Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 28. oktober 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende
KRISTIANIA 28. OKTOBER 1904. 17. AARG.
N£: 80
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
Indhold
Norske elektricitetsværkers förenings aarsmøde (forts.). Tolden paa elektriske apparater og maskiner. Elektricitetsvæsenet.
Statsbanernes budget. Metalmarkedet. «Under det smilende grønsvær». Ganske vildledende posteringsmaade. Festlig
heder. Telegraffunktionærernes tillægspensionsfond og Kongens gade 21. Telegrafvæsenets anlægsbudget 1905—06. Telefon-
koncessioner.
Norske elektricitetsværkers
förening’.
for publikum og for værket. Belastningsfaktoren var
nu nede i 49 pct. Næste aar skulde værket kunne
bære sig. Medens man ved maalertarif ikke undgaar
den svære spids paa belastningskurven, viste kurven
efter det nye system i oktober—december omtrent en
ret linie. Lignende erfaringer havde man gjort ved
engelske og amerikanske værker. I England var
70 pct. af alle værker gaaet over til dette system, og
intet værk, som engang havde optaget det, havde atter
forladt det.
Aarsmødet 1 TTondhjem.
(Forts, fra no. 29.)
g. Bør der betales efter maa/er eller efter fast
aarspris ?
I forbindelse hermed optoges til behandling;
c. Hvilken betalingsmaade ansees for heldigst, og
kan man antage, at 7tiindre komnnmale værker vil opnaa
udpantni?igsret? (Lillehammer E. V.) og
Sohlberg havde regnet ud, hvad de forskjellige
konsumenter betaler pr. kilowatttime. Han havde
fundet følgende tal: To pølsemagere resp. 21 og 37
øre, to vognfabrikanter resp. 15 og 18, to snedkere
15 og 18, to trykkerier resp. 38 og 15, telefonselskabet
15, en bøttefabrik 15, et stenhuggeri 85, en smørfabrik
kr. 1.30, et kaffebrænderi 24, et bryggeri 26, en sko
fabrik 15, en guldsmed 39 øre. En maximalindikator
vil føre til, at hver betaler efter sit forbrug.
/. Hvordan forholdes med abonnenter, der ikke er
lægger afgften i rette tid?
F’ormanden mente, at der burde fortrinsvis overalt
betales efter maaler.
Steen anbefalede betaling efter fast aarspris i for
bindelse med maaler, der angiver det maximale forbrug.
Wilskow: For de ganske smaa forbrugere med
ganske faa lamper falder maalerleie for dyr. Abel: I Bergen, hvor der er darapstation, faaes
indtil 4 16 n.-l. lamper efter aarstarif. Der gives
ingen brugstidsrabat; men der er forslag oppe om
indførelse af 50 pct. rabat for overskydende brugstimer
over 400. Konsumenterne eller værket kan forlange
indsat raaximumsindikator. Strøm til motordrift sælges
efter fast aarspris, hvad der er uheldigt for et damp
værk. Der har forekommet tilfælde, hvor motorer er
overbelastede med 100 pct. Betales der efter maaler,
kan der ogsaa hensigtsmæssig fra først af installeres
større motor under hensyntagen til sandsynlige ud
videlser.
Sohlberg holdt paa maaler. Fast aarspris op
elsker sløseri og kan skaffe værket vanskeligheder i
den mørkeste aarstid.
Lien sluttede sig til Wilskow. Taleren fandt,
at værkerne burde optræde i förening for at søge sig
tildelt udpantningsret.
Steen: Det øgede forbrug ved aarsafgift fik man
søge at modvirke ved at indskyde en maximums
indikator. Værker, som ikke har tilstrækkeligt vand,
maatte nærmest betragtes paa samme maade som
dampværker. Udpantningsret troede taleren var
mindre nødvendig. Værkerne havde et effektivt middel
deri, at de efter et par varsler kunde afstænge strømmen.
Holtedahl: Larviks kommune kjøber strømmen
for 8 øre pr. kilowatttime af Frizøe Elektricitetsværk.
Kommunen sælger ogsaa kraften efter maaler ligesom
den kjøber den. Et mindre lampetal kan dog faaes
efter aarstarif.
Ruths: Aarsbetaling vinder mest sympathi hos
publikum; men ved større installationer er maaler fuldt
berettiget. Til forebyggelse af übegrænset installation
af lamper kan indføres en minimumsafgift pr. instal
leret lampe.
Formanden: Der syntes at raade enighed om,
at for smaa installationer bør der være adgang til
aarsbetaling, og at forresten bør anvendes maalertarif
paa den raaade, som hvert værk for sit vedkommende
finder giver det rette resultat.
Kjølseth: I Porsgrund havde man fast aarspris
8 å 10 kr. og maalerafgift 4 øre pr. hektowatttime.
Det viste sig, at de, som betaler efter maaler, betaler
betydelig mere end dem, der betaler efter fast aarspris.
Dette havde foranlediget indførelse af det Wrightske
som nu i et aar havde været benyttet til held baade
Mødet hævet. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
