Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 8. februar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende
KRISTIANIA 8. FEBRUAR 1904.
NA 4. 17. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indlnolcl:
Duddells oscillograf. Bøger, kataloger etc. Metalmarkedet. Telefondebatten. Statsraad Hansens udtalelser. Privat
telefonens rentabilitet. En mystifikation? Den danske statstelegrafs jubilæumsskrift. Jubilæums-festskrift for den norske
statstelegraf. Statstelegrafens personale.
DuddelFs oseillograr. fænomener, hvis undersøgelse frembyder stor interesse
Hvad sker, naar en transformator kobles ind eller ud
naar en lang fødeledning kobles ind eller ud o. s. v
Lige siden vexelstrømteknikens første dage har
man naturligvis følt ønskeligheden eller rettere nød
vendigheden af at kunne angive, hvordan strøm og
spænding varierer, at kunne angive deres bølgeform,
som man nu siger. At man kjender den effektive
strøm og spænding er ikke nok. Der er mange spørgs
maal, hvis besvarelse afhænger af kjendskabet til den
foreliggende bølgeform. En vexelstrømlampes effek
tivitet, det lys den leverer pr. watt, kan være hele
44 procent større med fladtoppet end med spids
spændingsbølge. Derimod arbeider transformatorer
Saalænge fænomenet er rent periodisk, kan man
benytte Jouberts punkt-methode. Den tager imidlertid
lang tid og forudsætter konstante forhold. Rigtignok
er denne methode i den allersidste tid betydelig for
bedret og forenklet, saa den vistnok vil blive benyttet
ogsaa af den praktiske tekniker. Men i hvert fald
kan den ikke benyttes paa ikke-periodiske fænomener.
Den indirekte observation af elektriske fænomener,
der forløber i en liden brøkdel af et sekund, er selv
følgelig ingen let opgave. Den løses ved hjælp af
de saakaldte oscillografer, en art instrumenter, som
først opkom i 1893.
En diskussion af de mekaniske principer, som
ligger til grund for denne art instrumenter, viser, at
de maa opfylde følgende betingelser.
i°. Det bevægelige systems svingetid maa være
liden, Y&o til Yao af den elektriske periode. Har altsaa
vexelstrømmen f, ex. ioo perioder pr. sekund, saa maa
oscillografens svingetid ikke være større end 0.0002
til 0.0003 sekunder.
2°. Det bevægelige systems dæmpning maa være
nøiagtigst mulig den kritiske, d. e. den der netop giver
aperiodicitet. Kun da vil nemlig systemets udslag fra
ligevægtsstillingen altid være proportionalt med den
kraft, som paavirker det.
mest effektivt med spids spændingsbølge. Af bølge
formen afhænger ogsaa de saakaldte resonansfæno
mener. Naar en kabel kobles til en alternator, sættes
der op elektriske oscillationer i kabelen. Falder nu
disses svingetid (der er bestemt ved kabelens kapacitet
og induktans) sammen med maskinens periode, saa
faar man resonans, og spændingen paa kabelen kan
stige til mange gange den normale værdi, hvilket
naturligvis kan medføre übehagelige resultater. Her er
det imidlertid ikke nok at kjende maskinspændingens
periode. Thi spændingsbølgen er praktisk talt aldrig
en ren sinuskurve. Ved siden af «grundtonen» har
vi en eller flere «overtoner», som hver for sig kan
foraarsage resonans. Altsaa maa man ogsaa her kjende
bølgeformen. Der er ogsaa nok af ikke-periodiske
3°. Instrumentets selvinduktion maa være saa
liden som mulig, for at ikke den undersøgte strøms
bølgeform skal forandres derved.
4°. Hysteresis og hvirvelstrømme i apparatet
maa være forsvindende.
Endelig maa naturligvis instrumentet være til
strækkelig følsomt.
I den senere tid har den engelske fysiker Duddell
særlig arbeidet med at forbedre oscillografen og har
opnaaet at konstruere instrumenter, som tilfredsstiller
seiv meget høie fordringer.
Den karakteristiske del af instrumentet er frem
stillet i hosstaaende figur. I aabningen mellem polerne
paa en kraftig magnet Ny S strækkes et smalt baand
Fig. i.
r i ;i
cf/
J S
iNl] j |
i r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
