Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 18. november 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges export til Belgien og
verdensudstillingen i Liége.
og transport af postsager.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 32
Sohlberg fremholdt tvivl om, hvorvidt et damp
værk kunde arbeide med fordel ved den af formanden
opstillede beregning for prisen pr. kw.-time.
Nævnte luftlinier bestaar af tre metaltraade, hvoraf
de to ligger høiere end den tredie og gjennemløbes
af en lavspændt, trefaset strøm, som de raodtager
direkte fra transformatorerne paa centralstationen. Fra
de nævnte tre ledninger gaar strømmen gjennem motor
hjulene samt en kontaktrulle paa brevsamlevognens
kasse. Naar en samlevogn stanser ud for en søile,
aabner dens kasse sig oventil, hvorefter den i søilen
indeholdte brevkasse bringes til at gaa op og udlade
sit indhold i vognkassen og derpaa atter gaa ned,
hvorefter vognkassen lukker sig og vognen gaar til
den næste søile og saa fremdeles, indtil den sluttelig
kommer tilbage til centralstationen, medbringende den
cpsamlede post. Hver samlesøile er tillige forsynet
med et automatisk stempelapparat, der stempler brevene,
efterhaanden som disse indlægges i søilen. Naar en
samlevogn kommer i nærheden, af en søile, maa dens
kjørehastighed formindskes, hvorfor de nærmest søilerne
liggende liniestrækninger ikke modtager strøm, men
er isolerede. Til forbindelse af mellem de foran og
bagved de isolerede strækninger liggende ledninger
tjener særskilte biledninger.
Kjølseth akcentuerede gjentagende det retfærdige
i, at enhver forbruger, hvis forbrug for den væsent
ligste del falder i den tid, da værkerne har sin
største belastning, betaler en forholdsvis høi grundtaxt
til forrentning af den i værkets anlæg investerede
kapital.
Ruths meddelte, at ved sidste møde af tyske elek
tricitetsværkers förening i Strassburg var oplyst, at
elektricitetsværket der oprindelig havde indført en
saadan blandet tarif, men den var atter opgivet, fordi
det havde faldt vanskeligt at faa den indarbeidet hos
publikum; men senere var systemet atter taget op ved
adskillige tyske oberschlesiske værker og var
praktiseret med held. Det gav ogsaa det retfærdigste
resultat baade for værkerne og for kunderne. Det var
det samme system som det Wrigthske, kun med den
forskjel, at her gaves brugstidsrabat paa den faste
grundtaxt.
Kjølseth: Belastningskurven fik ganske den samme
karakter efter den af formanden angivne beregnings
maade som efter det Wrigthske system; men af hensyn
til ønskeligheden af mest mulig at trykke kurvens spids
ned, skulde taleren anse det heldigere at lægge til
grund maximale kilowatt end installerede. Det havde
væsentlig betydning for installationer med kort brugstid.
Abel: De oberschlesiske elektricitetsværker havde
samme beregning for lys og kraft: 50 pf. pr. kw.-time
indtil 400 og for overskydende forbrug 20 pf. pr.
kw.-time. Indtægtskurven laa der lidt over udgifts
kurven og fulgte den nøiagtig. Taleren havde paa
grundlag af den samme beregning trukket op kurven
for Bergens elektricitetsværk. Det viste sig, at ved
100 timer var udgiften 81 øre pr. kw.-time, medens
den ved 400 timer gik ned til 27 og ved 8000 til
6 å 7 øre.
Ifølge Norges officielle statistik udgjorde værdien
af vor udførsel til Belgien i 1903 over 7 millioner
kroner, hvilket er omtrent af Norges samlede
udførsel.
I «Meddelelser fra Oplysningskontoret» redegjøres
nærmere for detaljerne ved denne export, og blandt
norske artikler, der muligens (tildels som transitvarer)
kunde finde større afsætning end hidtil i Belgien,
nævnes ogsaa telefonapparater.
Ruths troede ikke, det vilde være forbundet med
særlige vanskeligheder at gjøre publikum fortrolig med
det omhandlede tarifsystems fordelagtighed.
Formanden udtalte sig i samme retning. (Forts.)
En udstilling i Liége (Liittich) vil blive aabnet
ved udgangen af april maaned 1905 og holdt aaben
i sex maaneder. Den vil omfatte 21 hovedgrupper,
hvorunder bl. a. mekanik (maskiner, motorer osv.),
elektricitet, ingeniørvidenskab, transportmidler.
Hovedpaladset og de andre udstillingsbygninger
vil optage en plads af xOO 000 kvadratmeter. Ud
stillingen har en vakker beliggenhed, og bygningerne
omgives af et rummeligt parkanlæg. Det meddeles,
at udstillingen vil byde paa mange attraktioner, hvilket
sandsynligvis vil bidrage til at fremkalda en stor til
strømning af reisende fra Mellem- og Syd-Europa.
Ingeniør Roberto Taeggi Piscicelli i Neapel har
taget norsk patent (no. 13432) paa en opfindelse,
gaaende ud paa en elektrisk indretning, hvorved de
i forskjellige postkasser nedlagte breve etc. automatisk
udtages og føres til posthusene.
De eventuelle udstillere maa betale for den plads,
som deres gjenstande optager, efter en af udstillingen
opsat tarif. Prisen varierer mellem 60 og 90 francs
pr. kvadratmeter, alt efter pladsens beskaffenhed. I
centralgallerierne betales dog for plads med tilgang
fra alle sider 130 francs pr. kvadratmeter. I fri luft
betales 25 francs pr. kvadratmeter. For udstillings
plads af stort omfang kan særskilt aftale finde sted.
Korrespondancens samling og transport sker ved
hjælp af paa luftlinier løbende samlevogne, som hver
for sig udgaar fra centralstationen og efterat have
naaet den første samlesøile, aabner sig og bevirker,
at den i samlesøilen anbragte brevkasse bevæger sig
op og udlader sit indhold i vognen.
Forbindelse mellem disse søiler og centralstationen
sker ved hjælp af i luften udspændte ledningstraade,
der under et ringløb passerer forskjellige samlingssøiler
og derpaa vender tilbage til den paagjældende station.
Gjenstandene maa være opstillede paa sin plads
den 15de april 1905.
Norge vil ikke komme til at deltage officielt i
udstillingen. Fra autoritativt hold er man imidlertid
Elektrisk indretning til samling
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
