Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 18. april 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 11
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
af stort skinneprofil, returledninger, udjevningsledninger
samt specielle maskinanordninger til at suge strømmen
ud af skinnerne.
stande, særlig de spændingsdifferenser, som hersker
i jorden langs übrudte fortløbende rør. Og denne
spændingsdifferens bør i henhold til den tyske kom
missions forslag, ikke overskride gjennemsnitlig i aarets
løb 0,3 volt. Det vil sige, har man et rørkomplex,
væsentlig i sporveiens længderetning, bør spændings
forskjellen mellem jordpotentialerne ved to nærliggende
tilbageledningspunkter ikke overskride 0,3 volt. Til
maaling af denne potentialforskjel nedrammes metal
stænger som elektroder i ca. 10 cm. afstand fra skinne
foden. Har man et rørkomplex, der ligger mere lodret
paa sporveiens længderetning, maa spændingsforskjellen
mellem jordpotentialerne ved det sporveien nærmest
og fjernest liggende punkt af rørkomplexet ikke over
skride 0,3 volt. Jordpotentialerne maales i dette til
fælde ved hjælp af metalstænger, som er nedrammet
10 cm. fra røret og saa dybt, at de naar ned i samme
dybde, som rørene ligger.
Hvad returledningernes tilkobling til skinnerne an
gaar, saa er det exempelvis yderst uheldigt, at retur
ledningerne netop tilkobles til skinnerne, der hvor en
række af vand- eller gasrør fører ind, saaledes ved
gadekrydsninger, i nærheden af gasværkerne eller i
nærheden af vandbassinerne, hvor nødvendigvis en
flerhed at rør findes. Returledningerne bør omhygge
lig tilknyttes skinnerne paa saadan maade, at man
undgaar en direkte forbindelse mellem kabelarmeringen
og skinnerne. I Hamburg har man derfor til forbin
delsen indført returledningerne i kabelbrønde, og her
frå udføres forbindelsen med skinnerne ved blanke
kobbertraade, hvilke lige indtil skinnen ligger i træ
kanaler fyldt med asfalt, for at forhindre enhver strøm
overgang paa kabelarmeringen. Den samme omhygge
lighed ved returledningens tilknytning til stationens
apparattavle bør ligeledes finde sted.
Samtlige ovennævnte midler vil sees kun at angaa
Ulbricht har i «E. T. Z.» 1902, s. 212, angivet
følgende formel til en tilnærmelsesvis beregning al
jordpotentialet « i en lodret paa banelinien lig
gende afstand af «d» m. fra skinnernes tilbagelednings
punkt: a, A /
sporveienes anlæg og anordning.
Efter de nyere forskninger har det ogsaa vist sig,
at man ved at isolere rørstrækninger gjensidig fra hver
andre har et betydeligt middel til at sikre sig mod
vagabonderende strømme. Har man exempelvis et
rørnet, der ved enkelte rørlængder kommer ind i den
negative potentialsfære i nærheden af et tilbagelednings
punkt og rørene er forsynede med et isolerende over
drag, saa vil rørnettets nulpotential rage ind i den
negative sfære. Mellem rør og jord er saaledes en
potential forskjel tilstede, der strax vil virke elektro
lytisk, saasnart noget af det isolerede overdrag falder
af. Ved i rørenes sammenføininger at indføre en
isolationsmodstand, der forøger om blot lidt rørenes
ledningsmodstand, vil man kunne opnaa en betydelig
forringelse af rørstrømmene. Det er kun nødvendigt
at foretage saadan isolation inden en vis sfære af rør
nettet. Det har vist sig ved maalinger i Dresden og
Leipzig, at nye rør har en større ledningsevne end
gamle rør; man har for at øge modstanden i nye rør
derfor gaaet igang med forsøg paa at finde et for rør
forbindelser isolerende middel. Den tyske kommission
har i sin veiledning til beskyttelse af metalrør mod
elektriske jordstrømme henledet opmærksomheden paa
anvendelse af isolerende mellemstykker i rørnettene,
idet den udtaler, at dette er at anbefale og fortjener
ihvertfald at foretrækkes, hvor formindskelse af skinne
potentialet er forbundet med store omkostninger.
ax A l
d 1+ bd
av og bx er to konstanter afhængig af skinneledning
og overgangsmodstanden mellem skinnespor og jord.
Ved ensartet jordbeskaffenhed er ax = 0,001 og
b ~ 0,1. /\ er den aarlige gjennemsnitlige strøm
tæthed i ampére pr. 1 cm.2 skinnetversnit maalt ved
tilbageledningspunktet, og / er længden af den frit
ragende sporstrækning i m.
Af denne formel fremgaar, at jo længere fra en
skinne et rørs nærmeste del ligger, desto mindre er
er jordpotentialet i rørets umiddelbare nærhed. Det
er derfor af vigtighed, at alle tilbageledninger tilknyttes
skinnerne paa steder, der ligger fjernest mulig fra de
ror, som skal beskyttes. Endvidere viser denne for
mel, at man for ikke at overskride ved fritragende
sporlængder den angivne potentialforskjel af 0,3 volt
maa passe paa, at produktet af strømtæthed gange
den fritragende længde / bliver lidet.
Midlerne til at beskytte rørnettene skulde efter
ovenstaaende væsentlig ligge i en hensigtsraæssig an
ordning af sporveisanlæggene. De elektriske sporveies
jordstrømme forringes saaledes; Dels ved at man hol
der strømtætheden i skinnerne nede ved at bruge store
skinneprofiler- dels ved at mindske jordpotentialet langs
skinnerne, hvilket tilnærmelsesvis følger skinnepotenti
alet, idet man foruden en ringe strømtæthed ogsaa
sorger for gode lasker, skinnetverforbindelser samt
extra returledninger, og dels ved at sørge for, at retur
ledningerne tilkobles skinnerne paa steder, hensigts
mæssige i forhold til rørene.
Hvad gas- og vandrørsledningerne angaar, saa
har det i de fleste tilfælde vist sig, at de to slags
rør leder omtrent lige godt, saaledes i Hamburg og
Dresden. I Rouen, Havre, Amiens m. fl. byer har man
imidlertid fundet, at gasrørene har en større lednings
evne end vandrør. Under ens forholde er lednings
evnen ligeoverfor vagabonderende strømme dog om
trent den samme. Som isolerende og beskyttende
Den tyske kommission har saaledes angivet, at
sporveisskjøderne maa være saa gode, at modstanden
pr. km. sporlængde ved disse ikke øges med mere
end 0,03 ohm-, mellem de to sporskinner anordnes
for mindst hver tiende skjød en tverforbindelse og ved
dobbeltspor en tverforbindelse mellem sporene for
mindst hver tyvende skjød. Desuden angives til at
mindske potentialdififerensen i skinnerne anvendelse
overdrag for rør har tjære vist sig at være det bedste.
Hvad slags isolationsmiddel man bedst skal anvende
ved rørforbindelser har man dog ikke helt paa det rene.
Der har ogsaa været foreslaaet til formindskelse
af de vagabonderende strømmes skade periodisk at
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
