- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 16. Aarg. 1903 /
199

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 7. november 1903 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forhøiet nattevagtsbetaling1.
Denne betaling maa ubetinget ansees at være
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 31
naar det kommer til stykket, ogsaa begrænset,
saaledes som det nu viser sig.
har vist en altfor stor beredvillighed til at være med
at binde statsmidler i telefonanlæg i distrikter længer
sydpaa, hvor kostbare rigstelefonanlæg dels ikke har
kunnet betegnes som paakrævede, dels endog slet
ikke har været ønskede af vedkommende distrikter.
Naar nu forhaabentlig i en nærmere fremtid de
private telefonanlæg bydes mere betryggende vilkaar,
vil ogsaa staten med tryghed kunne lægge telefon
nettets udvikling i meget stor udstrækning i hænderne
paa det private initiativ. Staten kan da indskrænke
sig til at anvende sine midler i det nævnte øiemed
kun der, hvor forholdene gjør det uoverkommeligt for
det enkelte distrikt at tilveiebringe telefonkommunika
tioner, der maa findes at have betydning for sam
fundet som helhed.
Blandt anlæg, der ingenlunde kan betegnes som
paakrævede, vil vi minde om anlægget i Lofoten, hvor
der ofredes 100000 kr. af statsmidler for at tilveie
bringe et rigstelefonnet mellem steder, hvoraf de fleste
tidligere var forsynede med telegrafstationer, og hvor
der desuden fra et privat selskab forelaa andragende
om koncession paa anlæg af de nødvendige supple
ringslinier; og typisk for de absolut upaakrævede anlæg
er linien gjennem Østerdalen, der, om vi ikke erindrer
feil, var kalkuleret til over 300 000 kr. Der haves
uden denne linie forbindelse mellem Kristiania og
Trondhjem, og for lokalkorrespondance er den ikke
paakrævet; denne kan afvikles ved de private telefon
linier.
Som før nævnt indstilles i regjeringens forelæg
paa en forhøiet betaling for de saakaldte «rundvagter».
Der anføres herom i telegrafdirektørens forestilling:
«Fra nattevagthavende funktionærer ved Kristiania
station er indkommet andragende om en forhøielse af
den nu stipulerede betaling for den saakaldte rundvagt
(fra 9 aften til 8 morgen). Godtgjørelsen herfor er
nu kr. 7.00 og en fridag. Med den trafik, som nu
afvikles om natten, er rundvagten ved Kristiania station
en meget anstrengende tjeneste, naar den, som tilfældet
er, skal udføres af en en enkelt funktionær. Det
retteste vilde vistnok være at have to funktionærer
paa vagt; men lokalet for nattevagtsexpeditionen er
saa indskrænket og uheldigt, at en forøgelse af per
sonalet lidet vilde hjælpe paa forholdet. Af hensyn
hertil vil man derfor ikke opføre nogen ny post, men
vil anbefale, at godtgjørelsen for rundvagten sættes
til kr. 10.00, saalænge indtil en anden ordning med
denne tjeneste kan træffes.»
Vi nærer ikke tvivl om, at disse 300 000 kr.
vilde kunnet været anvendt med langt større fordel til
virkelig paakrævede anlæg i de nordlige landsdele.
Nu er, som sagt, tilbageslaget kommet. Nu
gjælder det at reducere statens udgifter for at bringe
balance i budgettet, og regjeringen har fundet det
nødvendigt at begrænse bevilgningerne til telegraf- og
telefonanlæg til, hvad der kan skaffes plads paa det
ordinære budget.
Vi tør ingen mening have om, hvorvidt det vil
lykkes at faa ind der et saa stort beløb til telegraf- og
telefonanlæg som de foreslaaede 450000 kr., men hvad
enten dette beløb der kan finde plads eller ikke, tror
vi tiden nu er inde Ul at revidere principerne for disse
bevilgninger.
Har man hidtil gaaet den vei at tvinge stats
virksomheden frem til fortrængsel for privat initiativ
og foretagsomhed, bør man nu gaa den modsatte vei:
staten bør stille sig tilbageholden og søge at fremelske
det private initiativ, for at dette paa en tilfredsstillende
maade kan varetage de interesser, som det offentlige
ikke seiv magter.
For tjeneste fra kl. 9—12 (som tillæg til regulær
dagtjeneste) betales der kr. 1.50 pr. time — en be
taling, som efter omstændighederne kanske ikke egent
lig kan findes at være for lav, og vi ved heller ikke,
at der har været krav fremme om forhøielse af denne
timebetaling. — For den saakaldte «rundvagt»-tjeneste
fra kl. 9 aften til 8 morgen — beregnes godtgjørelsen
saaledes, at de første 3 timer, fra kl. 9 —12, ansces
at ækvivalere en almindelig dagvagt — vedkommende
funktionær faar altsaa til vederlag derfor en frivagt —,
og for tiden fra kl. 12 —8 morgen betales kr. 7.00.
Distriktsinteresserne bør i langt større udstrækning
end hidtil paakaldes. Befolkningen i telefonbehøvende
distrikter bør animeres til seiv at tage fat for at skaffe
sig telefonens goder, idet staten træder støttende til,
hvor det er klart, at opgaven overstiger distrikternes
evne. Det skulde synes klart, at der ad den vei kan
naaes længer i retning af et vel udviklet telefonnet
over det hele land, end ved at staten dysser den private
fortagsomhed i søvn gjennem at tilbyde distrikterne,
hvad distrikterne bør sørge for seiv at skaffe sig. Thi
statens evne til at forsyne landet med telefon er dog,
Der synes i det hele ikke at kunne findes nogen
rimelig begrundelse for at honorere arbeidet fra midnat
til kl. 8 morgen efter en lavere honorarsats end ar
beidet fra kl. 9—x 2 nat; og saameget mindre grund
skulde der synes at være til at fastsætte en saa lav
for snau.
206

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1903/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free