Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 8. februar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi maa antage, at sammenhængen er følgende:
Jubilæums-festskrift.
dagslys.
«Statstelegrafen 1854—1904,
dens tilblivelse og væxt»
St atstelegrafens personale.
Redaktionen sluttet 4. februar.
Morten Johansens bogtrykkeri.
No. 4
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
hedens og kaadhedens angreb». Det viste sig snart,
at kabelen led af «organiske svagheder» og at det
var haabløst at forsøge paa at forbedre dens tilstand.
Den blev derfor övergivet til sin skjæbne og afløst
af overjordiske anlæg.
Imidlertid tror vi at have fundet nøglen til hr.
Aarstads hemmelighed fra jobbeperioden.
For landstelefonmødet i 1895 forelaa der et af
direktør Bryn udarbeidet udkast til plan for et privat
interurbant telefonselskab, og direktør Bryn oplyste, at
de første forberedende skridt var tagne til dannelse
af et saadant selskab, der skulde søge koncession paa
overtagelse af den interurbane telefondrift. Der akcen
tueredes i forslaget udtrykkelig, «at lokaltelefonen bedst
styres af de lokale selskaber».
Efter den første telegraflinies historik følger i
senere afsnit redegjørelse for: telegrafnettets udvikling
telefonnettets udvikling administration og orga
nisation finansielle forhold og taxter teknisk
udvikling personalet; dets uddannelse, lønnings- og
pensionsforhold biografier med portræter af endel
i udviklingsarbeidet ledende mænd, først de to tidligere
direktorer, etatsraad Faber og oberstløitnant Honcke.
Fremstillingen der ledsages af et par karter, gra
fiske tabeller, illustrationer af forskjelligt materiel, foto
grafier af enkelte stationsinteriører m. v., giver en
mængde oplysninger om telegrafvæsenets raske ud
vikling i vort naboland.
Dette forslag forelaa altsaa for offentligheden og
diskuteredes af landstelefonmødet i 1895, saa det
skulde jo ikke kunne være den sag, hr. Aarstad har
opdaget «bag kulisserne», skjønt den «var holdt mest
mulig hemmelig». Og desuden skulde jo historien
efter hr. Aarstads oplysning skrive sig fra jobbetiden,
altsaa flere aar efter.
F’oran i bogen er indtaget en reproduktion af
H. C. Ørsteds monument.
Imidlertid maa vi indtil videre indtil hr. Aar
stad maatte gjøre nærmere rede for, hvad hans ytringer
sigtede til gaa ud fra, at det dog er den gamle,
fuldt offentlige plan om et privat interurbant telefon
selskab, som gaar igjen i denne forraummede skik
kelse. Vi siger: gaar igjen; thi den plan blev aflivet
ved statens overtagelse af den interurbane telefondrift.
Til udgivelse af et festskrift i anledning af det
norske telegrafvassens 50 aars jubilæum i 1905 var
af regjeringen og af jernbanekomitéen foreslaaet be
vilget 2000 kr. Dette beløb blev af storthinget mod
24 st. strøget efter forslag af repr. amtmand Prebensen,
hvilket forslag støttedes af Hagerup-Bull og Brunchorst,
medens Aarstad anbefalede bevilgning. Beløbets stryg
ning motiveredes, foruden ved budgetmæssige hensyn,
ved henvisning til, at man i telegrafinspektør Bugges
(i 1890 udgivne) værk «Den norske statstelegrafs grund
læggelse og væxt» har en historisk fremstilling af vort
telegrafvæsens udvikling. Motiveringen byggede for
øvrigt paa den feilagtige forudsætning, at denne frem
stilling er ført frem helt til aaret 1895, en feil
tagelse, som det undrer os ikke af hr. Aarstad blev
berigtiget. Hr. Bugges bog slutter med aaret 1887
under henpegen paa, at med dette aar afsluttedes en
taxtperiode, idet fra det tidspunkt den indenlandske
taxt blev nedsat til omtrent det halve, og at fra og
med 1888 «har man i «Norsk Telegraf-Tidende» (nu
«Elektroteknisk Tidsskrift») en trykt og almentilgjænge
lig kilde angaaende enhver bevægelse inden telegraf
væsenet».
Vi begriber bare ikke, hvem der har kunnet binde
ordføreren denne mystiske historie paa ærmet.
lalfald er det jo godt, at der kan slaaes en pæl
gjennem slige spøgelser, naar de vover sig frem i fuldt
er titelen paa det netop udgivne festskrift i anledning
af Danmarks statstelegrafs 50 aars jubilæum, hvilket
er os tilstillet fra det danske telegrafdirektorat.
Fremstillingen indledes med en beskrivelse af den
optiske telegraf, der omkring aar 1800 blev anlagt
gjennem Sjælland, Fyn og Als til Slesvig. Ved denne
telegraf skulde et signal kunne passere fra Kjøbenhavn
til Slesvig gjennem 23 stationer i minut, saaledes
«at en efterretning, befordret ved telegraferne, kan
forplantes med en fart, der nærmer sig lynets».
Forfremmelse: Assistent i Kristiania J. Boye til be
styrer i Porsgrund.
Den første elektromagnetiske telegraflinie blev
anlagt i 1851 mellem Kjøbenhavn og Helsingør og
sydover til Odense, og i løbet af næste aar førtes
linien frem til Hamburg. Linien blev lagt som jord
kabel. Kabelen bestod af kobbertraad med en dia
meter af 8/ioo torame, omgivet af en dobbelt guttaperka
belægning, udenom hvilket laa et blyovertræk. Imod
at føre linien over jorden anførtes bl. a., at stolperne
da maatte omgives af et försvarligt hegn imod «raa-
Dødsfald: Fuldmægtig i Stavanger K. J. Smith afgik
ved døden iste februar.
Afsked efter andragende er tilstaaet telegrafistinde i Kri
stiania frk. P. Kjennerud fra iste april.
Ledige poster. Assistentposter i Trondhjem; søges inden
20de februar.
Telefon 1605. Redaktør: Berg-Jæger. Camilla Colletts vei 1.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
