Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 18. januar 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 2
liden lyskaster med glødelampe, metalreflektor og akku
mulatorer i randsel som drivkraft. Den bæres af en
mand og anvendes af bevogtningspatruljer til glimtvis
belysning af fæstningsgrave, glacis etc. Lyskasteren
funktionerer kun, naar man trykker paa en strøm
slutterknap.
position, naar de skal bruges, eller endelig for mindre
lyskastere i pansertaarne.
Forskjellige forsøg med lyskastere, der ogsaa under
fnnktion er bleven staaende i sin dækkede stilling og
ved plane speil har kastet sin lyskegle ud paa feltet,
har givet mindre gode resultater.
Man skulde herved spare de kostbare lyskastere,
medens de billige plane speil vikle være forholdsvis
lette at erstatte, om de blev sønderskudte. Arrange
mentet lider imidlertid af den store mangel, at straale
bundten taber uforholdsmæssig meget i styrke, indtil
Ved den mobile armé er lyskasterens anvendelse
temmelig ny.
De ældste feltlyskastere var alle anbragte paa
egne vogne og anvendte som drivkraft damplokomo
biler. Disse lokomobiler var saa tunge og fordrede
desuden saadanne forraad af brænde og vand, at frem
kommeligheden blev yderst liden. Lyskastervognenes
fremkommelighed maa imidlertid være stor, fordi man
for at opnaa god effekt maa faa lyskasteren op paa
de mere dominerende punkter, hvortil ankomsten gjerne
er saa som saa. Det var derfor rimeligt, at resul
taterne med disse første apparater var meget daarlige.
Nu anvendes saa godt som udelukkende petro
leums- eller benzinmotorer, og man har derved reduceret
vægten saaledes, at belysningsvognene nu er ialfald
ligesaa lette og fremkommelige som de øvrige vogne.
En 90 cm. lyskasters petroleumsmaskinvogn med
brændemateriale for 7 timers drift veier saaledes kun
2100 kg. og en 60 cm. lyskaster med petroleums
maskine og 6 timers brændemateriale, alt paa en vogn,
veier blot 2200 kg.
En anden stor fordel ved motordriften er, at
maskinen kan være i fuld gang paa nogle minuter,
medens et daraplokomobil, der vanskelig under kjøring
kan have over et par atmosfæres tryk, derimod vil
kræve adskillig længere tid for at faa trykket op,
efterat den er kommen paa plads. Endelig har man
ved dampmaskiner ofte vanskeligheder med vand
tilførsel og tunge kultransporter. Dampdrift er derfor
aldeles forladt ved feltlyskasterne, medens man ved
alle stationære anlæg, særlig de større, hvor maskinen
er paa over 12 hk., næsten udelukkende anvender
damp, naar ikke mangel paa vand og brænde gjør
saadan drift umulig.
Grunden til, at man her holder paa dampanlæg
er dels disses betydelig sikrere og enklere drift med
relativt ukyndig betjening, dels at man endnu ikke
har nogen synderlig tillid til petroleums- eller benzin
motorer over den nævnte størrelse.
over 40%. Dertil kommer, at en saadan reflekteret
lyskegle altid vil være vanskeligere at dirigere.
Man foretrækker derfor som regel at anvende
lyskastere med direkte lys og stoler paa det faktura,
at en lyskaster er meget vanskelig at ødelægge for en
belyst modstander. Man nøier sig derfor med at
sørge for en absolut dækket opstilling, naar den ikke
er i funktion.
Feltlyskasterne gives ikke over 90 cm.s diameter.
De almindeligste er 75 cm., 60 cm. eller 45 cm.
Det er meget almindelig at drive lyskasteren med
noget reduceret strømstyrke for derved at kunne an
vende en i forhold til drivkraften relativt stor lys
kaster. Man har nemlig erfaring for, at øgning af
strømstyrken ikke i tilsvarende grad øger lysinten
siteten og har derfor fundet det hensigtssvarende exem
pelvis at drive en 60 cm. lyskaster med en strøm
styrke af 40 ampere istedenfor som normalt 60 ampere.
Herved reduceres kraftforbruget fra ca. 3600 watt
til ca, 2400 watt og belysningsvognens vægt i til
svarende grad.
Ved landbefæstninger anvendes som regel mindre
lyskastere, høist 90 cm.s med mere begrænsede og
fixerede opgaver, exempelvis at belyse bestemte frem
marschlinjer eller terrænpartier, hvorover fienden maa
passere, udsatte eller angrebne partier af fæstningens
glacis og lignende.
Ue anbringes ofte paa vogne for at kunne kjøres
frem, naar de skal bruges. Ogsaa i felten anvendes den foran omtalte patrulje
lyskaster. Man ser den saaledes anvendt af kosak
patruljer til natlige rekognoseringer af jernbanelinjerne
i Manschuriet.
Som en mere speciel art af lyskastere ved land
befæstninger kan ogsaa nævnes den i den senere tid
forsøgte saakaldte patruljelyskaster. Det er en ganske
Fig. 4. Lyskaster med 2 m. glasparabolspeil.
12
Æ lÉ I Mw
‘ Mmmm m & * /
*. «8 j £
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
