- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 17. Aarg. 1904 /
43

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 8. marts 1904 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

= kr. 582.00
2 »16 n.-l. å 9.00 = » 18.00
13 » 10 » å 6.00 = » 78.00
7 » 5 » å 4.00 = » 28.00
» 706.00
vil den samlede indtægt kr. 2216.00
Forskjellige meddelelser.
(Ved elektroingeniør Thornei)
Den tredie skinne.
Norberg-Schulz var enig med Thrue heri.
Elektricitetsværk-statistik.
Kykkelsrudanlægget
for 194 lamper efter maaler å kr. 3.00
Overført kr. 1 237.00
(Forts.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 7
del interessante oplysninger om de resultater, der var
opnaaede med ozon til rensning af drikkevand og
specielt til uskadeliggjørelse af sygdomsbakterier.
Vi vil i et senere numer levere et udførligere referat
af foredraget.
91 » efter maaler kr. 0.25 pr. kw.,
men beregnet efter minimumsprisen pr. 16
Disse gratisinstallationer har bevirket,
at enkelte af abonnenterne har lagt ind
mere end de 4 gratislamper, ialt 216 lamper
udover de gratisinstallerede. Tager man
indtægterne af disse i betragtning, nemlig:
I N. I. A. F.s elektrikergruppe holdt ingeniør
Kloumann den 19de f. m. foredrag om kraftanlægget
ved Vammafos.
har været udsat for et alvorligt uheld, der har
foranlediget stansning af driften. Den i drift værende
oliepumpe exploderede, olien randt ud og antændtes.
Ilden greb om sig i rummet og ødelagde delvis ogsaa
den i reserve staaende pumpe saavel som motoren,
der driver pumpen. En tilstedeværende person blev
adskillig forbrændt.
dække gratisinstallationerne. Elektricitetsværket faar
det hele beløb for gratisinstallationerne udbetalt af
Flekkefjord kommune som laan og amortiseres samme
med kr. 700.00 pr. Aar.]
Hvor langvarig driftsstansningen vil blive, afhænger
af, om det lykkes at reparere de ødelagte pumper,
eller om der maa forskrives nye.
Boe meddelte, at der i Kristiansand var anvendt
et lignende arrangement som i Flekkefjord.
Norberg-Schulz skulde skaffe de fornødne oplys
ninger fra Kristiansand angaaende dette spørgsmaal.
i. I hvilken udstrækning bør et overjordisk by
fordelingsnet forsynes med lynafledere ?
Lien: Tilsynet fordrer lynafledere paa alle traade
paa det overjordiske net. Han fandt, at dette var
store fordringer, især naar man har mange ledninger
under hverandre, og antog det tilstrækkeligt, at de
øverste ledninger blev beskyttet, idet han forudsatte
ved lynnedslag, at de underliggende var beskyttede
af de ovenfor liggende.
Den tredie skinne, som i ikke ringe udstrækning
har fundet anvendelse ved ligestrørabaner, har flere
gange foraarsaget større eller mindre kortslutninger,
exempelvis i Paris, New York og Chicago. Efter
endel hyppige uheld i Brooklyn og Chicago ihøst har
flere New-York aviser reist en stærk anke mod be
nyttelsen af en tredie skinne ved elektriske baner.
Thrue mente, at alle traade maatte være beskyt
tede, for at man skulde være sikker. Dette har bevirket en livlig diskussion af spørgs
maalet, og flere fremragende amerikanske elektrikere har
udtalt sig bestemt imod anvendelse af en tredie skinne.
Mest opsigt tør i saa henseende Mr. G. Westinghouses
artikel i «New York Evening Post» have vakt.
Han udtaler, at saalænge man anvender en tredie
skinne som strømfører for elektrisk banedrift, vil der
altid forefindes en kilde til fare for dem, der har
leilighed til at komme i nærheden af samme. Der
vil ligeledes altid være en fare tilstede for, at der
opstaar ulykker enten ved afsporing af vogne eller
ved, at en eller anden jerndel danner kortslutning
mellem den tredie skinne og vognen.
Som supplement til den tidligere indtagne statistik
over norske elektricitetsværker hidsætter vi omstaaende
en sammenlignende oversigt over de største danske
og svenske værker.
I Polyteknisk förenings elektrikergmppe holdt
direktør Meinich den iste ds. et foredrag om anven
delse af ozon til rensning af drikkevand.
Den bedste maade, hvorpaa denne stadige kilde
til fare kan undgaaes, er ved at benytte overjordisk
tilførselsledning. Der har hidtil aldrig været nogen
absolut god grund til ikke at benytte overjordisk til
førselsledning. Pennsylvania Railroad agter saaledes
ikke at benytte en tredie skinne for sin underjordiske
forbindelse mellem New Jersey og Long Island, og
New York Railway Commissioners har nylig erklæret,
at de ikke kan tillade anvendelse af en tredie skinne
for interurbane linier.
Efter at have meddelt en kort oversigt over
methodens udvikling, siden Siemens i 1889 for første
gang fremstillede ozon paa elektrisk vei med de efter
opfinderen opkaldte ozonrør, gik foredragsholderen
over til at redegjøre for de praktiske ozonapparaters
og sterilisatorers konstruktion og virkemaade, hvor
efter han omtalte Siemens & Halskes forsøgsanlæg
i Martinckenfelde ved Berlin og beskrev de
udførte ozonvandværk i de tyske byer Paderborn og
Wiesbaden. Sluttelig meddelte foredragsholderen en
Faktum er ogsaa, at det ikke har lykkedes hverken
i Chicago, Boston, Paris eller Brooklyn at finde en
n.-l. kr. 3.00 pr. Aar » 273.00
43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1904/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free