Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 5. 17. februar 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beger, kataloger ete.
Elektrisk anlæg nordenfjelds.
Det norske telegrafvcesens statistik for 1903 —1904 er
udkommet.
Metalmarkedet.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
uforandrét.
Hafslund Karbidfabrik. 3die februar 14de februar
Kobben £ 67.8.9 £ 67.7.6
Tin £ 130.15.0 £ 132.0.0
Jern (Skotsk) . . . 53/1 V 2 52/6
47/7 48/V2
(Middlesbro)
Bly (Spansk).... £ 12.13.9 £ 12.7.6
(Engelsk) ... £ 12.18.9 £ 12.12.6
Zink (i plader) .. £25.0.0—£24.15.0 £25.2.6—£24.17.6.
Telegraf-Tidende.
*
\
No. 5 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Konsul Chr. Thams har hos Elektricitets-Aktie
selskabet A. E. G. kontraheret et elektrisk kraftover
føringsanlæg, der skal bygges for at udnytte Skjenalds
fossen, beliggende ca. 10 km. fra Ørkedalsøren. An
lægget er projekteret for ca. 120 hestekræfter. Det
hydrauliske anlæg levers af A/S Kværner Brug.
Fra den 3die til den 14de februar er metalmarkedet omtrent
I henhold til lovbestemmelserne om udlændingers
adgang til at erhverve eiendomsret til fast eiendom i
Norge er i statsraad meddelt kgl. tilladelse for selskabet
«Usines electrochimiques de Hafslund» med hovedsæde
i Genf til at erhverve Hafslund Karbidfabrik. I sel
skabets ledelse er direktor Knud Bryn medlem, For
etvrigt er ledelsens medlemmer bosiddende i Genf,
Niirnberg, Wien og Paris.
adskillige selskaber er udsat for af misforstaaende og
derfor misnoide abonnenter viser, at det trænges, at
man fremholder den selvsagte sandhed.
Telefonen er et gode, som flest mulig af landets
indvaanere bor gjores delagtige i. Derfor bor tele
fonen være saa billig som mulig; og derfor bor den
i størst mulig udstrækning drives privat.
Det hænder ikke saa sjelden, at misfornoiede
kanske vildledte abonnenter slaar paa, at de kan
gaa «til staten». De folk ved ikke, hvad de gjor.
Thi det er sikkert, at for samme valuta kommer de
ubetinget til at betale mere, dersom de faar rigstele
fon med samtaleafgift for hver liden stump for
bindelseslinie —, end hvad de betaler til det private
selskab.
Saa langt er de fleste enige, forsaavidt de ikke
er bundne i ensidige hensyn til en enkelt statsvirk
somheds direkte økonomiske interesser.
Men her stanser nok delvis enigheden. Der er
ikke faa, som forlanger, at telefonen skal være ikke
.alene saa billig som mulig, men endda en god del
billigere. Vi ser, at Telemarkens telefonselskab i «Frem
skridt» gjør gjældende de samme synsmaader lige
overfor en klagende abonnent.
Det bunder i det skjævsyn, at indkjob af saa og
saa mange tylvter tømmer, opsætning af disse, paa
skruning af isolatorer og ophængning af en traad
kan ikke betinge synderlig hoi aarskontingent. Der
har nok været ogsaa telefonselskaber der findes
kanske saadanne endnu som har arbeidet ud fra
den samme grundtanke. Men den er gal.
Der gjores opmærksom paa, at alle selskabets
mange centralstationer, 31 ialt, foruden 24 talestatio
ner, koster i aarets løb mange penge; alt skal samles
ind i smaa bidrag rundt hele distriktet, og udgifter,
som maa dækkes, opstaar overalt. Det er
ikke letat finde midler til at reducere udgifterne,
naar alt skal holdes i absolut god stand og alle ind
træfifende feil og nedslag paa disse mange hundrede
km.s ledninger skal repareres paa kortest mulig tid.
Dertil kommer, at telefonen stadig og stadig maa ud
vides. Udvidelser maa som regel ske ved laan, og
følgen er igjen at rentekontoen oger.
For at et telefonanlæg skal gjøre sin nytte, maa
det bygges godt af gode materialer og med solid
arbeide —, og det maa vedligeholdes godt. Og da maa
kontingenten være saa hoi, at den dækker ved siden
af driftsudgifterne ogsaa disse udgifter samt i til
fælde forrentning af aktiekapital. Sættes kontingenten
lavere, end hvad dertil kræves, er det til skade for
abonnenterne, som derved uvægerlig vil faa en daarlig
telefon.
Selskabet har paa enkelte steder nedsat samtale
gebyret inden grænd og bygd, mod at grænden til
gjengjæld har arrangeret sig med centralstationen, og
dette er en tanke, som fortjener overveielse. Der er
mange steder, hvor beboerne kan arrangere sig billi
gere, end selskabet kan, og overalt, hvor der kunde
gjores noget i denne retning, vil man mode et villigt
Dette er saa selvsagt, at det skulde synes over
ilødigt at sige det. Men de mange utidigheder, som
saa billig- som mulig*.
God telefon
Telefon- og
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0041.html
