa en
strømovergang lettere finde sted paa en større afstand.
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
