Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 18. april 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G i2 -ö• tv - n\* . 60-75 -N• v
— - -Ö = — O
g \ 60 I n
60-75 - N - v
saa er M - v • b — — —— Ö.
n
d
v0 = y- —.
2 n
Pn = M- v*- d.
x n
Sættes — —, saa er sekundtallet pr. to:
v 60
t — ~
2 TV
• 1 j 1 « Umax Vmin
og ujevnhedsgraden o — .
2 re - n
Vmkelhastigheden tu - —60
= r t-
D 2 i) 2 .
p jp vmax vmm
2 2 2
p = 60 ’ 75 • v• N
1 n
io°- cN
GD* - W ks-
= 60 • 75 N- v • 0 • 9,81 • 60 2
n • ri1- ri1- d
Sættes 2 q = D, saa er;
F- R
7 2V- m’
0
Umax 1 min
V
2
Er
2)
og energien der skal optages af svinghjulet;
rt-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 11
tive impulser pr. omdr. Diagramernes ordinater = kg.
pr. cm. 2 og kan man af diagramerne se, hvilken be
tydelig differens det er mellem middeltrykket i gas
og dampmaskinen.
I denne formel er e = 16.2 • o - v = middel
værdien af cylinderdiagramerne. Denne formel an
vendes ved beregning af svingmasser for ligestrøm
maskiner og lignende, der fordrer en jevn gang. Den
er ogsaa den første formel, man anvender for dimen
sionering af svingmasserne for vexelstrømmaskiner, men
bør man ikke stanse ved det resultat, som denne
formel giver.
Man bør aldrig undlade at undersøge, hvorvidt
resonans er at befrygte eller ei.
Vist er det saa, at en helt mathematisk-fysikalsk
nøiagtig bestemmelse af forholdene mellem driftsmotor
og generator er en umulighed, ligesaa sikkert som at
ingen elektrisk beregning lader sig udføre fuldkommen
nøiagtig overensstemmende med det virkelige forhold,
men man kan vel i dette saavelsom i andre grene af
elektrotekniken nøie sig med et tilnærmelsesvis rigtigt
resultat.
Driftsmotorens periferikraft kan som bekjendt
spaltes i to bevægelsesformer: En jevnt roterende og
en over denne bevægelse lagret pendling. Denne
pendelbevægelses momentankraft F besidder en med
den seiv synkron acceleration
Er N — hestekræfter og n — omdr. pr. min.,
saa er energien pr. v omdr.:
Heri er F - R = den initiale pendelkraft X radius
og Hr*m = træghedsmomentet. Da den ved accelera
tionen frembragte pendelhastighed tiltager saa længe
som accelerationen er positiv og først naar sit maxi
mum naar denne passerer nul, saa staar pendelhastig
heden vfs vektor lodret paa den initiale pendelkrafts
vektor.
hvori M = det paa træghedsradien reducerede sving
moment og vmax resp. vmin den maximale resp. mini
male periferihastighed. Middelhastigheden er
Pendelveien tiltager saa længe pendelhastigheden
er positiv og naar sit maximum naar denne er lig nul.
Heraf følger, at pendelveiens vektor staar lodret paa
pendelhastigheden og er som følge heraf i fase med
den initiale pendelkraft.
Er accelerationen = g- træghedsradien = Q og
vægten af den roterende masse = G*), saa er;
2) Generatorens reaktionsvirkning paa driftsmotoren.
Lidt anderledes stiller imidlertid forholdene sig
naar generatoren belästes. En hvilkensomhelst af pol
hjulets afvigelser fra den synkrone stilling vil da frem
kalde en paa dette virkende synkroniserende kraft.
*) F. ex. polhjulringen med polerne plus et ev. forhaanden
værende svinghjuls ring reduceret paa træghedsradien.
Fig. 2.
64
I\
—
L a b —1— c. —J— d >
*• 72o’ ; -J
Fig. i.
* Uo°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
