Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 18. februar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af- og paastigning paa exprestog under fart.
D. Isaachsen.
Elektricitet paa bondegaard.
«Telefunken».
No. 5
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
mængder; som følge deraf skulde der ikke existere
nogen begrænsning i afstanden for traadløs tele
grafering. I den naturvidenskabelige förening i Strass
burg har professor Braun nu fornylig redegjort for
principerne for den «energikobling» ved sendestationen,
væd hjælp af hvilken det nævnte problem kan løses.
Det er nemlig lykkedes professor Braun at for
binde med hinanden et übegrænset antal svingekredse,
som alle falder ind med nøiagtig samme svingeperiode
d. v. s. tidsdifferensen er i det høieste en tusen
milliontedels sekund. Paa den maade kan altsaa ud
nyttes den samlede energi af et übegrænset antal
svingekredse.
nogen tid efter at Røntgenstraalerne er stanset, saa
at man f. ex. kan blæse luften ind i et andet rum,
ind i et elektroskop lad os sige, som da strax ud
lades. Lader man imidlertid luften underveis passere
gjennem bomuld eller glasuld eller boble gjennem en
vædske, saa mister den sin ledningsevne. Der fjernes
paa denne maade noget fra luften, noget som er for
skjelligt fra hovedmassen af luften, fra de almindelige
gasmolekyler i den. Dette noget er de saakaldte ioner,
positivt og negativt ladede masser af molekylare dimen
sioner. Under indflydelse af et elektrisk felt vil disse
ioner bevæge sig i modsatte retninger gjennem gas
massen indtil de træffer elektroderne. Den elektriske
strøm gjennem en gas følger derfor ikke Ohm’s lov.
Øges den elektriske spænding mellem elekroderne fra
nul opover, saa voxer til en begyndelse strømmen
proportionalt med spændingen. Men snart begynder
strømmen at voxe langsommcre, og tilslut naaes en
tilstand, hvor seiv en meget stor tilvæxt i spændingen
næsten ingen forøgelse frembringer i strømmen. Man
har da naaet den saakaldte «mætningsstrøm». At
denne er naaet vil sige, at der pr. sekund fjernes fra
gasmassen netop lige mange ioner, som der frem
bringes. Bestemmes altsaa mætningsstrømmens værdi,
saa har man et maal for den hastighed, hvormed
Røntgenstraalerne ioniserer gasmassen, hvilket igjen
kan benyttes som et maal for straalernes intensitet.
Denne maalemethode har været af største betydning
ved studiet af de straaler, som der her er tale om.
Den har, som vi senere skal se, vist sig at være over
ordentlig ømfindtlig. I den henseende overgaar den
betydelig endog spektranalysen, den ømfindtligste hidtil
kjendte maalemethode.
Denne opfindelse saavel som en flerhed af nyheder
forøvrigt er overleveret til praxis gjennem ndnyttelsen
af det nye system «.Telefunken-» en sammensmeltning
af systemerne Slaby-Arco og Braun-Siemens.
Paa allerede installerede stationer kan ved ud
førelse af visse ændringer gjennem tillempning af det
nye system opnaaes enten fordobling af sikkerheds
koefficienten eller, med bibehold af denne uforandret,
fordobling af den maximale rækkevidde.
«El. Anz.» har bragt en meddelelse om en x 6 n.-l.
glødelampe af Kothinskys fabrikat, som har brændt
ca. 14000 timer og endnu lyser tilfredsstillende. I
den anledning oplyser eleklricitetsværket i Karlsruhe
om en der anbragt glødelampe af Siemens & Halskes
fabrikat, som har brændt i 21 800 timer. Lysstyrken
var da gaaet ned fra 32 til g n.-l. En indsender
i «El. Rundschau» nævner i forbindelse hermed et
tilfælde fra 1892 med en af Gebr. Lange i Berenburg
installeret lampe, der efter 17 000 timers brændtild
endnu havde en lysstyrke af 5 n.-l.
De ioner, som saaledes betinger luftens lednings
evne, fører en elektrisk ladning, der er af samme
størrelse, som man finder hos elektrolyske ioner, og
stemmer for saa vidt overens med elektronerne i
katodestraalerne. Men ionerne er forholdsvis massive
tingester. Man kan bestemme diffusionskoefficienten
for dem, og den viser sig at være meget liden, saa
liden,, at man maa antage, at ionerne bestaar af aggre
gater af flere molekyler. Deres bevægelse i det elek
triske felt er da ogsaa meget sedat. I et felt paa
i volt pr. centimeter i tør luft er de positive ioners
hastighed 1.4 og de negatives De negative
ioner er sandsynligvis lettere end de positive. I fugtig
luft er foräkjellen mellem de to hastigheder langt
mindre, idet de negative ioner her bevæger sig lang
sommere end i tør luft, hvilket sandsynligvis har sin
grund i, at vanddampen delvis kondenserer sig paa
dem. lonerne i ioniseret luft ligner altsaa kun lidet
sine bevingede brødre i katodestraalerne.
I tidsskriftet «Electro» er antydet et arrangement
for af- og paastigning paa exprestog under fart. Togets
bagerste vogn udstyres saaledes med elektriske motorer,
at den kan indhente et exprestog under fuld fart. I
denne vogn samles post og passagerer for nærmeste
station, og i passende afstand fra stationen kobles saa
denne vogn fra toget, som uhindret fortsætter sin fart.
Den frakoblede vogn bremses ved perronen, og passa
gerer og post expederes. Paa vedkommende station
staar imidlertid før exprestogets ankomst færdig en paa
lignende maade udstyret vogn med passagerer og post,
der skal ombord i exprestoget, og naar dette har
passeret stationen, kjører denne vogn efter og kobler
sig fast til toget ude paa linien. Den frakoblede vogn
staar imidlertid færdig til at tilkobles det næste pas
serende exprestog.
Efter denne afvigelse fra den rette linie i frem
stillingen, skal vi i næste artikel gaa over til at
betragte de radioaktive stoffe og deres forbausende
egenskaber.
Gaardbruger Breck paa Kystad har i disse dage
indlagt et elektricitetsværk paa sin gaard. Kraften
faaes fra en opdæmmet bæk. Gjennem en 102 meter
Allerede i januar 1903 hentydede professor Braun
til, at han havde fundet et middel til at sende ud i
rummet i form af elektriske bølger übegrænsede energi-
Lang levetid for glødelamper.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
