Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 7. 8. marts 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) I finsk mark = kr. 0.72.
Jordstrømme.
*
E. T. T.
Det elektriske anlæg ved
Tinfos papirfabrik, Notodden
I
No. 7
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRI FT.
det udelukket, at tampen kan naa ned til telegraflinien.
Paa de andre steder er beskyttelsesnettene forbundne
med jord; men de enkelte stolper har ingen jord
forbindelse.
halve snes procent. Jeg har ingen exakte tal at
holde mig til her; men jeg ved, at en mængde fabriker
i dette land anvender brændsel for mere end 100000
mark*). Kunde der nu i saadanne fabriker indspares
blot 20 pct., eller lad os sige 20000 mark aarlig,
saa var jo dette allerede 5 pct. rente af 400 000
mark, og fabrikerne vilde ikke blot nedsætte sine egne
produktionsomkostninger, men skogen vilde ogsaa i
nogen grad spares til gavn for kommende tider og
nye industrier. Af megen betydning vilde det ogsaa
være, om der kunde staa interesserede tilbuds en
letfattelig, men udtømraende lærebog for fyrbødere
paa landets sprog. Det synes mig at være en ikke
ubillig fordring, at den tekniske förening i egenskab
af den fornemste repræsentant for den tekniske ud
vikling i landet skulde optage planen til udarbeidelse
af en lærebog og indgaa til regjeringen med henstilling
om oprettelse snarest muligt af undervisningskurser
for fyrbødere i förening med praktiske øvelser i rationel
fyring.
Anlægget er i disse dage undersøgt af tilsynet
og godkjendt. Belastningsprøver er företaget, og det
har vist sig, at anlægget er udført overensstemmende
med betingelserne.
Den regelmæssige drift og strømlevering til salpeter
fabriken vil om kort tid blive optaget.
For det belgiske astronomiske selskab afholdt
fornylig Guarini ifølge en notits i «Teknikarn» et
foredrag ora jordstrømme, d. v. s. om de elektriske
strømme, som gaar gjennem jorden, men ikke har
jordiske aarsager at takke for sin opkomst. Ingen af
de hypoteser, som man har opstillet for at forklare
disse strømme vindens indfiydelse, nordlyset, regn,
tordenveir eller elektrokemiske virkninger lader sig,
mener Guarini, forene med det faktura, at jord
strømmene stedse viser retningen NV. til SO.; thi en
saadan nøiagtig ensartet virkning kan umulig frem
bringes af saa forskjelligartede aarsager som de nævnte.
Efter Guarinis anskuelse kan en jordstrøm i konstant
retning blot have sin aarsag i virkninger af kosmisk
natur, i jordens gang omkring solen, der virker
som et kolossalt induktionsapparat. Ved denne be
vægelse skulde der, ligesom ved dynamomaskiner, i
atmosfæren opstaa en induktionsstrom med retning
modsat jordrotationens. Denne inducerede jordatmos
færiske strøm skulde saa igjen i jordskorpen fremkalde
en strøm af modsat retning, altsaa en strøm i jord
rotationens retning. Denne theori stemmer overens
med de iagtagne fakta.
Vi anbefaler det i ovenstaaende artikel om
handlede spørgsmaal til overveielse ogsaa hos os.
har i disse dage faaet en betydelig udvidelse, idet
der er opsat en turbine paa 2750 eff. hk., af konstruk
tion Voit i Heidenheira, direkte koblet til en dreiestrøm
generator, leveret af Allmäna Svenska Elektriska Aktie
bolaget, tor dreiestrøm af 2830 k. v. a., 5150 volt,
250 omdreininger pi. minut samt 50 perioder pr.
sekund. Maskinen er dimensioneret saaledes, at den
kan arbeide med en induktiv belastning svarende til
cos. cp = 0.67.
Jordstrømmene er forsaavidt meget nyttige for
landbruget, som de opløser de i jorden forhaanden
værende vext-næringsstoffer, som derved overføres i
en for assimilering passende form. Guarini tror, at
jordstrømmene ogsaa engang skal faa praktisk an
vendelse. Man maa haabe, at denne lykkelige dag
snart maa oprinde, og at den moderne elektroteknik
af alle kræfter vil arbeide hen imod dette maal.
Dette maskinaggregat er bestemt udelukkende til
at levere strøm til den nyoprettede Noiodden Salpeter
fabrik, som udnytter professor Birkelands nye op
findelser.
Salpeterfabriken er beliggende 1.4 km. fra Tinfos
papirfabrik. Fjernledningen bestaar af 2 sæt ledninger,
hver bestaaende af 3 ledninger (med samlet tversnit
2 X 3 X 78 mm. 2), Fjernledningen er oplagt paa
almindelige deltaklokker, anbragte paa jernpigger paa
tverarme af træ. Stolperne er og udelukkende af træ.
Hvor vinkler ikke har kunnet undgaaes er der i
vinkelen anbragt et system med 3 stolper. Ved kryds
ning med svagstrømledninger og lavspændte lysledninger
er der anvendt dobbelte stolper med tverarme for an
bringelse af et beskyttelsesnet. Ved krydsning med
rigstelegrafens ledninger er der truffet et særligt be
skyttelsesarrangement uden net, overensstemmende med
telegrafvæsenets krav, idet høie stolper er opstillede
saa nær hinanden paa begge sider af krydsningspunktet,
at om det hænder, at en kraftledning afbrydes, er
42
Me talmark edet.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra den 246e februar til den 3die marts er metahnarkedet
omtrent uforandret.
24de februar 3die marts
Kobber £ 68.6.3 £ 67.17.6
Tin £ 130.15.0 £ 130.5.0
Jern (Skotsk) . . . 55/6 55/6
(Middlesbro) 48/1 ’ 50/Vs
Bly (Spansk) .... £ 12.6.3 £ 12.0.0
(Engelsk) . . . £ 12.1.3 £ 12.5.0
Zink (i plader) .. £ 24.10.0 —£ 24.2.6 £ 24.10.0—£ 23.15.0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:31 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0052.html
