Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det private te/efonvæsens udvikling i Norge 1895— 1902.
Telegrafdirektøren
og telegrafpersonalet.
Der skrives til os;
Redaktionen sluttet 23. december.
-Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør; Berg
Johansens b ogtrykkeri.
Morten
No. 36
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
til at gaa ud et øieblik, er blevet mødt af telegraf
direktøren med spørgsmaal om, hvor vedkommende
skulde hen. Et rygte vil ogsaa vide, at der er under
taler og af telefonerede telegramer har en hel del
selskaber, som forøvrigt har udfyldt det statistiske
skema, ikke opgivet.
opseiling en bestemmelse om, at hver gang en vagt
havende faar permission for enkelte timer, skal grunden
herfor angives og noteres paa vagtrapporten — «for
kontrollens skyld».
Værdien af de private telefonanlæg kan antagelig
anslaaes til ca. 5 mill. kroner ved udgangen af 1902.
Som man vil se, viser statistiken nu stilstand i
telefonens udvikling. Hertil har selvfølgelig de daar
lige tider bidraget; men aarsagen er visselig ogsaa at
søge i de hidtilværende lidet tilfredsstillende konces
sionsvilkaar. Disse er nu i nogen grad forbedrede,
og videregaaende imødekommen overfor de private
anlæg tør kanske paaregnes. Da vil vistnok ogsaa
privattelefonens udvikling paany skyde ny fart.
Men naar det er paakrævet og til «tjenestens
tarv» for telegrafdirektøren i den grad at have kjend
skab til enhver ubetydelighed vedkommende perso
nalet — enten det nu angaar tjenesten eller ikke —
saa kan ikke telegrafdirektøren alene overkomme at
udføre dette inspektionsarbeide blandt det talrige perso
nale. Det maa være absolut nødvendigt for ham at have
assistance af underordnede funktionærer. Her ser vi,
at der er frit spillerum for sladder og øientjeneste.
Direktøren siges at rose sig af, at intet hænder ved
rørende personalets forhold i den daglige tjenestgjøring
paa stationen og i administrationskontorerne, som ikke
han to timer bagefter har kjendskab til. Til disse
enkelte træk var det let at føie flere.
Udenforstaaende skulde af ovennævnte faa det
indtryk, at bestyrelsen af Kristiania station ligger
direkte under telegrafstyrelsen. Saa er imidlertld ikke
tilfældet. Stationen har sin inspektør, der er dens
bestyrer, og den har sine vagtchefer. Telegrafdirek
tørens inspektionsvirksomhed er overflødig ogsaa af
den grund, at personalet ved Kristiania station i enhver
henseende maa siges at udføre sin tjeneste punktlig
og tilfredsstillende. Men denne inspektionsvirksomhed
er ogsaa i høieste grad skadelig. Det virker særdeles
uheldigt paa personalet altid at blive behandlet som skole
born, baade i ny og næ at have en skolemester over sig.
Telegrafdirektøren maatte forstaa, at hæderlige menne
sker har en anden drivfjeder i sig til at udføre sit
arbeide, end den omstændighed, at man ved, han er
tilstede overalt. Det er ogsaa demoraliserende at vide
sig omgivet af speidere. Det virker ikke til et godt
samarbeide blandt personalet, men afstedkommer split
telse og uhygge. Kunde direktøren ophøre med dette
og begynde at behandle sit personale som voxne,
retskafne mennesker vilde meget være vundet for
alle parter.
I nr. 32 af «Elektr. Tidsskr.» omtales i forbin
delse med telegrafdirektørens reiser ogsaa de reiser,
som underordnede funktionærer i telegrafstyrelsen til
enkelte tider företager i den hensigt «dels at sætte
sig nærmere ind i forholdene vedrørende saavel nye
anlæg som stationernes drift og dels at kunne veilede
personalet betræffende tjenestens forskjellige gjøremaal».
Dette inspektionssystem, der har været antydet i mange
tilfælde at kunne udvikle sig til et spionsystem, er
ogsaa i ganske høi grad udviklet for Kristiania stations
vedkoramende. Kanske det derfor i tilslutning til
ovennævnte artikel kunde have sin betydning at paa
pege enkelte træk deraf.
For nogle aar siden fortalte en udenbyes tele
graffunktionær, at ved den station, hvor han var ansat,
stod man i den förmening, at telegrafdirektøren hver
morgen kl. 8 mødte op ved et hjørne udenfor post
huset i Karl Johansgade for at undersøge, om nogen
af personalet kom for sent til sin tjeneste. Uette var
dog formentlig overdrivelse; men lignende experiment
har dog ikke sjelden været udført saavel ligeoverfor
hovedstationens personale som overfor funktionærerne
i telegrafstyrelsen og i Kongensgade 21. Det har ogsaa
hændt, at enkelte, der af vagtchefen har faaet tilladelse
237
1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902
Antal lelefonapparater 16 081 18 781 20 678 25 376 28 245 30 159 20 031 20 925
> talestationer 1 201 1 381 x 411 1 543
» centralstationer 315 381 420 SOS 498 514 520 525
Ledningernes længde . km. 30144 42 416 53 889 59 790 69 850 79 804 46 X2Ö 46 330
(deraf dobbellledning) > 11 577 24 341 3 395 3 962
Antal samtaler 54 953 485 60 400 225 34 928 440 36 330 400
» telefonerede telegramer. . . . 126 381 147 499 154 193 179 301 236 517 248 562 9i 505 87 668
Anlægenes skjønsmæssige værdi . . . . kr. 3 925 651 4811157 5 721 020 6 570 710 7 244 850 7 762 500 4 673 160 4 601 500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
