Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 28. april 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 12
spændingen mellem lederens endepunkter. Befinder
der sig imidlertid i nærheden af lederen metalmasser,
hvori der induceres strøm, saa bevirker dette en for
mindskelse af lederens L til en lavere værdi Zl. Sam
tidig maa strømkilden dække det energitab, som re
præsenteres af de inducerede strømme i metalmassen,
traaden». Mellem skruerne XX anbringes den spole,
som skal maales (konstanter: Lxx og R Mellem
NJV anbringes induktionsnormalen (konstanter: L og R).
Endelig anbringes enten et batteri mellem BB eller en
vexelstrømkilde mellem SS. Maalingen företages først
med vexelstrøm og telefon. Ved at variere IVog forskyve
hysteresis osv. Dette bevirker en tilsyneladende for
øgelse af lederens modstand fra R til Rl. Energi
tabet i t sek. stiger altsaa fra I 2 Rt joule til I 2 Rl l
joule. Altsaa er energitabet ved hvirvler og hysteresis:
/2 (R1 —R) t joule. Dette tab stiger raskt med
voxende frekvens. Ved mærkbar hysteresis voxer des
uden A?1 R med strømstyrken.
kontakten paa brotraaden bringes telefonen til taushed.
u J Rlx + W L\ a
Man har da: = —— = —, hvor a og b
R Lb
er de modstande, hvori brotraaden deles af kontakten.
Under denne maaling er den paa instrumentets side
synlige prop anbragt i W. Flyttes den over til G,
saa forsynes broen med konstant strøm. Maalingen
gjentages nu (med galvanometer), idet man lader bro
kontakten blive staaende urørt og kun varierer IV.
Derved findes Rx uafhængig af kaliberfeil i maale
traaden osv.
Maalingerne företages med en Wheatstones bro.
Denne er anordnet i form af samme firmas bekjendte
«universalgalvanometer» (fig. 1). Paa toppen af instru
mentet er anbragt en proprheostat med induktionsfri
modstande. Den modstand, som er trukket i denne
rheostat, vil vi kalde W. Indenfor propperne sees
skalaen af det i instrumentet indbyggede galvanometer.
Langs instrumentets nedre, inddelte rand ligger «bro-
Med denne bro kan man maale induktioner ned
til 0.00 i henry (iob cm.). For mindre induktioner
bliver selvinduktion i tilledning og modstandsruller
saa mærkbar (relativt), at nøiagtige maalinger umulig
gjøres. Man anvender da et andet apparat (fig. 2).
For at reducere al induktion i apparatet til et minimum,
er maaletraaden udspændt retliniet og reduceret til en
længde af 10 cm. Rheostaten er erstattet med en
2 cm. lang manganintraad IV, langs hvilken en kontakt
kan forskyves ved hjælp af haandtaget g, medens den
finere indstilling udføres med skruen M. Den spole,
der skal maales, anbringes mellem k\ og k%, telefonen
mellem brokontakten og slæbekontakten paa W. Ved
liden induktion i den spole, som maales, gjør sig i
særlig grad mærkbar følgende vanskelighed ved maa
linger ved telefon. Telefonen giver nok besked om,
at jeg ikke har truffet ligevægtspunktet paa maale-.
broen. Men den giver mig ikke som galvanometret
oplysning om, hvad vei jeg skal bevæge kontakten
for at opnaa ligevægt. Denne vanskelighed omgaaes
her derved, at induktionsnormalen iVer variabel. Man
kan med andre ord variere modstands- og induktions-
Fig. 2
Fie- 3
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
