Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 18. januar 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
eftersom spændingen varierer, ind- og udkobles og
regulerer kulspidsernes indbyrdes afstand.
mest mulig koncentrerede maskiner, anbragte paa egne
vogne. Det er altid relativt smaa maskiner paa maxi
malt 1 2 eff. h. k. med stort omdreiningstal, eget vifte
afkjølingsarrangement og kun anordnet for drift af én
lyskaster, der ikke gives større diameter end 90 cm.
De lyskastere der nu benyttes i vor hær og flaade
er forsynede med paraboliske reflektorer, konstruerede
af Schuekert 6° Co.; tidligere anvendtes sfæriske reflek
torspeile af den franske oberst Mangins konstruktion.
Ved større stationære anlæg kan man til driv
kraftsanlægget knytte et akkumulatorbatteri. Dette
forekommer imidlertid sjelden, naar ikke maskinan
lægget ogsaa skal drive et indre lysanlæg til belys
ning af batterier, etablissementer etc. Da vil imid
lertid akkumulatorbatteri være absolut nødvendigt for
en rationel drift.
Alle moderne lyskastere er forsynet med fornødne
reguleringsanordninger for lampens indstilling i speilets
brændpunkt, Blændere for midlertidig slukning og,
om ønskes, med konstante eller regulerbare spredere
for samtidig belysning af større terrænpartier, sær
skilte anordninger for lyskasternes anvendelse som
optisk telegrafapparat samt endelig apparater med
ledninger etc. for lyskasternes elektromotoriske bevæ
gelse i horizontal- og vertikalplanet, hvorved lyskasteren
kan dirigeres fra en nogle hundrede meter bortelig
gende for observation mere skikket standplads.
Dynamomaskinen bør være en compoundmaskine
og helst noget overcompounderet o: magnetviklinger
nes forhold ordnet saaledes, at spændingen vil stige
med voxende strømstyrke. Herved har man størst
garanti for, at lampen vil brænde jevnt seiv med
mindre gode kul. En lyskasters opgaver og virkefelt kan være tem
melig forskjellige.
Vexelstrømsdynamoer kan ikke anvendes, ialfald
ikke ved de nu mere og mere anvendte horizontal
lamper, baade fordi de er næsten umulige at regulere
og fordi de med sit dobbeltkrater vil give meget liden
effekt, og endelig fordi lysstraalernes reflektion vil
variere under polskiftningerne.
Enten kan dens hovedopgave være at afsøge og
bevogte forterrænet og belyse fienden under mulige
overrumplingsforsøg, de saakaldte sogelys, eller belyse
modstanderen under kamp og blænde ham, de kaldes
da kamplys. Endelig kan dens opgave være at belyse
et afgrænset felt, exempelvis en minespærring, og saa
ledes samtidig virke baade som et omtrent stillestaa
ende søgelys og som kamplys; disse lyskastere benævnes
gjerne spærrelys.
Ledningerne bør være kabler, hvis dimensioner
er beregnede efter afstanden mellem lyskastere og kraft
station saaledes, at en passende del af overspændingen
optages i ledningen uden i større grad at opvarme
samme. De moderne krigsskibe er som regel udstyrede
med et større antal, delvis mindre lyskastere de større
fartøier saaledes gjerne op til 4 ä 6 stykker. Et fartøi
maa jo være forberedt paa fiendtlige angreb paa
alle fronter. Det faar saaledes en
horizonten rundt, og der udfordres et stort antal lys
kastere for at holde dette felt saavidt kontinuerlig
belyst, at ikke en torpedobaad kan lure sig ind paa
torpedoskuds distance. 1 den senere tid er man der
for ved marinen kommen til det resultat, at intet lys
er bedre end for Udet lys, idet nemlig lysene markerer
fartøiernes beliggenhed, der ellers i fuldstændigt mørke
vil være vanskelig at fixere. Samtidig vil de ikke, naar
de er for faa, kunne sikre dem mod overrumpling.
De bør være saa korte, som fordringerne til lys
kasteres og maskinstationens opstillingspladse og dæk
ket anbringelse tillader.
Maale- og reguleringsapparater for strømstyrke og
spænding anordnes saavel ved maskine som lyskastere,
saaledes at betjeningen naarsomhelst kan kontrollere
funktioneringen og i tilfælde företage det fornødne.
Bufferraodstanden gjøres helst regulerbar. Den
anbringes da ved lyskasteren saaledes, at betjeningen
her kan indskyde eller udskyde modstand, indtil lam
pen brænder jævnt og godt.
Lampen. Man har en mængde konstruktioner
for buelyslamper, men det er kun nogle faa, der egner
sig for lyskasterbrug. Man maa derfor, hvis man vil anvende lyskastere,
omgive fartøierne med et næsten til stadighed belyst
felt, der særlig nu med torpedoernes forøgede skud
disstance og torpedobaadenes kolossale hurtighed maa
række temmelig langt ud.
Ved lyskastere, hvor lyset skastes omtrent hori
zontalt ud, maa kulspidserne enten lægges horizontalt
som ved samtlige Schuckert & Co.s lamper, eller stilles
i en saadan stilling til hinanden, at krateret bliver
skjævt og derfor kaster sit lys ud i en bestemt hori
zontal retning.
Under regntykke, taage og disigt veir vil det
effektivt belyste felt indskrænkes saa meget, at man
absolut gjør bedre i at slukke alt lys og kun fordoble
sin ydre bevogtning stolende paa, at det for en fiende
vil være mindre chance for at finde frem og lure sig
igjennem bevogtningen, naar alt ligger i mørket, end
naar han har lysende punkter at gaa efter.
Begge konstruktioner har sine forkjæmpere. Den
skraa lampe egner sig bedst for de sfæriske reflek
torer, medens horizontallampen absolut er fordelagtigst
ved parabolspeilene med deres store nyttevinkel. Den
skraa lampe stiller særdeles store fordringer til kullenes
godhed, og reguleringen falder vanskeligere; man ser
derfor ogsaa, at horizontallampen mere og mere vinder
övertaget.
Dobbeltsprederen, der giver lysbundten en spred
ning, som kan varieres fra o° til 45°, anbefales meget
til bevogtsingslyskastere ombord. Den har imidlertid
endnu ikke vundet noget indpas og betragtes vistnok
med en vis mistillid, baade fordi det er et noksaa
kompliceret apparat, og fordi den naar betydelig
kortere ud i terrænet.
Alle nyere lamper er anordnede for automatisk
regulering, men kan selvfølgelig ogsaa reguleres for
haanden, naar det ønskes. Reguleringsanordningerne
er samtlige baserede paa elektromagnetsystemer, der,
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
