Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 18. februar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Wisbeehs
fabrik for elektriske udstyrsgjenstande.
Radioaktivitet og1
elektrontheorien.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT, No. 5
alle atomer, er et helt planetsystem saa at sige, inde
holdende omtrent 770 smaadele. Da disse korpuskler
eller elektroner altid viser sig at have samme masse og
føre samme elektriske ladning uafhængig af, hvilken
gasart der anvendes i vakuumrøret og hvilke elektroder
der benyttes, ligger det nær at antage, at vi her har
for os selve de grundenheder, hvoraf materien er bygget
op, selve urmaterien.
I en række numere udover vil vi i aarets løb
bringe endel meddelelser om norske industrielle frem
bringelser paa elektroteknikens og andre dermed nær
beslægtede omraader. Disse meddelelser vil blive led
sagede af korte oplysninger om vedkommende fabriker
samt ledsages af illustrationer, visende maskiner, appa
rater, instrumenter og andre gjenstande, der typisk
repræsenterer vedkommende firmas produktion.
Fra de dele af vakuumrøret, som træffes af katode
straalerne, udgaar en ny art straaler, nemlig Røntgen
straalerne. Disse nye straaler har meget tilfælles med
katodestraalerne i sine egenskaber og virkninger. De
stemmer saaledes overens i den eiendommelighed, at
deres absorption væsentlig bestemmes af den mængde
stof, de passerer, af den absorberende materies tæthed,
ikke af dens art. Det maa dog nu ansees for godt
gjort, at de to arter straaler er af væsentlig forskjellig
art, idet Røntgenstraalerne er æterbølger. At man be
tegner to fænomener af saa forskjellig art med det
samme navn «straaler» medfører neppe nogen ulempe.
Det er jo bekjendt nok, hvor lang tid der behøvedes
for at afgjøre striden mellem emissionstheorien og
bølgetheorien i optik.
De numere af tidsskriftet, hvori disse beskrivelser
indeholdes, vil ved formidling af «Norges oplysnings
kontor for næringsveiene» blive tilstillet de norsk
svenske konsulater paa alle steder i udlandet, hvor
det overhovedet kan være af nogen betydning at søge
at bidrage til at indføre og udbrede kjendskab til de
specielle norske produktioner, hvorom der handles.
Vi begynder i nærværende numer vor artikel
række med
Den mekanisme, hvorved katodestraaler frem
bringer Røntgenstraaler, antages at være følgende:
Naar en elektrisk ladning acceleres eller retarderes i sin
bevægelse, maa den ifølge theorien frembringe bølger
i æteren, altsaa straaler, og denne straaling bliver
desto stærkere, jo hurtigere hastighedsforandringen fore
gaar. Naar nu katodestraalerne med sin uhyre hastig
hed træffer antikatoden, stanses de næsten øieblikkelig,
og denne enorme retardation er aarsagen til Røntgen
straalerne. Disse udstraaler ogsaa i alle retninger fra
antikatoden, medens katodestraalerne udgaar i parallele
linier fra en plan katode. Røntgenstraalerne er ikke
som lysstraalerne en varig, regelraæssig bølgebevægelse
i æteren, men kun enkelte korte impulser. Derved
forklares for en stor del, at de ikke har samme egen
skaber som lysstraaler.
Denne fabrik anlagdes i aaret 1893 ved siden
af hr. Wisbechs mekaniske værksted for fabrikation
af heise og centralopvarmningsapparater og har senere
været drevet i forbindelse med dette.
I aaret 1896 overflyttedes bedriften til dens nu
værende lokaler ved Majorstuen pr. Kristiania, hvor
ca. en trediedel af komplexet reserveredes metalvare
fabriken.
Medens metalvarefabriken til en begyndelse kun
leverede de enklere udstyrsgjenstande, optog den efter
indflytningen i de nye lokaler fabrikationen af de
større og elegantere gjenstande, og leverer nu alt til
branchen henhørende.
Fabriken har den hele tid været mødt med stærk
konkurrance fra udlandet, som den som følge af sit
fortrinlige produkt og sine fuldt ud konkurrancedygtige
priser med held har bekjærapet, ikke alene paa vort
hjemlige marked, men ogsaa i udlandet, idet firmaet
nu jevnlig modtager bestillinger fra Sverige, Danmark,
Finland og Rusland. 1 de første dage afgaar en større
seuding omfattende ca. 50 numere til Australien.
Katodestraaler, Røntgenstraaler og Becquerelstraaler
(straaler for radioaktive stoffer) stemmer overens deri,
at de frembringer folgende slags virkninger: i 0 foto
grafiske virkninger, 2 0 forforescensvirkninger og 3 0
elektriske virkninger. De to første slags virkninger
har tiltrukket sig størst opmærksomhed hos det store
publikum, og Røntgenstraalernes praktiske anvendelse
i medicinen er i og for sig nok til at begrunde dette.
Men for den nøiere undersøgelse af disse straalearter,
særlig hvor det gjælder kvantitative bestemmelser, har
de elektriske virkninger været af størst betydning og
skal derfor her omlales kortelig.
Fra Christian Wisbechs fabrik er i aarenes løb
udgaaet udstyr til privatboliger, forretningslokaler og
olfentlige bygninger, af hvilke særlig kan nævnes det
kgl. slot i Kristiania, statsministerboligen, Kristiania
formandskabs lokaler, justitsbygningen, frimurerlogen
i Kristiania og i Trondhjem, Ullevolds sygehuse, Akers
Sparebank, Kristiania Handelsbank, Kristiania Spare
bank o, s. v.
Almindelig luft, som ikke paavirkes af straaling
fra radioaktive stoffe eller lignende straaler, er sand
synligvis en fuldkomraen isolator. Luft viser rigtignok
altid en ganske svag elektrisk ledningsevne; men jo
omhyggeligere man unddrager den fra al paavirkning
af ovennævnte straaler, desto mindre er dens lednings
evne, og man slutter deraf, at den vilde være en fuld
kommen isolator, hvis al saadan paavirkning kunde
undgaaes. Lader man imidlertid en afgrænset luft
masse gjennemstraales af Røntgenstraaler f. ex., saa
bliver luften ledende. Denne ledningsevne holder sig
Som vi har set, førte studiet af katodestraalerne
til paavisning af masser, som er langt mindre end de,
man før kjendte. Seiv vandstofatomet, det letteste af
Norsk industri.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
