Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 16. august 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forslag1 til honorarnorm
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 23
cirkulationspumper, fødepumper, evaporatorer, og destil
lationsapparaterne er udstyret med elektriske motorer,
hvorved den samlede motorkapacitet bliver ca. 3000 hk.
generatorerne maa desuden i mindst 1 time kunne
taale en overbelastning af 30 pct.
Følgende hjælpemaskiner er ved moderne krigs
skibe indrettet for elektrisk drivkraft: Indehbordsbelysningen ved et moderne slagskib
beløber sig til kr. 100—150000.
1. Ventilationsmotorerne, der tjener til ventila
tion af samtlige rum under panserdæk. Deres antal
er ca. 20 og det samlede kraftforbrug er ca. 100 hk.
Udenbordsbelysningen koster omtrent kr. 80—
100000. Motoranlægget kan anslaaes til kr. 300—
500 000.
2. Viftemaskinerne. De anvendes for at frem
bringe kunstig træk for kjedlerne og leverer ca. 1 a 2
atm. lufttryk i fyrgangene. Kraftforbruget er ca.
200 hk.
Signal og komandoapparater, telefon- ognavigations
instrumenter beløber sig til kr. 100—150000.
Som heraf sees, kan det elektriske anlæg ombord
i et saadant krigsskib beløbe sig til kr. 1 000 000.
Det installerede ledningsnet har en længde af 60—80
kilometer.
3. Styremaskinen er anbragt agterst i fartøiet
under panserdæk. Der medgaar næsten ca. 30 sekunder
til at lægge røret fra haardt styrbord over til haardt
bagbord. Motoren leverer ca. 200 hk.
En interessant artikel i «Engineering» for 1899
meddeler, at forfatteren deraf er kommen til det resultat
for et slagskib af Jowatypen, at dampforbruget ved
indførelsen af elektrisk drift vilde reduceres til 1/a af
det, der var nødvendigt for hjælpemaskiner drevet ved
damp. Der indsparedes ca. 124 ton kjedel- og
fødevand og 225 ton ved de letbyggede generatorer
og motorer. Forfatteren har antaget, at generatorerne
og kjedelanlægget kun behøver at være det halve af
elektromotorernes kapacitet.
4. Ankerspil. Det forreste ankerspil skal løfte
de svære ankere, der veier ca. 35 ton, med en hastig
hed af 8 m. pr. minut. Motoren leverer 120 hk.
Det agtre ankerspil skal løfte et 15 tons anker
8 m. pr. minut. Motoren er her paa 50 hk.
Motorerne, der anvendes ved ankerspil, er forsynet
med normalbryder og kan ved snedkehjuloverføring
levere den store kraft, der skal til for at løsrive ankeret
fra bunden. Den større anlægsudgift af 300000 kr., som det
elektriske kraftanlæg efter forfatterens mening kræver,
skulde i løbet af 872 maaned være godskrevet gjen
nem anlæggets økonomiske drift, naar 1jr> af motor
kapaciteten er i daglig drift; idet der mindst medgaar
76 ton kul daglig, dersom denne energi skal leveres
af dampkraft, medens 25 ton kul kun er nødvendig
ved elektrisk drift.
5. Baadwincher for ud- og indsætning af baade.
Et britisk slagskib har to sæt, et paa hver side; hver
baadwinch maa løfte en baad paa 18 ton ca. 6.5 m.
pr. minut. Motorerne leverer ca. 50 hk.
6. Kulheise. De maa løfte 1 ton kul 80 m.
pr. minut. Motorerne leverer tilsammen 50 hk.
7. Askeheise anordnes for hvert fyrrum. Moto
rerne placeres i almindelighed paa dækket. Motorerne
leverer tilsammen 20 hk.
I et saadant fartøi er der tilsammen 2400 hk. i
hjælpemaskiner, seiv om halvdelen af denne energi
samtidig kan leveres fra et eget kjedelanlæg, hvilket
ligger til grund for denne beregning, har man dog
kjedelanlæg forhaanden ombord i saadanne fartøier,
saa der kan skaffes tilstrækkelig kraft i kritiske tilfælder.
Dette tilfælde tjener til at blive paaagtet og er i
Amerika bleven en mægtig spore til indførelse af
muligst fuldstændig elektrisk drevne hjælpemaskiner.
Seiv om hvad der ogsaa regnes hos os, at hjælpe
raaskinerne kræver 15 pct. af det samlede dampforbrug,
kan dog ikke maskinbyggeren disponere mere kjedler
end høist nødvendig eller skibskonstruktøren tillade
mere kjedelrum end høist paakrævet. (Forts.)
8. Luftkompressorer, der anbringes ombord for
komprimering af luft for torpedoerne. Et britisk slag
skib fører 4 sæt kompressorer, der leverer ca. 3 m.3
luft kompromineret til 150 kg. pr. cm2, i løbet af
70 minuter. Hver motor er paa 50 hk.
9. Elektromotorer, der anvendes som drivmaskiner
for maskinverkstedet, hvor der er anbragt dreiebænke,
høvelmaskiner, boremaskiner m. m.
10. Kanonernes bevægelses- og indstillingsanord
ninger er ligeledes ved moderne kampskibe elektriske.
Elektromotorerne dreier kanonerne samt besørger
hoideretningen (elevationen). Hvert taarn, der har
2 kanoner «en barbette», fordrer 20 —30 hk. Ind
stilling kan udføres med en nøiagtighed af Ijls°.
11. Elektriske amrnunitionsheise anvendes nu
overalt ombord for kanoner af stort og middels kaliber.
Der kommer 20—30 elektriske heiser til anvendelse
i en stor «man of war». Hver heisemotor er paa
3—5 hk-
I «Teknisk Ugeblad» no. 29 iaar er indtaget et
forslagI til honorarnorra for ingeniører, udarbeidet paa
grundlag af foreliggende udkast fra 2 af Den norske
ingeniør- og arkitektforening i 1894 og 1900 ned
satte komitéer samt fra Polyteknisk förenings elektriker
gruppe.
12. Elektriske brand- og lenspumper anordnes
i hvert maskinrum. Gjennem fordelingskasser suger
de fra skibets forskjellige afdelinger vand ud. De
leverer vand til brandledningen ombord. Ide vigtigste
rum er der anbragt elektriske lensturbiner, der bringer
vandet væk fra vedkommende rum.
Som forbillede for udkastet er valgt det fore
liggende forslag fra Polyteknisk förenings elektriker
gruppe, der atter er bygget paa de nyeste tyske
honorarnormer.
Ved amerikanske værfter er förtiden under byg
ning panserskibe, hvor samtlige hjælpemaskiner som
for Ingeniørarbeider.
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
