Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 28. januar 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 en motorbaad.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 3
andre magnetiseringen, hvilket er den eneste fremgangs
maade, der benyttes.
Endvidere er der installeret en elektrisk motor,
som driver et heisespil, og en strømskifter, som er an
bragt paa hovedfordelingstavlen, og som efter behag
kan sende dynamoens strøm gjennem spillets motor
og gjennem skruens motor. Spillet har to heisetromler,
som drives fra motoren ved hjælp af en skrue uden
ende. Den ene eller begge tromler kan tilkobles
efter den last, som skal medtages. Spillets motor kan
normalt levere 8 hk. Motorens hastighed er 1250
omdr. pr. minut, svarende til en løftehastighed af
32 meter pr. sekund med en last af 500 kg. Men
omdreiningshastigheden kan forøges til 2500 omdr.,
svarende til en løftehastighed af 64 meter med en
byrde paa 250 kg. Omdreiningshastigheden varieres
paa samme maade som ved skruens motor ved hjælp
af magnetiseringen. Alle förbindelser mellem appa
rater og maskiner er udførte som blyarmerede kabler
af hensyn til fugtigheden ombord.
Under denne overskrift bringer dansk «Elektro
teknisk Tidsskrift» beskrivelse af en motorbaad, hvor
efter vi hidsætter nedenstaaende meddelelse.
Selskabet «La Cie. Générale de Navigation sur
le Lac Léman» lader bygge en ny baad til gods
trafik paa Lemansøen.
I baaden er installeret en Dieselmotor fra Sulzer
fabriken, og den leverer den nødvendige drivkraft til
at drive lægteren saa vel som til drift af dens spil.
Da Dieselmotoren kun kan løbe i en retning og med
en konstant hastighed, maatte man sørge for et arrange
ment, ved hjælp af hvilket man kunde sætte baaden
i gang, forøge og formindske hastigheden, lade den
gaa agterover osv.
Efter meget vidtgaaende studier bestemte man sig
til som mellemled at benytte elektriske maskiner, som
giver en saa elastisk overføring, som ikke kan opnaaes
ved hjælp af mekaniske organer. Den vægtforøgelse,
indførelsen af elektrisk kraftoverføring betyder, har
mindre at sige i en baad. Om aktieselskabet Barbus kraftoverførings
anlæg seet fra et økonomisk standpunkt holdt
Man bestemte sig til at benytte følgende frem
gangsmaade. direktør Blakstad foredrag med lysbilleder i elektriker
gruppens plenurasmøde i polyteknisk förening 24de
d. m. — Forhandlingerne lededes af gruppens vice
formand, ingeniør J. J. Thoresen.
Dieselmotoren driver direkte en dynamo, og paa
samme axel sidder der en særlig magnetiseringsdynamo.
Paa enden af denne axel sidder videre den ene plade
af en elektromagnatisk kobling, som kan sammenkoble
dynamoaxlen med endnu en axel. Paa denne er for
uden den til den elektromagnetiske kobling hørende
anden plade endvidere anbragt motorens anker og
propellen.
Vi skal senere levere referat af foredraget, der
paahørtes med megen interesse af den talrige for
samling og nævner foreløbig kun, at foredraget for
anledigede en livlig diskussion om økonomien ved
elektriske lys- og kraftanlæg.
Ingeniør Eger fandt de af foredragsholderen nævnte
anlægssummer paafaldende lave, og refererede til resul
tatet af en række undersøgelser af udenlandske fag
mænd, delvis refereret i det svenke «Teknisk Tid
skrift», hvoraf fremgik, at et anlæg som Barbu i dets
nuværende størrelse vanskelig skulde kunne levere kraft
til dampkonkurrerende pris. Tal. nævnte ogsaa Bergen,
hvor en række projekter var beregnede med det resul
tat, at kraftoverføring ved det forholdsvis lille forbrug
ikke kunde konkurrere med damp,
Naar lægteren skal sættes i gang, lader man
Dieselmotoren løbe med sin normale hastighed, men
da den elektromagnetiske kobling ikke er i virksom
hed, bevæges skruen ikke. Magnetiseringsdynamoen
leverer strøm baade til dynamoens og motorens magnet
viklinger. Ved hjælp af en særlig konstrueret igang
sætningsanordning begynder man med at magnetisere
dynamoens magneter, og dynamoens strøm sætter saa
motoren igang; skruen gaar rundt og lægteren sætter
sig i bevægelse. Naar dynamoen og motoren har samme
hastighed, flytter man blot haandtaget paa igangsætnings
apparatet ned i dets yderste stilling, og nu sluttes den
elektromagnetiske kobling ved strøm fra dynamoen. I
dette øieblik kan man afbryde motorens magnetisering,
thi nu driver Dieselmotoren skruen direkte.
Blakstad fremholdt, at Barbuanlægget faktisk var
billigt anlagt med sin tilsammen 100 km. lange over
føring. Det gik ikke an at trække paralleler med
udenlandske forhold; udlændinger havde ved anlæg
her i landet vist, at de ikke formaaede at bygge
billigt.
Naar baaden skal gaa agterover, sætter man igang
sætningsapparatets haandtag paa nulstillingen, den elek
tromagnetiske kobling træder da ud af virksomhed,
haandtaget føres da videre over nulstillingen til den
anden side, og man vender derved strømmen i motoren,
som begynder at løbe i modsat retning af før, og
baaden gaar da agterover.
Direktør Hiorth støttede Blackstad; der var ofte
beregnet og sammenlignet vandkraft contra kul; men
der var mange hensyn at tage: kulpriser, lokale
forhold, nationaløkonomiske hensyn m. v.; nævnte
flere exempler paa driftsbillige lønnende vandanlæg
saavel her i landet som udenlands.
Direktør C. Bruun var enig med Hiorth og be
tvivlede rigtigheden af de af Eger nævnte driftsbereg
ninger, specielt for Bergens vedkommende.
Dieselmotoren udvikler 40—45 eff. hk. ved 260
omdreininger pr. minut. Dynamoen leverer ligerettet
strøm og er konstrueret til at levere spændinger op til
no volt og at kunne levere 20 hk., som maximalt kan
stige til 40 hk. i det øieblik, den elektromagnetiske
kobling træder i virksomhed. Motorens hastighed kan
uden spring forandres fra nul til maximum ved at for
Eger fremholdt, at der maatte regnes rigeligere
amortisation, og antog, man ofte var lidt uforsigtig
hermed hjerame. Nævnte en række exempler paa de
kraftpriser, der af abonnenterne betales i udlandet,
Elektrisk kraftoverføring1
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
