Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 8. november 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 31
subtilere Materie skyde frem som en liden Strøm, ind
i Magneten paa den eene Side men udaf den samme
paa den anden Side. Thi naar man hænger en Træ
stok ved en Traad halv i en Strøm, saa bliver den
bøijet frem af Vandet lige saaledes, som her skeer
med Naalen.
Ved Hafslund
paagaar, meddeles der os, for nærværende videre ud
bygning af kraftstationen. Arbeidet omfatter udbyg
ning af turbinhuset i yderligere 30 m.s længde for at
skaffe plads for 4 stkr. turbingeneratorer, hver paa
1750 kw. To saadanne generatorer skal sættes i
drift iste april 1905. Denne subtile Materie kalder vi nu den magnetiske
Materie: og vi kand vise, at den samme flyeder ikke
alleene i Længden hen igjennem, fra den eene Mag
netens Pol til den anden; men løber ogsaa rundt om
kring over og under den samme. Thi naar man midt
paa Magneten lægger en Naal overtvært, saa at den
sammes Axis skjærer i liige Vinkler, saa skal den
dreie sig om sig seiv og rette sine Spidser imod Mag
netens Pole.
Turbinerne, hver paa 2000 eff. hk., leveres af
I. M. Voith, Heidenheim, og de 5000 volts dreiestrøm
generatorer, hver paa 1750 kw., af Siemens-Schuckert
Werke; ledelsen af arbeidet besørges af hr. inge
niør Ruths som driftsbestyrer. For disse turbiner og
for de to senere tilkommende lægges af J. & JR. Jensen
og Dahls mekaniske værksted i Fredriksstad to stykker
rørledninger af ca. 120 m.s længde og paa resp. 3000
og 3200 mm.s diam., af 9 mm. tykke staalplader og
forsynede med drottelventiler paa 3500 mm.s diam.
Da under de sidste to aar centralens 6 stkr.
1200 hk. generatorer alle har været fuldt belastede
aaret rundt uden reservemaskiner og kun med nogle
timers stans ad gangen for rengjøring og eftersyn af
maskinerne; da videre karbidfabriken behøver endnu
ca. 2000 hk. og dr. Gustaf de Lavals elektriske smelte
værk for sin nye fabrik, som er under bygning ved
Hafslunds kaianlæg i Sannesund, yderligere tiltrænger
ca. 2000 hk., har man besluttet at företage den her
nævnte udvidelse.
Kraftöverföringen til Fredriksstad gaar udmerket
godt. Fredriksstads mekaniske værksted tager 170 hk.,
og desuden er tilknyttet nettet 40 motorer af forskjel
lig størrelse. Fredriksstads elektricitetsværk har faaet
koncession for Glemminge kommunes bymæssig be
byggede strøg, og ledninger i tilknytning til Fredriks
stadnettet udføres nu i Glemminge paa de steder,
hvor kommunen støder til bygrænsen. Naar i april
1905 de to nye maskiner kommer i drift, vil disse
altsaa straks blive fuldt belastede, og driften maa da
foregaa uden reserve, idet man ikke kan lade et kost
bart aggregat staa übenyttet mere end høist nødven
digt; kraften tilgodegjøres altsaa mest raliligt.
Her har man med al mulig tydelighed
grundlinierne i Faradays kraftlinietheori, som opstilledes
først 100 aar efter. Ovenstaaende figur er helt moderne.
Trondhjem, 23de oktober 1904.
Hvorfor sværter de elektriske ledninger?
Elektriske ledninger om de er aldrig saa
pent monteret er, naar de sværter, overordentlig
skjæmmende.
Magnetiske kraftlinier
Jeg ærgrede mig i lang tid over, at ledningerne
paa mit kontor saa sorte ud, skjønt de var hvidmalede.
Samtidig lagde jeg mærke til hvad jeg neppe har
været alene om at væggen bag ledningerne ogsaa
var sort. Ved telefonledningerne var dette ikke til
fældet.
Det gjentager sig ret ofte, at formentlig nye tanker
kan vise sig at være gamle nok.
De moderne forestillinger om molekyler og atomer,
lovene om stoffets og energiens uforgjængelighed kan
saaledes paavises at have været oppe i de ældste
græske tænkeres forestillinger. Lysanlæggets ene pol ligger tiljords, og det viste
sig, at den del af ledningsnettet, som laa bag den
brugelige strømbryder, o: som altid var i ledende for
bindelse med jord, den sværtede ikke.
Følgende fandt jeg til min overraskelse i
et gammelt skrift fra 1739: «Den første Grundvold
til den heele Verdslige Wiisdom», af Johann Christoph
Gotscheden, oversat til dansk i 1742: Jeg sluttede heraf, at fænomenet maatte bero paa
den elektriske ladningstilstand, som ledningerne befandt
sig i, naar strømmen var brudt. Isolationen vil jo,
naar ledningen staar under spænding uden at føre
(cirkulerende) strøm, være statisk elektriske.
«Vi vide, at intet Legeme bevæger sig af sig seiv,
men sættes altid i Bevægelse udenfra, formedelst et
andets Tilstød. Følgelig kand den hængende Magnet
naal heller ikke af sig seiv bevæge sig til eller fra
Magneten. Ved at betragte en rengnedet ledning gjennem
forstørrelsesglas, medens strømmen var brudt og den
stod under spænding, var det let at se, hvordan f. ex.
Magneten seiv rører den ikke, idet saadant skeer,
men den er langt fra den; derfor raaae en anden
190
Altsaa maa der flyde en Strøm omkring Magnetens
Legeme og igjen flyde hen indtil den sammes anden
Pol, som Figur viser.»
/ , ’ ’ - v
\
, ’ " \ N
Is _ N » s
i r ’ \ i 1
> ’T
s «*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
